16. september 2008 - 15:03Der er
10 kommentarer og 1 løsning
Hjælp til valg af digital spejlreflekskamera
Hejsa Jeg skal købe mit første spejlreflektkamera og jeg kigger i prisklassen 3000 kr. Jeg har kigget på Nikons D40 og Canons EOS 400D - hvad bør jeg vælge og hvorfor?
Hvis du køber et kit (altså inkl. objektiv), så mener flere at standardobjektivet på nikon er bedre end på canon. Ellers kan du få flere billigere og meget gode objektiver til Canon.
Bottom line: Jeg tror ikke du ville gå fejl af nogen af dem!
Nu hælder jeg mest til canon, MEN igen alle mennesker er forskellige, og det er forskelligt, hvordan de forskellige kameraer ligger i éns hånd.
Derfor er mit råd til dig, at du går ned i en kamera-forretning, og holder de 2 kameraer i hånden, og ser, hvordan de føles for dig.
En anden ting, du skal have for øje er, hvilke motiver, du gerne vil skyde billeder af. Du skal samtidig være opmærksom på, at det er en dyr hobby, når du bevæger dig ud i spejl-refleks-verdenen, for objektiverne er dyrere end selve kameraet (i mange tilfælde).
Hvis du vælger et 400d, og så til en pris á 3000, så er det formentlig kun standard-kitten, du får med (18-55), den er bedst til nær, og har ikke noget større zoom-område.
Afhængigt af dine favorit-motiver, så skal du derfor yderligere lægge til dit budget mht. objektiver og priser.
Nu kan jeg kun tale for Canon, - men der har du også mulighed for at købe objektiver brugt, når du finder ud af, hvilke objektiver, der kunne have din interesse.. som første-gangs-køber af spejlrefleks kan jeg anbefale Sigma (til canon) 18-125 eller 18-200.. her får du en god kvalitet til prisen, dog ikke så god som canon's egne, men en udmærket kvalitet billeder alligevel - Canon's egne objektiver er betydeligt dyrere, men deraf også en bedre billedkvalitet.
Sigma's objektiver 18-125/18-200 giver dig dels mulighed for at tage billeder på nær og giver også noget zoom-mulighed.. Det er udmærkede all-round objektiver til en 'nystartet' spejlrefleks-kamera-bruger.
Sigma's 18-125mm kan købes brugt på dba.dk for ca. 1500, hvor nyprisen er ca. 2400 incl. uv-filter og modlysblænde. HUSK altid, når du ofrer et objektiv, at købe et UV-filter, tro mig det ER virkelig en god investering, specielt når uheldet er ude, så er det UV-filtret, der tager fra for de værste slag, ellers kan det i værste fald kostet et helt nyt objektiv.
En anden god ting at holde sig for øje, når man køber spejlrefleks er at få sig et ekstra batteri.. på batteribyen.dk kan du købe uoriginale batterier, som er rigtig gode til under halvdelen af et originalt, - jeg har aldrig bemærket, at der skulle være en forskel.
Derudover bør du have et par ekstra memory-kort. Det er fucked op at stå og mangle billedplads! - been there done that, og det viser sig altid, at man mangler plads, hvis ikke man har noget ekstra at gøre godt med. Det er en god investering at ofre nogen Sandisk Extreme III kort (som minimum), da de lagrer billeder hurtigere på kortet, så man ikke er nødt til at vente på at kameraet får dem lagret.
Kender desværre ikke så meget til Nikon's kameraer, men har selv haft et 400D, og det er et fedt kamera, men som foto-entusiast har jeg nu opgraderet til et 450D *Weee* nyt legetøj :-)
Vil ønske dig al mulig held og lykke i din søgning, men tror du må udvide dit budget en smule.
Panasonic Lumix DMC-FZ28 er et rigtigt godt kamera som på mange punkter matcher de billige spejlreflekskameraer forskellen er blot at dette kamera er født med en 28 - 500 mm zoomoptik. Dette giver mulighed for altid at være tæt på motivet. Hilsen Lars
Sidder og ser på kamera og som glad amatør så leder jeg også efter ar der er dato og tid på billederne . Findes det ikke elelr hedder det noget andet her ? Kigger på canon eos 450d. Har lånt søsters canon 350d men finder ikke noget med dato/tid der heller .
Hverken 350 eller 450D kan dette, så vidt jeg ved.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.