Skærmen flimrer
Hej eksperter herinde :)Jeg har fået samlet en ny stationær computer. Jeg bruger den til studiearbejde og internettet. Bundkortet er en ASUS M2V-MX SE, og jeg regnede sådan set med, at den indbyggede grafikkort kunne klare hverdagens små opgaver. Men nej, den kan ikke klare hjemmesider med lidt Flash-grafik, og derfor fik jeg min lillebrors aflagte ATI Radeon x550 (PCIe-grafikkort). Der var ingen problemer i at indsætte ATI-grafikkortet i bundkort, og så troede jeg, at den hellige grav var sikret. Jeg tændte computeren og lagde nu mærke til lidt flimre i skærmbilledet. Jeg tænkte, at det var da mærkeligt, og gik derfor ind i BIOS, hvor jeg slog det indbyggede grafikkort fra, dog uden nogen held. Jeg prøvede at sætte ATI-grafikkortet i min lillebrors computer, hvor skærmbilledet var perfekt. Jeg har flashed min BIOS til en nyere version dog uden det gav en forbedret effekt. Min skærm er en Acer AL1916W. Jeg har ikke fundet et andet grafikkort (PCIe), jeg kan teste med.
Problemet kort beskrevet!
1) Skærmbilledet på Acer AL1916W flimrer ved brugen af ATI Radeon x550 som det primære grafikkort. Skærmen bruger kun VGA-stik.
Følgende problemløsninger er prøvet:
- Opdatering af BIOS
- ATI Radeon x550 er prøvet i en anden computer
- Acer AL1916W er afprøvet på en Acer Aspire 5104WLMi bærbar, og to stationære computere med henholdsvis ATI Radeon 9600 og ATI Radeon x550 grafikkort.