Avatar billede rhv Nybegynder
02. september 2008 - 21:22 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Hvordan lader man aut. WINDOWS konfig. det trådløse netværk?

Hej derude,

Min bærbare LG computer tillader ikke WINDOWS forlods at logge på det trådløse netværk.

Først skal man ind og: Skifte rækkefølgen af foretrukne netværk => lade windows konfigurere nettet => og først nu, kan man så komme på det trådløse net.... hmm?

På LG computeren ligger der installeret et IP OPERATOR program (tror jeg det hedder), - det er vist et LG program. Kan det muligvis være årsag til problemet?

Jeg kan i hvertfald ikke finde ud af at lave indstillingen sådan at WINDOWS selv hopper på nettet automatisk!

Håber i kan hjælpe en forvirret lille dreng. ;-D

På forhånd tak,

/Rasmus
Avatar billede reinelt Nybegynder
03. september 2008 - 16:39 #1
vista hjælp siger følgende:Konfigurere et trådløst netværk
I denne artikelFå fat i det rette udstyr
Konfigurere modemmet og internetforbindelsen
Placering af den trådløse router
Sikre det trådløse netværk
Tilføje computere til dit netværk
Dele filer og printere
Nyde din frihed

Forestil dig, at du sidder i sofaen i din stue og surfer på nettet, eller at du chatter online med vennerne, mens du slapper af i sengen om aftenen, eller at du sender dokumenter fra computeren i køkkenet til printeren på dit arbejdsværelse. Et trådløst netværk giver dig ultimativ netværksfleksibilitet, og det er nemmere at konfigurere, end man skulle tro. I denne artikel gennemgår vi de trin, du skal udføre for at konfigurere et trådløst netværk og komme i gang med at bruge det.

Få fat i det rette udstyr
Inden du kan konfigurere et trådløst netværk, skal du bruge følgende:

Bredbåndsforbindelse til internettet og modem
En bredbåndsforbindelse til internettet er en internetforbindelse med høj hastighed – i modsætning til en opkaldsforbindelse, som er langsom og ikke har tilstrækkelig ydeevne til at understøtte et trådløst netværk. DSL (Digital Subscriber Line) og kabelforbindelse er to af de mest almindelige bredbåndsforbindelser. Du kan oprette en bredbåndsforbindelse ved at kontakte en internetudbyder. Som regel er internetudbydere, som tilbyder DSL, telefonselskaber, mens internetudbydere, som tilbyder kabelforbindelser, er kabel-tv-selskaber. Internetudbydere tilbyder ofte bredbåndsmodemmer og installerer dem muligvis også for dig. Nogle internetudbydere tilbyder også kombinerede modemmer/trådløse routere. Du kan også finde disse i computer- eller elektronikbutikker.



Typisk kabelmodem (venstre) og DSL-modem (højre)

Trådløs router
En router sender oplysninger mellem dit netværk og internettet. Med en trådløs router kan du tilslutte computere til dit netværk ved hjælp af radiosignaler i stedet for kabler. Der findes nogle forskellige typer trådløse netværksteknologier, bl.a. 802.11a, 802.11b og 802.11g. Vi anbefaler, at du bruger en router, som understøtter 802.11g, fordi den er hurtig og giver et stærkt trådløst signal. Yderligere oplysninger om trådløse netværksteknologier finder du under Trådløse netværk: ofte stillede spørgsmål.



Typisk trådløs router

Trådløse netværkskort
Et netværkskort er en enhed, som slutter din computer til et netværk. Hvis du vil slutte en bærbar computer eller en stationær computer til dit trådløse netværk, skal computeren have et trådløst netværkskort. De fleste bærbare computere – og mange stationære computere – leveres med et installeret trådløst netværkskort. Følg disse trin for at kontrollere, om din computer har et trådløst netværkskort:

Klik her for at åbne Enhedshåndtering.‌  Hvis du bliver bedt om at angive en administratoradgangskode eller bekræftelse, skal du indtaste adgangskode eller bekræftelse.

Klik på plustegnet (+) ud for Netværkskort.

Søg efter et netværkskort, hvis navn indeholder "trådløs" eller "wireless".



Et trådløst netværkskort vises i Enhedshåndtering

Hvis der skal installeres et trådløst netværkskort på din computer, kan du købe det i en computer- eller elektronikbutik og installere det selv. USB (Universal Serial Bus)-typen er et godt valg, fordi den er lille, nem at installere og kan flyttes rundt mellem forskellige computere. Sørg for, at får samme type netværkskort som din trådløse router. Netværkskorttypen er som regel markeret på pakken, typisk med et bogstav, f.eks. G eller A.



Typiske trådløse USB-netværkskort

Konfigurere modemmet og internetforbindelsen
Når du har alt udstyret klar, skal du konfigurere modemmet og internetforbindelsen. Hvis dit modem ikke blev konfigureret for dig af din internetudbyder, skal du følge vejledningen til modemmet for at slutte det til din computer og til internettet. Hvis du anvender DSL (Digital Subscriber Line), skal du slutte dit modem til et telefonstik. Hvis du bruger en kabelforbindelse, skal du slutte modemmet til et telefonstik. Yderligere oplysninger finder du under Konfigurere en DSL-forbindelse eller kabelforbindelse.

