Avatar billede msoee Nybegynder
11. december 2007 - 13:34 Der er 1 kommentar og
2 løsninger

Viral Markedsføring - AXE / Lynx

Hej Eksperter

Jeg skriver som et hav af landets øvrige gymnasielle-3.-års-studerende mit studieretningsprojekt fra idag, og 2 uger frem.

Som kommunikations- og grafiskinteresseret, har jeg valgt at gå i dybden med viral markedsføring - mere specifikt Axe/Lynx's Bom Chicka Wah Wah kampagne. Opgaven er sammensat af fagene dansk og afsætning.

Herunder kommer da en analysedel af kampagnen, hvilket der intet nyt ligger i. Derimod er jeg utroligt interesseret i fakta omkring den virale del. Det er jo efterhånden et under 3 år gammelt 'koncept' som må antages at være en sidegren til web 2.0-tidsalderen.

Jeg er meget interesseret i at få nogle synspunkter på dette fænomen.

- Er det specifikt nok? Altså rammer det præcist nok, eller er det som os jyder kunne finde på at sige; "som at kaste med mel i stormvejr?"

- Hvad giver denne form for markedsføring af nye muligheder?

- Kan det idag betale sig at satse på det virale?

Bare for at nævne nogle af de ting jeg selv går og funderer over, dog stadig uden at være helt i tvivl om min egen holdning...

Har i eventuelle nyttige links til websites / rapporter der kunne være emneaktuelle.

Sidst men ikke mindst, hvis en skulle ligge inde med viden om, hvor jeg eventuelt kan finde resultater fra AXE's kampagne (øget salg, web-besøg osv.) så ville jeg være uendeligt taknemmelig... Har prøvet GoViral som ligger inde med et par cases, dog er udvalget ikke voldsomt stort, og det indebærer desværre ikke kampagnen fra AXE / Lynx (red. Amerikansk navn for præcis samme produkt, samme kampagner osv)
Avatar billede bufferzone Praktikant
11. december 2007 - 15:14 #1
Uden at kende noget som heldst til AXE/Lynx så:

- Er det specifikt nok? Altså rammer det præcist nok, eller er det som os jyder kunne finde på at sige; "som at kaste med mel i stormvejr?"

Viral markedsføring kan være meget specifik, hvis det gøres rigtigt (og dette er utroligt svært) og kan ramme helt ved sigen af. Oftest rammer det sådan halvbredt

- Hvad giver denne form for markedsføring af nye muligheder?
I vurkeligheden er det omvendt. Formen er gammel, men de nye kommunikationsformer der findes i dag med Internet, mobiltelefoni, pda osv osv giver den virale markedsføring meget bedre kår og meget bedre mulighed for at spredes og virke

- Kan det idag betale sig at satse på det virale?
Hvis man rammer rigtigt, så er der rigtig mange penge at tjene og en helt fantastisk effekt i form af branding osv osv, men som sagt er det meget svært.

kik på Mikkel Demib's blog, der kan du nok finde interessante ting. www.demib.dk, ligeledes på www.amino.dk hvis du er parat til at lede lidt
Avatar billede msoee Nybegynder
12. december 2007 - 17:42 #2
Tak for svaret buffer :)

Jeg ser jo sådan på det at JBS f.eks. med deres "Men don't want to look at naked men" kampagne havde en målsætning der hed 70.000 hits i target frame, hvilket dog endte med at blive 890.000 hits i target, og 7.000.000 hits world-wide. Dette må være et tegn på noget ukontrollerbart

Er der overhovedet mulighed for at kontrollere den virale spredning? Word-of-mouth via mail, IM, blogs etc. er jo langt fra specifikt-rettet markedsføring.

Fungerer disse reklamer i en helhed, eller benytter vi dem bare som ren underholdning? Efter min mening fungerer den virale markedsføring kun i et begrænset omfang når det kommer til virksomheder / produkter der befinder sig i midten af deres livscyklus.

Et blakket ryg kræver mere end smarte reklamer, det kræver efter min overbevisning at man differentierer sig og eventuelt skaber produkter rettet mod en anden forbruger / målgruppe.

Egentligt tvivler jeg på at AXE har nydt godt af denne kampagne, en kampagne med antagelige enorme omkostninger, i det den er lanceret på adskillige TV kanaler verden over, og udført af aldeleds professionelle mennesker.

Kunne det tænkes at deres virale del ikke har været gennemtænkt fra start og dermed bare blevet "deres held"?

Med over 12 millioner hits alene på YouTube på diverse videoklip hvor "Bom Chicka Wah Wah" navnet indgår, er der ingen tvivl om at den virale spredning har været en enorm succes.
"Debatten" vil stadig være åben...
Avatar billede bufferzone Praktikant
12. december 2007 - 17:55 #3
Det er sådan når vi taler viral markedsføring at hvis du rammer rigtigt, så vil succen normalt være ganske enorm, nogne taler faktisk om at det er enten eller.

Med hensyn til hvor specifik en kampange er, afhænger det meget af målgruppen, herunder især alder og køn. Der vil klart være målgrupper der vil være meget svære at få i tale på denne måde.

Kontrol er meget vanskeligt, men man kan gøre noget for at igangsætte tingene og her tror jeg at kodeordet er sammenhæng. Sammenhæng mellem et godt produkt, et stærkt brand et godt rye og så en viral kampagne der bringer produktet frem i bevistheden på en stor gruppe mennesker, gerne timet med andre mere traditionelle markedsføringstiltag.

Nogle gange smelter tingene samme til en større enhed. Som eksempel harpå kunne man nævne DSB's harry og deres merchandise, ikke rigtig viral, men aligevel lidt derhendaf
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester