Nisser i PC'en
Min PC tér sig!Her den anden dag, da jeg sad og nød et spil edderkop på min kære computer, gik skærmen pludselig i sort! Jeg åbnede for skidtet og så til min store forbløffelse, at der var byttet om på RAM og grafikkort. Så tror jeg pokker den tér sig!
Jeg byttede delene om igen og startede et nyt spil edderkop.
Men der skulle ikke gå længe, før jeg sad med en sort skærm igen.
Jeg åbnede for skidtet, og denne gang var mit bundkort overdynget med kirsebærsauce! Jeg troede knap min egne øjne!
Jeg kom til den konklusion, at der må være nisser i min PC.
Nu spørger jeg så: Skal jeg sætte en skål á lá mande ind i PC'en, i håb om at nisserne vil labbe á lá manden i sig og lade min hardware være, eller skal jeg gå til grovere metoder såsom rottegift eller fælder?
PS! Jeg har ikke gode erfaringer med at blande fødevarer og hardware, så er meget skeptisk omkring ideen med á lá manden!