Placering af den trådløse router
Sørg for at placere den trådløse router et sted, hvor den kan modtage det stærkest mulige signal med mindst mulig interferens. Følg disse trin for at opnå det bedste resultat:

Placer den trådløse router på et centralt sted. Placer routeren så tæt på midten i dit hus som muligt for at øge det trådløse signals styrke over hele huset.

Placer ikke den trådløse router på gulvet, og placer den på afstand af vægge og metalgenstande, f.eks. metalarkivskabe. Jo færre fysiske forhindringer der findes mellem din computer og routerens signal, desto mere sandsynligt er det, at du kan bruge routerens fulde signalstyrke.

Reducer interferens. 802.11g-netværksudstyr anvender en radiofrekvens på 2,4 gigahertz (GHz). Det er den samme frekvens som de fleste mikrobølgeovne og mange trådløse telefoner. Hvis du tænder for mikrobølgeovnen eller modtager et opkald på en trådløs telefon, kan det trådløse signal blive afbrudt midlertidigt. Du kan undgå de fleste af disse problemer ved at anvende en trådløs telefon med en højere frekvens, f.eks. 5,8 GHz.

Sikre det trådløse netværk
Sikkerheden er altid vigtig. Med et trådløst netværk er det endnu vigtigere, fordi dit netværkssignal kan bevæge sig uden for de fire ydervægge i dit hus. Hvis du ikke sikrer dit netværk, kan personer med computere i nærheden måske få adgang til de oplysninger, der er gemt på netværkets computere, og bruge din internetforbindelse til at komme på internettet. Udfør følgende trin for at hjælpe med at sikre dit netværk:

Beskyt din router ved at ændre standardbrugernavnet og -adgangskoden. De fleste producenter har et standardbrugernavn og en tilsvarende adgangskode på routeren samt et standardnetværksnavn. Andre personer kan bruge disse oplysninger til at få adgang til din router, uden at du er klar over det. Hvis du vil undgå denne risiko, skal du ændre standardbrugernavnet og -adgangskoden for routeren. Yderligere oplysninger finder du i vejledningen til enheden.

Indstil en sikkerhedsnøgle til dit trådløse netværk. Ligesom arkivskabe har nøgler, og sikkerhedsbokse har kombinationslåse, har trådløse netværk en netværkssikkerhedsnøgle, som er med til at beskytte dem mod uautoriseret adgang. Følg disse trin for at konfigurere en netværkssikkerhedsnøgle:

Klik her for at åbne Netværks- og delingscenter.

Klik på Konfigurer en forbindelse eller et netværk i venstre rude.

Klik på Konfigurer en trådløs router eller et adgangspunkt, og klik derefter på Næste.

Guiden fører dig gennem processen med at oprette et netværksnavn og en sikkerhedsnøgle. Hvis det understøttes af routeren, anvender guiden som standard sikkerhedsteknologien WPA (Wi-Fi Protected Access). Vi anbefaler, at du bruger WPA, fordi denne teknologi tilbyder bedre sikkerhed end den traditionelle sikkerhedsteknologi WEP (Wired Equivalent Privacy). Med WPA kan du også bruge et adgangsudtryk, så du ikke behøver at huske en kryptisk række af bogstaver og tal. Yderligere oplysninger finder du under Hvad er de forskellige metoder til trådløs netværkssikkerhed?



Oprette en netværkssikkerhedsnøgle ved at angive et adgangsudtryk
Avatar billede johnstigers Seniormester
09. september 2008 - 20:53 #2
Hallo?
Avatar billede reinelt Nybegynder
10. september 2008 - 09:30 #3
har du løst det?
Avatar billede rhv Nybegynder
11. september 2008 - 21:03 #4
Nej jeg har formateret computeren i stedet for... Men nu fik jeg så et nyt problem... jeg kan af en eller anden grund ikke lave de sidste updates til win xp... sikkerhedsopdatering til explorer 7... og en anden jeg ikke lige kan huske..

Desuden kan jeg heller ikke installere windows Live, og dermed heller ikke messenger. Har installeret service pack 3.

Nogen ideer... smid gerne nogle svar så jeg kan belønne med point...
Avatar billede rhv Nybegynder
11. september 2008 - 21:31 #5
Det skal siges jeg kører NORTON
Avatar billede reinelt Nybegynder
12. september 2008 - 10:11 #6
værsgod jeg ville lave et nyt spørgsmål med de ting du nævner. det kan måske være installationen af sp3 der er årsag.
Avatar billede rhv Nybegynder
04. januar 2009 - 21:49 #7
Værsgod Reinelt
Avatar billede reinelt Nybegynder
12. januar 2009 - 09:53 #8
tak
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester