Avatar billede dotcom1 Nybegynder
12. november 2008 - 22:25 Der er 8 kommentarer og
3 løsninger

Valg af digitalkamera

Hej.

Jeg står og skal købe et rigtig godt digitalkamera, men hvilket bør jeg vælge til privat-/amatørbrug? Jeg har kigget en del på Canon Powershot G10: http://www.edbpriser.dk/Products/listprices.asp?ID=472793 - men flere anmeldelser nævner, at denne model har problemer med at tage billeder i mørke omgivelser og er langsomt ved billeder af noget, der bevæger sig: http://www.dphotojournal.com/canon-g10-reviews-sample-images-user-manual/. Har nogen erfaringer med denne model? Eller kan nogen evt. anbefale et andet kamera på tilsvarende niveau? Kravet er blot at kvaliteten er i orden. Prisklasse max 3500 og mindst 5 x optisk zoom.

På forhånd mange tak.
Avatar billede olebole Juniormester
12. november 2008 - 22:52 #1
<ole>

Vær opmærksom på, at størrelsen på sensoren er mindst ligså vigtig (hvis ikke vigtigere) som antallet af megapixels og den optiske zoom-faktor ... og G10 er langtfra 'full-frame'.

Jeg ville personligt spare lidt mere op og gå efter et 'full-frame' kamera, men det kommer an på, om det skal bruges til at lege lidt seriøst med - eller bare skal bruges til et par hurtige ferie-shots og lidt fra fødselsdagen  =)

/mvh
</bole>
Avatar billede sherlock Nybegynder
12. november 2008 - 23:16 #2
Hvis det ikke skal være spejlrefleks, er G10 det helt rigtige.
Jeg kender et par pro-fotografer og de har begge G9 som deres backup-kamera, fordi de mener at det er(var) det bedste. G10 er bare forbedret lidt på flere punkter.
Problemerne med mørke og udløserforsinkelse får du ikke styr på, uden spejlrefleks og en god optik.
Hvis du er interesseret i et G9, brugt, kan vi måske handle ? :) Så skal jeg nemlig have G10.!!!
Avatar billede olebole Juniormester
12. november 2008 - 23:20 #3
Ja, som snapshot- eller backup-kamera - men hvis f.eks. kontrol over skarphedsdybde er ønskelig, er full-frame et must  ;o)
Avatar billede daphne Novice
13. november 2008 - 11:54 #4
G10 går du ikke galt i byen med.. som der allerede er nævnt, er de fleste semi-/pocketkameraer svage hvad angår at tage billeder i mørke omgivelser.

Det afhænger i bund og grund af, hvilke motiver du primært skal tage billeder af, for er det primært billeder, du tager om aftenen, så er det snarere et spejlrefleks du skal spare sammen til med et lysstærkt objektiv.

Min mand har et G7, som han bruger til undervandsdykning med en ekstern flash og undervandshus.. det er et super-kamera til prisen. Vi har overvejet at udskifte til G10, men så skal der også nyt undervandshus, så detbliver lige i overkanten.

G10 skulle være et rigtig godt kamera, hvis ikke man er indstillet på at gå over til spejlrefleks.

Skulle så også hilse og sige, at hvis man går over til spejlrefleks, så er det skruen uden ende, eftersom at man kan købe sig fattig i udstyr :-)

Men prøv at fortælle lidt mere om, hvad du primært skal bruge kameraet til ? - er det portræt, landskab, nat-billeder, ferie/familie-billeder eller ??

God fornøjelse :-)


Med venlige hilsner
Gitte Daphne
Avatar billede dotcom1 Nybegynder
13. november 2008 - 17:55 #5
Tak for kommentarerne. Er sådan set stadig interesseret i G10, men også bekymret for det med grynede billeder i mørke. Har lige nu et Ricoh, som netop lider fælt af dette, og det er så irriterende.
jeg er ikke professionel fotograf, men holder meget af at tage billeder. Kameraet skal kunne bruges til mange ting, men primært familie- og feriebilleder - herunder også landskaber, portrætter, osv. En del billeder vil skulle tages indendørs, og med vinteren på den nordlige halvkugle, er det nok svært at undgå at skulle tage billeder i mørke en gang i mellem.

Jeg kan godt se oleboles pointe, men vil helst undgå et spejlrefleks, da de ofte er så store og uhandy. Så ville jeg ende med ikke at tage det med nogen steder. Og det ville nok kræve en del tid og engagement at sætte sig ind i alle indstillinger...det er nok lidt over mit behov. Så spørgsmålet er om løsningen for mig ikke ville være at prøve G10'en i en kamerabutik, og se hvor slemt det er med billeder i mørke omgivelser...
Avatar billede daphne Novice
13. november 2008 - 21:37 #6
Som alternativ til spejlrefleks er G10 et udmærket alternativ, her kan du tage billeder i RAW på autofunktion, og hvis så du samtidig får anskaffet dig en ekstern flash, så er du udover problemet med manglende lys.

Med RAW kan du korrigere lagene i billedet, og korrigere lettere mod det manglende lys, så da du ikke vil have et spejlrefleks pga. af størrelsen, så er G10 et rigtig godt alternativ til det.

Du kan altid spørge henne i forretningen om du må få lov til at afprøve nogen test-skud med kameraet, netop for også at tjekke hvordan du evt. kan korrigere for det manglende lys.

RAW-funktionen mangler i flere af de kompakte og semi-kompakte kameraer, så hvis kameraet iøvrigt opfylder dine betingelser, så bør du gøre det, at du altid tager i RAW, så du har mulighed for at korrigere mere lempeligt for evt. manglende belysning.


Med venlige hilsner
Gitte Daphne
Avatar billede olebole Juniormester
13. november 2008 - 22:30 #7
Jeg ved ikke rigtig, om det var min kommentar om den lille sensor, der er anledning til snakken om fotografering i mørke omgivelser. I så fald tror jeg, kommentaren blev misforstået  =)

Problemet med den lille sensor er den manglende skarphedsdybde kontrol. En fullframe sensor (ca. 18x24 mm) opfører sig på samme måde, som et alm. 35 mm spejlrefleks kamera med sølvfilm - hvad skarphedsdybde angår.

Når du blænder helt op (f.eks. f:1.4), vil du have en meget lille skarphedsdybde. Blænder du derimod helt ned (f.eks. f:22), har du en meget stor skarphedsdybde. Overgangen mellem de to yderpunkter er glidende med visse mindre forskelligheder mellem konstruktions typer. Tessar'en er således kendt for at tegne skarpt 'herfra og dertil', men det går mere på overgangene mellem det skarpe og uskarpe område - overordnet opfører den sig som de andre.

Et kamera med lille sensor er skarpsdybden derimod langt vanskeligere at kontrollere. Over f:4 er alt skarpt ... stort set  =)

Derfor kommer valget efter min mening anpå, hvad kameraet skal bruges til, og hvormeget manuel kontrol man ønsker.
Avatar billede dotcom1 Nybegynder
18. november 2008 - 14:35 #8
Mange tak for jeres input. jeg ved endnu ikke om det bliver G10, men jeg er i hvert fald blevet klogere. Jeg vil gerne dele pointene mellem jer, så Olebole, lægger du et svar?
Avatar billede olebole Juniormester
18. november 2008 - 14:51 #9
Selvtak  =)
Avatar billede olebole Juniormester
20. november 2008 - 09:29 #10
Tak for points  =)
Avatar billede daphne Novice
20. november 2008 - 10:28 #11
Bukker og takker høfligt for points :-)


Mvh.
Gitte Daphne
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har markedets bedste kurser i videoredigering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester