Statisk betyder at den ikke ændre sig, hvilket er det samme som fast. I modsætning hertil er en dynamisk IP adresse, der kan ændre sig hver gang du logger på.
En WAN adresse er en adresse dy typisk bruger til at knytte to forskellige lan sammen. Hvis du f.eks har 50 medarbejdere siddende i københavn, 30 i århus og 30 andre i London vil hvert LAN være knyttet sammen via en WAN forbindelse. LAN står for Local Area Network, WAN står for Wide Area Network.
Ofte kaldes disse WAN forbindelser også for VPN forbindelser. Dette betyder blot at forbindelsen er krypteret
Vi er en lille virksomhed uden afdelinger udenfor, men kan det være hensigtmæssigt at have en statisk fast WAN ip-adresse, hvis vi senere som medarbejdere ønsker at kunne tilgå vores server udefra? Jeg prøver at finde ud om vi har behov for en fast WAN ip-adresse
Hvis I har en ældre TDC forbindelse fik man automatisk Statisk WAN adresse, nu får man DHCP tildelt Fast IPadresse, dvs. der ændres ikke noget som sådan andet end at den DHCP tildelte adresse kan ændres, men det vil normalt ikke ske med mindre man ændrer sin forbindelse radikalt. Hvis I har behov for kunne skifte jeres Router (Hvis I har egen router og ikke en TDC Router) så den er på hurtigt igen, så er den bedste løsning statisk, hvis I godt kan leve med at den er væk nogen timer så er DHCP løsningen for jer.
Afhængig af hvad løsning I vælger med at brugeren skal kunne tilgå det udefra er der forskellige setup. Hvis man baserer alle sine forbindelser osv. på den rene IPadresse så er det jo vigtigt at den holder, men vælger man at smide et DNS navn fx. ts.domæne.dk (Kunne det være hvis det er en Terminal Server) så er IPen mindre vigtigt, hvis man sætter sin DNS korrekt op.
Så alt i alt, vil jeg mene det er de færreste som reelt har behov for en Statisk IPadresse hvis man kun har 1 IPadresse.
leif >> Enten er det dig, eller mig der misforstår :)
Som jeg ser det, er der reelt kun 2 muligheder: 1. Fast/Statisk IP 2. Dynamisk IP
ved fast/statisk, kan der så være mulighed for at sætte det op manuelt i routeren, ved selv at indtaste ip-adresse, subnet og gateway, eller man kan benytte sig af DHCP metoden, hvis udbyderen understøtter det. Det gør de fleste udbydere i dag, da det er nemmere for slutbrugeren at sætte det op. Men det er stadig en fast IP adresse.
Hvis man har en dynamisk IP adresse, kan man ikke være sikker på at adressen er den samme efter udstyret har været slukket.
Jeg vil mene, at hvis man har planer om at noget skal kunne tilgåes udefra, bør man som firma have fast IP. Ellers skal man ud i noget opsætning af dynamisk DNS, som efter min mening er en hovsa-løsning.
Det gebyr TDC opkræver nu, er et gebyr for at have fast IP adresse, da der fra RIPE's side er udstedt et påbud om at begrænse mængden af faste IP-adresser. Ved at tage gebyr, vil mange af de private brugere, der sidder med fast IP, vælge at skifte til dynamisk.
At TDC så vælger også at have gebyr på dem som kun har 1 IPadresse forstår jeg ikke, om den er Statisk eller DHCP tildelt så skal folk have en IPadresse, jeg kan forstå dem som har flere adresser (Selvom TDC i visse tilfælde på eget initaitiv har tildelt flere adresser til en forbindelse)
Eneste forskel på din nr 1 og 2, er måden den bliver tildelt på. Det er 100% den samme type, det er bare et spørgsmål om hvordan udstyret skal sættes op. nr 3 derimod, kan ændre sig, hvis udbyderen lige pludselig beslutter sig for at ændre i deres opsætning.
For at vende tilbage til emnet, hvilket jeg går ud fra er et spørgsmål om renelp har behov for at betale TDC for en fast IP: Hvis der er behov for at tilgå jeres netværk udefra, enten via en webserver/mailserver eller remote desktop klienter eller andet, så vil jeg absolut mene det er en nødvendighed.
Hvis man har dhcp fast ip, så ændrer den sig aldrig, da ipen er reserveret til en specifik bruger i dhcp serveren. Så funktionelt er der ingen forskel på denne og en statisk man selv indtaster
Hvis det er tilfældet, er det dælme et beskidt trick fra TDC's side. Nu har jeg ikke selv læst brevet fra TDC, (Fik det kun oplæst gennem telefonen fra en af mine kunder). Men som jeg forstod det, var det et spørgsmål om man ville have fast eller dynamisk IP adresse.
Jeg kan, som sædvanligt, ikke finde nogen informationer om det på TDC's hjemmeside.
Men klart, hvis det er sådan det forholder sig, skal man jo blot bede dem om en DHCP-tildelt fast IP adresse.
Virker bare mærkeligt hvis selv TDC skulle være så dumme, og sætte gebyr på den ene, og ikke den anden mulighed, da resultatet er det samme.
Jeg har lige snakket med TDC. du har ret leif, det er KUN de statiske IP-adresser man skal betale for. DHCP-tildelt fast IP er gratis, så man skal egentligt bare ringe og få det lavet om.
Til renelp: Jeg vil så råde dig til at ringe til TDC og sige du vil have en DHCP tildelt fast IP, så slipper du for 30 kr i måneden, og har stadig mulighed for at kunne koble op udefra, hvis du får behov for det senere
leif: Tak, men jeg har fået en af mine kunder til at gøre det samme :)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.