Problem med Vista x64 installation med Adaptec 39320A-R
HejJeg er stødt ind i et problem i forbindelse med installation af Windows Vista x64 på min server.
Jeg bruger en Adaptec 39320A-R SCSI controller og der er ikke umiddelbart en BIOS-opdatering tilgængelig til den.
Når jeg når dertil i installationsforløbet, hvor man skal vælge hvilken harddisk man vil installere Vista på - så er alle mine tre harddiske genkendt - to af dem som dynamiske og en af dem som 'Primary' -> Jeg fortsætter så ved at vælge den primære disk og jeg indlæser Vista x64 drivere til min SCSI controller - installationen af driverne forløber tilsyneladende fint - men når jeg klikker videre får jeg nedenstående besked:
"Windows is unable to find a system volume that meets its criteria for installation"
Og så kan jeg ikke komme videre. Jeg har søgt vidt og bredt på både google, adaptec.com og microsoft.com, der findes mange forslag og jeg synes jeg har prøvet de fleste, men ingen af dem synes at virke - jeg har søgt/læst i over 5 timer på nettet, fortsat uden held. Der er tilsyneladende mange der er stødt ind i dette problem, men jeg kan dog ikke umiddelbart finde nogen som
har en SCSI-opsætning (de fleste er IDE, SATA og/eller RAID).
Håber at I kan hjælpe - på forhånd tak!
Mvh
Morten