Indkøb af nyt SAN med store krav til throughput
Hej,Vi går p.t. og funderer over hvilken SAN løsning vi skal vælge, som opfylder vores krav. Da vi har brug for ret høj performance i forhold til hvad man måske typisk ser, har vi haft lidt problemer med at finde leverandørere der tør love noget som helst, og derfor står vi lidt på bar bund.
En leverandør vil lave en løsning hvor vi får noget udstyr til test, og hvis det ikke lever op til vores krav, kan vi blot returnere det indenfor 30 dage. Det lyder fornuftigt nok, men da vi i dag ikke helt har systemer nok til at teste performance (vi vil gerne fremtidssikre vores løsning en smule), bliver det ret svært at bruge de tests til særligt meget.
Kravene til SAN løsningen er som følger:
- Tre samtidige videostreams (der bliver læst sekventielt) á 300MB/s (megabytes!), altså totalt omkring 900-1000MB/s
eller/og:
- En eller to samtidige videostreams (der stadig bliver læst sekventielt) á 300MB/s, og samtidig mulighed for at skrive en videostream ved 300MB/s.
Det er til et video post-production hus hvor vi arbejder med materiale i HD, 2K og indenfor et års tid, også 4K. Se evt. http://www.tiger-technology.com/article.php?story=VideoDataRates for en tabel med videorates.
Vi har behov for miniumum 3x 2K 16bit streams i 4:4:4 (311MB/S).
Hvilken type løsning skal vi kigge efter? Jeg har kig på Sanbolics MelioFS (og deres lascala) samt Tiger Technology MetaSAN. Hvordan kunne man komme op i de hastigheder? En sekventielt læst datastrøm på 1-2GB/s (gigabytes) er ikke det store problem ved fx 2x dual FC 4Gbit, men så snart det bliver flere streams kunne jeg forestille mig at man RET hurtigt løber ind i en mur.
Kom med nogle gode bud og ideer,
mvh., Kasper