Spørgsmål om hjemmebiograf
Ligesom så mange andre er jeg efterhånden ved at fare vild i junglen af hjemmebiografer. Det skyldes blandt andet, at jeg har en del krav til "formen". Jeg er ingen lydnørd - jeg ved faktisk intet om det - men det er klart, jeg gerne vil have et system, der føles som en hjemmebiograf :)Jeg har læst en del indlæg og debatter på dedikerede hifi-sites, men de lader til at være så lydnørdede, at kun det bedste er godt nok. Sådan tror jeg ikke nødvendigvis, det er for en Average Joe som mig - og derfor spørger jeg nu her, hvor det kan være, man kan få nogle realistiske bud.
De krav, jeg har, er:
1. Det skal være små højttalere. Det må ikke være de der "stander-højttalere". Der er absolut ingen wife acceptance i dem.
2. De skal være sorte.
3. Der skal være HDMI
4. Og det eneste, der ikke er et ultimatum, men som tæller godt op ad i bedømmelsen -- trådløse baghøjttalere (jeg ved godt, de ikke er trådløse, i og med de skal have strøm -- but you get the point)
Stuen, hvor højttalerne skal placeres, er forholdsvist lille. Budgettet er alt mellem 0 og 4000. Muligvis mere (og gerne mindre), hvis systemet er det værd.
Når det er sagt, har jeg lige et andet spørgsmål, der kan gøre alt det andet irrelevant:
Jeg ejer allerede en (Philips) DVD-optager. Er det muligt kun at købe højttalere og tilslutte dem til DVD-optageren?