Avatar billede bigby Nybegynder
12. oktober 2008 - 00:33 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

Hvilken hosting skal jeg bruge?

Jeg har fået brev om at min gamle email-adresse bliver lukket, så nu skal jeg bruge en ny.

Mine krav:

* Klippe-stabil mail-server m. smtp til store filer og hurtig levering af indkommende mails. Gerne m. virus/spam filter.

* En håndfuld email-adresser, som skal kunne nedlægges/oprettes løbende.

* Optimal tilgang fra Windows-mobil, også gerne til kalenderen. Virker dette med den billige udgave af hosted exchange (web access hedder det vist)? Dette krav bortfalder hvis prisen fordobles, som jeg synes det ser ud til er tilfældet.

* Hjemmeside - i første omgang mest som visitkort men senere med noget cms, som skal være let at gå til.

Sidstnævnte betyder vel, at det er et webhotel, jeg skal have? Her følger mail-delen jo altid med, eller hvad?

Jeg har allerede registreret nogle domæner, som ligger hos DanDomain. Men jeg synes, DanDomains løsninger ser dyre ud. På den anden side skal det fungere 100 pct. stabilt, da jeg bruger mailen erhvervsmæssigt (hjemmefra).

Jeg læste et sted, at det er en fordel, hvis hostingen ligger i et andet firma end dem, der har registreret domænet? Hvordan hænger det sammen?

Kan I anbefale en bestemt udbyder, der matcher mine behov?
Avatar billede hartnet.dk Nybegynder
12. oktober 2008 - 00:39 #1
Hvor store filer snakker du om der skal sendes?
Avatar billede leif Seniormester
12. oktober 2008 - 00:46 #2
Du får generelt hvad man betaler for i branchen, du skal dog gøre op med dig selv hvad nedetid betyder for dig. Dvs. reelt hvad koster det dig hvis din mail er nede, du kan IKKE få nogen udbyder som garanterer en oppe tid på 100%, men Oppetid er en underligt defineret ting, fx. kan POP3 servicen være nede, men SMTP servicen er oppe, det vil betyde at mailserveren modtager de mails som sendes til dig, men du kan bare ikke hente dem ned i dit mailprogram.

Nu siger du store filer, hvad er definitionen af store filer ?


Et .DK vil altid være registreret igennem DK-Hostmaster i sidste ende. Snakker vi fx. .COM eller lign. så findes der forskellige firmaer som har Hostmaster ansvaret. Jeg kan dog altid anbefale at bruge www.gratisdns.dk til at håndtere ens domæner igennem, da det så ikke betyder noget hvis du ønsker at flytte til en ny webhost. (GratisDNS er en DNS udbyder som gør at du selv har kontrol over den DNS som fortæller verden hvor domænets hjemmeside og mail ligger)
Avatar billede dalbjerg Nybegynder
12. oktober 2008 - 11:01 #3
Exchange er generelt dyre end de billige webhoteller, det er fordi man som udbyder skal betale pr. bruger som er på ens exchange server.

Jeg vil tro at der er Exchange Active sync med de helt billige også, men det er noget som udbyderen selv kan slå fra eller til på en bruger så hør først ad inden du bestiller.

Jeg vil helt klart holde mig til dandomain, acomma.

Jeg vil nok personligt selv vælge www.It-afdelingen.com, men der arbejder jeg selvfølgeligt også. :)

Angående dit webhotel så er det korrekt at mailhotel altid er med, men dette er ikke Exchange med adgang til kalender og mail alle steder fra det er en bare en gang pop3 konto der følger med, som regel.

Angående om dit domæne og udbyder er den samme er ligemeget, det betyder kun noget hvis det er domænet andet end dk. Da vil jeg også klart anbefale dig at bruge gratisdns til hosting af dit dns.
Avatar billede bigby Nybegynder
12. oktober 2008 - 12:15 #4
Der er tale om DK-domæner, som er bestilt via dandomain. Så dette er ikke et problem, hvis jeg vil bruge - eller senere skifter til - et andet webhotel end Dandomain? Eller skal jeg på en måde "overflytte" domænerne til gratis-dns?

Mht. smtp (udgående mails) vil jeg gerne kunne sende i hvert fald 10 MB. Min nuværende smtp-server (TDC) blev for nyligt sænket til 5-6 MB, hvilket har tvunget mig til at dele beskeder op.

Mht. web-delen, vil jeg som nævnt i første omgang bare have et visitkort, men jeg har også nogle projekter på ideplanet (med bestilte domæner), der på sigt kan give mange besøgende. Her er det altså vigtigt, at webhotellet ikke bare lukker pga. trafik - men giver tilbud om opgradering. Jeg kunne forestille mig, at dette taler for at vælge DanDomain - frem for fx. UnoEuro, som jeg ellers også har fået anbefalet?

Til det tekniske vil jeg nok bruge Joomla eller Wordpress - der er vist noget med, at "safemode on" kan give problemer hos bla. surftown?

Men lige nu og her er det altså mail-delen, der er vigtigst.

Jeg tror, jeg vil høre hvad DanDomain anbefaler - men lader lige denne tråd køre lidt endnu, hvis andre har råd og anbefalinger.
Avatar billede dalbjerg Nybegynder
12. oktober 2008 - 13:21 #5
1: Nej så bare lad den ligge ved din udbyder, DK domæner er nemme at flytte også selvom du bliver uvenner med dit webhotel udbyder.

2: Der følger som regel en smtp server med et mailhotel. I hvertfald hvis du vælger Exchange, sør for at hører efter hvad deres grænse på mail er sat til inden du bestiller.

3: Jeg har aldrig hørt at Dandomain lukker for webhoteller. Unoeuro servere står ved Zitcom i skanderborg, så kunne forestille mig at de også betaler for trafik. Så det er nok ligemeget hvor du er hosted. Sør bare for at lave en aftale med din webhotel udbyder, at han ikke lukker for dit webhotel hvis der bliver lavet for meget trafik / cpu load på serveren, men at han tager kontakt til dig, og at i har aftalt hvad der skal ske i sådan et tilfælde. Overvej evt. inden du laver din hjemmeside fra visitkortet til CMS systemet, at købe din egen server?
Dette kan du gør billigt ved f.eks. Hexonet.com i tyskland.

Indhent tilbud fra foreskellige udbyder og hør hvad de mener omkring sikkerheden til dine Mail, og hvordan de forhindre andre for adgang.
Avatar billede bigby Nybegynder
12. oktober 2008 - 13:48 #6
Tak igen. Lige en opfølgning vedr. et andet muligt alternativ:

Nemlg "Google Hosted Apps" - måske som supplement til et billigt mailhotel ved Dandomain. Hvordan vil dette fungere? Hvis jeg kan få fuld kontrol med mail-adresserne på eget domæne - og samtidig få en "exchange-agtig" adgang til det hele, også via mobilen, herunder dele kalender med kone og børn, så er det nok et langt billigere alternativ. Men hvordan vil det fungere? Det betyder vel et farvel til Outlook?
Avatar billede bigby Nybegynder
12. oktober 2008 - 16:44 #7
OK - jeg har besluttet at give UnoEuro en chance - evt. sammen med Google Apps.

Tak for hjælpen.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester