Avatar billede pjatmail Mester
22. juni 2007 - 20:24 Der er 9 kommentarer og
2 løsninger

hvilke digi. foto app. kan bruges til halvmørke omgivelser

Med halvmørke mener jeg tusmørke, skumringen og af og til næsten helt mørk. Jeg har omkring 3000,- men de behøves jo ikke at blive brugt alle sammen :o)
Iøvrigt gør det heller ikke noget hvis det kan tåle lidt småregn!
Kan I anbefale nogle forskellige
Avatar billede uffesteenberg Novice
22. juni 2007 - 20:48 #1
Du skal i hvert fald gå efter en, der har høje iso-værdier (over 400). Bemærk at høj iso-værdi giver mere kornede billeder (nogle kameraer er dog bedre end andre). Længere lukketider er som regel bedre en høj iso, men det kræver ofte et stativ og et motiv, der ikke er i bevægelse. 

Jeg tror ikke du får noget, der ligefrem er super i næsten mørke omgivelser - i hvert fald ikke til 3000, men jeg har da læst anmeldelse af kameraer, der virker rimeligt i dårligt belyste omgivelser - kan dog ikke lige komme på hvilke.

Prøv evt. også at spørge på fotokritik.dk


Gode steder at søge information og læse anmeldelser er:
dpreview.com
dcresource.com

...men pas på ikke at blive fanget af detaljerne - det er skrevet af professionelle, der ofte kommenterer små svagheder ved et kamera, som en almindelig bruger aldrig vil bemærke.
Avatar billede old-faithful Praktikant
23. juni 2007 - 01:49 #2
Som uffestenberg siger er det godt hvis kameraet understøtter høje isoværdier, når du skal skyde natbilleder. Virkningen kan forklares sådan:

Lav ISO (f.eks. 100) => Brug for mere lys for at eksponere, og giver kun lidt støj i billedet
Høj ISO (f.eks. 400 eller derover) => Brug for mindre lys for at blive eksponeret, men meget "støj" i billedet

Jeg synes desuden at du skulle sørge for at kameraet har:
1) Fjernudløser eller selvudløser (for at undgå rystelser når din fingre rør kameraet)
2) Mulighed for mere manuelle indstillinger, f.eks. Manuel (M), blændeprioritet (Av) eller lukkerprioritet (Tv). Disse giver dig muligheden for at styre eksponeringen i højere grad. F.eks. ville du kunne vælge en lav ISO for at få mindst muligt støj og så vælge en lang lukketid for at få nok lys ind på CCD-chippen. Og med lange lukketider kan du også tager billeder af f.eks. bilers lysspor eller andre bevægelser (f.eks. skyer).

Hvis du skal have skarpe natbilleder er et eller andet stativ næsten et must. Hvis du køber et mindre kamera, kan du evt. nøjes med et af de ministativer (ca. 10 cm høje med tre "edderkoppeben") som kan købes i fotoforretninger, Fona mv. for ca. 50 kroner. Eller du kan købe et større stativ.

Et rigtig godt sted til anmeldelser er - udover dpreview.com - Steve's Digicams (http://www.steves-digicams.com/).

Du kan evt. starte din søgning efter et kamera på http://www.edbpriser.dk/

Andre overvejelser kunne f.eks. være om megapixels (skal du f.eks. kunne fremkalde billeder og i hvilken størrelse?)


// Old-Faithful™
Avatar billede pjatmail Mester
23. juni 2007 - 12:43 #4
Jeg har læst/hørt noget om auto iso - kan det være en ting at gå efter?
Endvidere bør jeg nok nævne at vi er flere "brugere" af kameraet - hvilket overflødigør at der er alt for mange finesser og "vanskelige" indstillings muligheder. (er de på kameraet gør det dog ikke noget - men for nogen vil de muligvis forvirre :o))
En anden ting jeg blev i tvivl om er: Hvis kameraet bruger en iso værdi på 400 eller højere, der giver støj i billedet - er det så samtidigt ensbetydende med at der bliver støj på billederne i gode lysforhold, altså sollys?
Avatar billede old-faithful Praktikant
23. juni 2007 - 13:07 #5
Mht. de mange finesser har de fleste kameraer med manuelle funktioner også en fuldautomatisk indstilling, til dem som ikke er så gode til kameraer.

Auto ISO sætter automatisk ISO til den indstilling som kameraet finder mest rigtig. Uden at have kigget nærmere herpå, skulle jeg mene at de fleste kameraer har auto ISO i hvert fald ved de automatiske indstillinger.

Et digitalkamera har som regel flere ISO-værdier at vælge imellem, f.eks. fra 100 - 400. En ISO på 400 eller derover vil give mere støj, men det vil nok være mere synligt på mørke billeder (fx nattebilleder) end på billeder taget i gode lysforhold. Normalt vil kameraet dog bruge en lavere ISO når der er gode lysforhold, f.eks. 100 eller 200, idet en lavere ISO i sådanne tilfælde normalt er mere passende.
Avatar billede uffesteenberg Novice
23. juni 2007 - 15:30 #6
Præcis, ved alm. billeder i sollys eller alm. dagslys vil kameraet typisk vælge iso-værdier på ca. mellem 80 og 200... hvis du kun skulle bruge kameraet under normale forhold (ikke mørke) så kunne du i principet vælge stort set alle mærker til 3000,-

Canons modeller er udmærkede, som old-faithful siger - man får meget kamera for pengene.

Men det bliver nok ikke let at finde et kamera til 3000,- der tager superbilleder i halvmørke (der er såmænd også mange meget dyrere kameraer, der ikke kan). Problemet er jo, at objektivet skal bruge lys for at danne et billede - jo mindre lys, jo dårligere billede :-)

Når du engang skal handle, så overvej også, hvor meget optisk zoom du vil have, om der kan sættes en ekstra blitz på osv osv.
Avatar billede pjatmail Mester
23. juni 2007 - 17:07 #7
Jeg siger mange tak for begges deltagelse i spørgsmålet. Jeg har et Ixus50 herhjemme og det tager ganske fortrinlige billeder (har dog ikke prøvet under nævnte forhold - men til dagligdagen er det helt fint).
Så det bliver nok et Canon igen til dette formål.
Smid et svar uffesteenberg, så deler jeg pointene imellem jer.
Avatar billede uffesteenberg Novice
23. juni 2007 - 17:12 #8
:-)
Avatar billede Slettet bruger
27. juni 2007 - 23:38 #9
vedr :

Høj ISO (f.eks. 400 eller derover) => Brug for mindre lys for at blive eksponeret, men meget "støj" i billedet


måske for visse kameraer men på mit canon slr 30d der kan jeg tage billeder i iso 500/650 uden de bliver kornede uden blitz ,testet på koldinghus hvor man ikke må bruge blitz indendørs
Avatar billede uffesteenberg Novice
27. juni 2007 - 23:55 #10
Korrekt, men dit Canon EOS 30D koster også MEGET mere end 3000 kr. Det med høj iso og støj/korn er et generelt problem, men der er da en del gode kameraer, hvor problemet ikke er til stede (først ved meget høje so-værdier)
Avatar billede Slettet bruger
28. juni 2007 - 00:37 #11
du skal gå efter et compakt kamera med et lysstærk indbygget objektiv

fx olympus 5050z den har f 1:8 hvilket er meget lav

kameraet er ok og kan en masse fx raw filer mm

muligvis du kan finde et brugt da det har et par år bagsig
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi har markedets bedste kurser i videoredigering

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester