LCD skærm vil ikke tænde
Mit fladskærms TV, en DiBoss LT-26HLF vil ikke tænde. Det er sket af to omgange.Jeg forsøgte at tænde en morgen, fik nærmest et lille smældlyd hvorefter den røde standbyknap der normalt skifter til grøn når man tænder begyndte at blinke grøn. Ved hvert glimt kommer et lille klik fra AC-adapteren. Dette kan ikke afbrydes uden at tage strømmen "på væggen".
Efter en uge på ski kom jeg hjem, tændte og har haft en fungerende TV i en uge. Her til aften skete det igen. Grønne blink og kliklyde fra AC-adapteren.
Jeg har naturligvis haft bagbeklædningen af, da TV'et er 2½ år. Det siger mig ikke noget at kigge på printplader, og det så ikke ud til at trænge til støvsugning.
Hvordan er jeg stillet? Kan det hjælpe at skifte adapteren? Er TV'et til skraldespanden? Er det tænkeligt at nogen vil kunne lave det?
Håber på svar i dette forum da jeg ikke aner hvor ellers jeg skal vende min fortvivlelse hen.
Rabber