Konvertering af lyd til FM signal i kabel.
Sagen er den at jeg har et ellers udmærket mini-stereoanlæg. Desværre er der ikke nogen form for input eller AUX på det, faktisk ikke andet end et input antennestik. Det jeg gerne vil er at have lyden fra min computer ud gennem de rigtige højttalere.Jeg har kigget mig omkring og fundet frem til en af disse FM Transmitters - der konverterer lydsignalet til et FM signal; http://www.proshop.dk/showProduct.aspx?prodid=103050. Dette signal sendes så trådløst ud på en bestemt frekvens, og kan høres ved at stille radioen ind på denne frekvens. Det virker fint med radioen i min mobil, men desværre vil den indbyggede radio i anlæget ikke levere noget der er værd at lytte til.
Det jeg søger er derfor lidt råd til hvordan jeg kan komme videre. Såvidt jeg selv kan ræssonere mig frem til, så vil det virke ganske glimrende hvis signalet efter at være blevet konverteret kom analogt i et helt almindeligt antennekabet. Problemet er altså bare at finde sådan en FM sender, eller en eller anden enhed der kan noget tilsvarende - og som også har kablet output. Er der nogle der ved om sådan noget overhovedet findes, og i så fald hvor jeg kan få fat på det?