Skærm i standby, når Windows starter
Hej eksperter.Jeg har stærkt brug for hjælp til et, for mig, ganske uforståeligt problem med min skærm. Jeg vil starte med en kort forhistorie:
En kammerat og jeg skulle i dag se om vi kunne udskifte min blæser med blæseren fra en anden computer. Jeg dekoblede som så mange gange før min computer og vi havde den lille blæser ude, men kunne konstatere, at det ikke var muligt, hvorefter vi satte den i igen. Det eneste vi rørte var altså de 4 små skruer til blæseren.
Nu kommer sagens kerne! :)
Jeg tilslutter min computer igen som sædvanlig og den starter op normalt, men netop som den skal til at åbne Windows XP, giver min monitor mig beskeden "Entering sleep mode", hvorefter den går i standby. Computeren kører fortsat og hvis jeg tænder monitoren igen, står der blot "No video input" (hvilket normalt står der, når computeren er slukket, naturligvis). Mønsteret gentager sig hver gang jeg tænder computeren. Jeg kan sagtens starte Windows og skærm op i fejlsikret tilstand samt VGA-tilstand. Hmm.
Hvorfor sker der pludselig sådan noget? Nægter at tro at det kan have noget at gøre med at vi pillede i computeren, men ville lige nævne det for god ordens skyld. For mig er det komplet uforståeligt! Kan det have noget at gøre med at jeg frakoblede computeren/harddisken, selvom jeg har gjort det mange gange før? Any ideas?
Jeg har en Phillips 190S LCD-fladskærm og min PC er en Micromaxx, Athlon 3000+, 2,66 GHz, 1GB RAM.
På forhånd mange tak.
P.S. Har tidligere haft et lignende problem, som jeg fik løst herinde. Det har dog ikke kunne hjælpe mig i dette tilfælde. http://www.eksperten.dk/spm/823381