Avatar billede jspot Nybegynder
28. oktober 2008 - 18:26 Der er 8 kommentarer

pause i videoafspilning

Hej.
Jeg har et problem når jeg afspiller videofiler fra intern harddisk.
De kører fint, som regel 1-10 minutter af gangen. Pludselig fryser billedet, og der er ingen lyd. Det varer ved ca 5-10 sek af gangen, og når det starter igen, har videoen kørt i mellem tiden... Altså så man mangler både lyd og billede for de 5-10 sekunder. Man kan spole tilbage og se det igen uden problem, så det har intet at gøre med hvor langt man er nået i klippet, men hvor lang tid der er gået.
Når videoen starter igen, hører man tydeligt en lyd fra harddisken, som om den lige er startet op, og ved at komme op i omdrejninger.
Jeg har 2 interne harddiske i min pc, og problemet er det samme, uanset hvilken harddisk filen afspilles fra. Hvis jeg afspiller videofiler fra en ekstern harddisk er der ingen problemer.
Mine bekendte har ingen problemer med at afspille selvsamme filer.
Jeg har formateret flere gange.
Jeg bruger vista og afspiller med vlc.
Grafikkort er geforce 7500 le.
Er der noget info jeg mangler at notere, som kunne være relevant, så spørg mig endelig.
Avatar billede Tony Juniormester
28. oktober 2008 - 18:44 #1
Har du problemet med specifikke videoformater eller er det med alle videoer?

Opstår problemet også, når du bruge de rette afspillere i.f.t. formaterne?

Hvad sker der, når du afspiller klip fra Internettet i andre afspillere?

Afspiller dine bekendte også med VLC?

Nej, jeg kan ikke udpege det umiddelbare problem, men det kunne ligge i netop din konfiguration og VLC.
Avatar billede jspot Nybegynder
28. oktober 2008 - 19:09 #2
Mine filer er avi, så det er det format jeg hentyder til.

Jeg forstår ikke det andet spørgsmål.. Kan du uddybe hvad du mener?

Ingen problemer med streaming fra nettet, uanset afspiller.

Ja, mine venner bruger vlc (bemærk også at problemet KUN opstår når filen ligger på intern harddisk. Kopierer jeg filen over på en ekstern harddisk, og afspiller via usb er der ingen problemer)

Mht min konfiguration og vlc. Kan du uddybe?

Jeg har tjekket diverse indstillinger i Windows, bla slået alt fra med at gå i sleep osv. Harddisk er sat til sleep efter 5 timer. Jeg har slået det helt fra også, uden nytte.
Jeg kan ikke komme på hvor jeg ellers skal kigge, og jeg ved ikke hvor i vlc jeg finder lav-pause-med-jævne-mellemrum-ved-afspilning-fra-intern-harddisk-konfigurationen i vlc.
Avatar billede Tony Juniormester
28. oktober 2008 - 19:36 #3
OK - 'alt' burde kunne afspille AVI'er.
Hvad sker der, når du bruger Windows Media Player?

Jeg vidste jo ikke hvilke formater du brugte ...

Det dufter lidt af en slidt HD ... kører den min 7.200 rpm?
- Hvad kører den eksterne?

Det kunne være, at det var andre formater end AVI og du havde givet VLC lov til at 'stjæle' fortrindsretten til f.eks. mov eller wmv ...

Jeg kan næppe heller forestille mig at en sådan indstilling overhovedet findes ... som du så herligt indikerer :-)))
Avatar billede jspot Nybegynder
28. oktober 2008 - 21:10 #4
Haha, det gør den næppe ;)

Jeg prøver at teste med wmp. Noterer herinde senere.

Det er ikke kun 1 hd det drejer sig om. Jeg har 2 interne hd. Det er ens for dem begge. Den ene er partitioneret i 2 drev, den anden har kun 1 partition.

De kører alle 7200 rpm, interne såvel som eksterne. Der er både fat32 og NTFS-formateringer. Det gør tilsyneladende ingen forskel.

Sidst men ikke mindst har jeg vist glemt at nævne at det ikke er ALTID jeg har problemet, men oftest. Eksempelvis havde jeg problemet med en avi lige inden jeg lagde dette indlæg. Der gik ca 1 min mellem det opstod. Jeg åbnede sidenhen et par hjemmesider i firefox (lortebrowser) + et par msn-chatvinduer og hørte nogle mp3'er i winamp. Så lavede jeg mad og prøvede at starte samme avi-fil fra samme placering. Klippet har nu kørt i 37 min uden det mindste problem.
Jeg kan ikke se at det skulle være firefox (lortebrowser), msn eller winamp der skulle have noget med sagen at gøre. Jeg har heller aldrig hørt at hverken bøf eller kartofler skulle have indflydelse på ens medieafspillers performance.
Avatar billede Tony Juniormester
28. oktober 2008 - 21:45 #5
Nej, FAT32 / NTFS burde ikke have nogen som helst indflydelse.

OK, hvis jeg tolker det rigtigt, så drejer det sig kun om AVI'er, som jo er meget tunge og krævende i.f.t. f.eks. mov og wmv?

Spørgsmål som, hvornår du sidst har rengjort din computer indeni og om blæseren kan trække alt det luft din computer / CPU / grafikkort behøver, vil jeg naturligvis ikke stille ... om end varme kan være et problem - selv her i et dejligt køligt efterår ...
Avatar billede jspot Nybegynder
28. oktober 2008 - 22:47 #6
Det drejer sig kun om avi. Jeg har ikke noget i mov- eller wmv-format.

Computeren rengjort for få uger siden. Jeg vil mene luft/køling/etc er som det skal være.
Min computer har været tændt siden ca kl 17:30 i dag, og selv nu er den ganske kølig at røre ved. Jeg oprettede tråden her max 1 time efter pc'en var blevet tændt.
Jeg vil altså mene at vi kan udelade overophedning som grund.
Husk desuden, at filerne altid spiller fint fra ekstern hd. Selv når computeren står og koger efter en hård dag.
Avatar billede jspot Nybegynder
28. oktober 2008 - 23:03 #7
Jeg vil også lige nævne en detalje igen, som er nævnt længere oppe... Hver gang problemer opstår, kommer der en høj lyd fra kabinettet, der umiskendeligt lyder som en harddisk der er ved at komme op i omdrejninger fra dvale. Lyden kommer samtidig med at klippet starter igen og varer et par sekunder.
Jeg er altså selv næsten 100% overbevist om at der er et eller andet i windows, som sætter diskene i dvale. Jeg har som sagt slået den slags fra, og intervallerne er forskellige, ergo siger noget mig at det er en fejl, der opstår under visse omstændigheder, som slår diskene fra for en kort stund.
Mit Windows Vista er en OEM fra Acer. Hvor meget man kan bebrejde dem, er svært at sige, men de har da i forvejen lagt diverse problemer ind på disken. Ting som tåbelige programmer, der installeres automatisk, man tvinges til at installere antivirus, for straks at fjerne det igen, istedet for bare at slippe for at installere skidtet i det hele taget, og andre småting. Det tyder altså på der er velvilje i firmaet, men ikke helt nok kompetence til at burde blande sig i en windowsinstallation på den måde.
Det er muligvis ikke relevant for mit problem, at mit Vista kommer fra Acer, men jeg mener bestemt ikke det kan udelukkes.
Evt. nogen erfaring med Acer-pc'er, som kunne spille ind?
Avatar billede Tony Juniormester
29. oktober 2008 - 00:24 #8
OK, varme er ikke noget problem.

Okay, så du ved ikke om problemet gør sig gældende med andre meget mindre komprimerede formater og derfor med meget mindre load ...

Et andet hint kunne være om der er nogen forskel på opløsningen af avi'erne ... er problemet lige så stort med en avi på 320 X 240 px. som en fuldskærms ditto?

Jeg hælder til, at det er en hardwarefejl, men kan jo sagtens tage gruligt fejl ...

Hvis jeg var dig, så tror jeg, at jeg ville prøve at stille spørgsmålet igen i først Vista-kategorien, som jo er der, du har din velbegrundede mistanke. Hvis du ikke får hjælp der så i hardware-kategorien, men pas på med ikke at formulerer spørgsmålene ens i overskrifterne af hensyn til regelsættet her.

Ja, jeg har haft en Acer bærbar der trak Adobe Production Studio og det var ikke noget problem (i.f.t. at det var en bærbar). Ja, den var også født med alt det skidt du er inde på ... kørte dog XP.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester