Ofte skal jeg skifte browser for at kunne surfe videre
selvom jeg har en trådløs forbindelse, bliver browseren tit langsom og vil ikke hente. Jeg prøver at åbne fx. IE, og så kan jeg køre lidt på den.. Så bliver den også langsom.
Det er sket efter, at jeg lavede en hdd-clone med acronis. Kan det tænkes, at der mangler nogle filer?
Hent nyeste drivere til det trådløse netværkskort.
For at teste om det virkelig er det trådløse som er skyld i hastighedsnedsættelsen, skal du forsøge at slå det trådløse fra og bruge et netværkskabel til at tilslutte dig til nettet.
Hvis det stadig er langsomt, så se om det også sker for en anden computer på det samme netværk.
Det kan nemlig godt lyde som om at det er netværksforbindelsen som bliver "kvalt". Prøv evt. at skifte til en anden kanal på dit access point.
Ok jeg var inde og tjekke det- der er mange trekanter i kategorien Netværkskort. Der står isatap på stort set dem alle... Jeg kan evt. maile et billede, hvis der er en rar sjæl der gider se på det.
Går ud fra at det er i enhedshåndteringen at der er mange gule trekanter. En hurtig søgning på isatap, fortæller mig at det er noget man bruger i forbindelse med IPv6. Det er stadig ikke særligt udbredt og skulle ikke mene at det er noget du skal bruge - men jeg kan selvfølgelig ikke udelukke at der er noget i din opsætning som kræver det.
Hvad hedder de netkort som der ikke er gule trekanter ved og hvad hvad hedder de kort hvor der ikke står isatap ved?
Fandens osse... det var ikke det. Jeg har nu besluttet mig for at reinstallere windows, så jeg er sikker på alt er som det burde. I den forbindelse vil jeg gnere spørge om i ved en metode hvor man bruger hele harddisken? Jeg har købt en 250gb, men den viser kun 222 i windows? Så vil jeg gerne give pointene til den der kan komme med et svar på det :)
Der kan være flere grunde. Den ene kan være at du har købt en computer med Windows installeret. Her kan der så være at der er oprettet en plads (partition) på harddisken til at geninstallere Windows med. Det kan være at din computer skriver noget i retning af "Tryk F2 for at geninstallere Windows", hver gang computeren starter. Det kan være en anden tekst og også en anden knap man skal trykke på.
Men trykker du på denne knap, vil du kunne geninstallere Windows, uden at skulle sætte CD i drevet osv. Alt kører (mere eller mindre) automatisk. Dette gøres ved at kopiere Windows ud fra denne "hemmelige" partition der er på din harddisk.
Måden at fjerne denne på kan være at installere fra en Windows CD, hvor du så vil kunne se denne partition og slette den.
Sammen med overstående forklaring, findes også nedenstående forklaring, som gør sig gældende på alle harddiske:
Problemet med at man mangler op imod ti procent af harddisken størrelseskal findes i den måde vi konvertere imellem bytes og Gigabytes:
Harddisk producenten melder at der er plads til 250 GB på deres disk. Det de mener er: 250.000.000.000 bytes.
Når Windows viser dig diskpladsen, vil den vise dig at der er 222 GB. Det Windows mener er: 222 GB * 1024 = 227.328 MB 227.328 MB * 1024 = 232.783.872 KB 232.783.872 KB * 1024 238.370.684.928 bytes
Grunden til denne "skæve" måde at regne på er at man normalt siger at der går 1024 bytes på en KB, 1024 KB på en MB og 1024 MB på en GB. Harddiskproducenterne er så smarte at konvertere de 250 GB direkte ved at sige at på en GB går der 1.000.000.000 bytes.
Desuden tager formatering af harddisk (oprettelse af filsystem) også en del plads, som jeg dog ikke lige har mere præcise tal på.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.