Hvor underligt det måske end lyder, så betaler jeg mit PRO-abonnement for at kunne vælge reklamer fra, men det har jeg det sådan set fint med. Det er yderst sjældent at jeg selv spørger om noget herinde, men det sker da. Langt oftere svarer jeg på spørgsmål og gør det så kvalificeret jeg kan. Hvor mange point jeg har eller, hvilken placering jeg ligger på, interesserer mig ikke.
Men, jeg har svært ved at acceptere at se Google-reklamer alle vegne på eksperten.dk nu, når det netop er en betalt PRO-konto. Jeg synes det er en meget kortsigtet og fantasiløs forretningsstrategi. Incitatementet for at købe PRO, falder gevaldigt med denne devaluering - hvad er pointen nu? Hvad forsvarer at støtte eksperten.dk økonomisk med et abonnement? Der skal da netop være noget positivt, noget supersmart at komme efter for at folk vil bruge penge for at 'få lov' til at besvare spørgsmål.
Jeg undrer mig. Lad mig høre andres meninger og gerne en uddybende begrundelse fra IDG om beslutningen.
Alle markeringer er fjernet mht. reklamer - jeg har intet ændret i den seneste tid. Det er først indenfor de seneste par dage at der er kommet Google Ads rundt omkring.
Jeg er helt med på at banneret i toppen desværre er en fast del - uanset PRO eller ej. Og jeg er også bekendt med at det kan fjernes med diverse plugins, men det er sådan set sagen ligegyldig. Jeg forstår ikke princippet med at have reklamer på en betalt konto - jeg synes det er en misforstået idé.
Reklamerne ligger i venstre side og lige over listen med spørgsmål i midten (som faneblade) på det første screendump. På det næste ligger der reklamer til venstre, for neden og til højre.
Som jeg skrev tidligere så er det fuldstændigt ligegyldigt om det er muligt at fjerne reklamerne på anden vis end via eksperten.dk's opsætning, eller hvilken browser folk bruger. Jeg er som sagt helt med på at det er muligt at fjerne, men det er princippet i at en betalt service devalueres, som jeg reagerer på.
Jeg fjerner heller ikke bare olielampen i min Audi, hvis den begynder at lyse - så hellere løse problemet inden slæden går ned. I dette tilfælde synes jeg det er et problem for ekspertens forretningsstrategi at PRO-abonnementet falder i værdi. Jeg ved ikke, hvor stor en del af sitets brugere, der er betalende medlemmer, men personligt kan jeg ikke se nogen grund til at støtte IDG's website når fordelen ved at gøre det formindskes ved at pumpe reklamer ind, hvor som helst der er et par pixels til rådighed. Hvis jeg (og vejmand ikke at forglemme!) ikke er de eneste, der tænker sådan, så synes jeg bestemt man skal revurdere den beslutning.
I mine øjne mangler der en forretningsstrategi, et længeresigtet mål, et komplet redesign både logisk og grafisk, en omprioritering af eksperten.dk samt en god del ambitioner og det har der manglet i flere år. Jeg kunne godt tænke mig at eksperten.dk blev mere web2.0-ish. Det er dog en helt anden snak, men hvis dette er et skridt i den retning man kan forvente fremover, så er det efter min mening den forkerte vej vi går.
John skriver "er pro og bruger kun ekspertens opsætning til at fjerne reklamer." - hvilket jeg går ud fra betyder at han netop ikke laver tricks med plugins osv. til at fjerne reklamerne. Er det korrekt forstået John?
Hvis det kan gøres via Ekspertens opsætning, er der så ikke en venlig sjæl der vil fortælle hvordan? Altså via ekspertens opsætning, så ingen burde være i tvivl. :-)
# Copyright (c) 1993-1999 Microsoft Corp. # # Dette er HOSTS-eksempelfilen, der bruges af Microsoft TCP/IP til Windows. # # Denne fil indeholder IP-adressetilknytninger til værtsnavne. Du bør ikke # angive flere end en post pr. linje. IP-adressen skal placeres i den første # kolonne efterfulgt af det tilsvarende værtsnavn. # IP-adressen og værtsnavnet kan adskilles af mindst ét mellemrum. # # Kommentarer (som disse) kan indsættes på individuelle linjer eller efter- # følge computernavn. Kommentarer skal anføres med nummertegn '#'. # # Eksempel: # # 102.54.94.97 rhino.acme.com # kildeserver # 38.25.63.10 x.acme.com # x-klientvært
jeg er også pro. har ikke de google reklamer.. og bruger intet for at fjerne dem (udover panelet i EXP) ej heller med plugins eller hostfil. eller noget andet.
Funktioner -> Internetindstillinger -> Sikkerhed -> Internet -> Brugerdefineret niveau -> Under "Active scripting" har jeg sat prik i "Deaktiver"
Jeg har så bare ingen anelse om hvordan det ellers påvirker brugen af browseren, om der vil være situationer hvor jeg mangler et eller andet? Men det må vi jo se, indtil videre ser det ud som om det er løsningen for mig. :-)
Dit abonnement på Eksperten Pro vil ophøre Wednesday den 27. June 2007
Jeg håber du er tilfreds med Eksperten Pro og ønsker at forny dit abonnement. Du kan forny dit abonnement via www.exp.dk/pro
Venlig hilsen
Eksperten
-----
Jeg har i tidens løb deltaget i 980 spørgsmål, besvaret 302 (uden pres fra min side - ganske frivilligt fra spørger) og selv oprettet 62 spørgsmål. Er der nogen rigtig god grund fra IDG om at jeg skal fortsætte med at støtte dem både økonomisk OG deltagelsesmæssigt? Jeg begynder at få svært ved at se det, desværre.
De pågældende reklamer er fjernet igen, og der er ingen planer om at indføre dem igen i denne version af Eksperten.
Det skal ikke være nogen hemlighed at Eksperten ikke er en guldgrube for IDG. Google's reklamer har fungeret udmærket på andre IDG sites, så derfor ønskede de også at teste det på Eksperten. De var dog desværre ikke helt opmærksom på hvilke fordele et Pro medlemsskab har på Eksperten, så derfor gav det lidt ridser i lakken af der pludselig kom flere reklamer på site'et.
Kanon! Så vil jeg genoverveje at fornye mit PRO-abonnement, men jeg vil lige se tiden lidt an. Stor ros for din og IDG's reaktionstid på et svar og dertilhørende handling.
Jeg er ikke overrasket over at sitet ikke er nogen guldgrube i økonomisk henseende. Det undrer mig ikke. Eksperten.dk har brug for nytænkning for at kunne tjene penge hjem og det håber jeg der satses på i kommende inkarnationer af sitet. Hvis det fx. er en ambition for eksperten.dk at folk køber et abonnement, så giv dem (os) dog en større gulerod for at få os til at betale for det. Det er trods alt vel nok Danmarks største vidensbank med alt vedrørende IT og sitet har en trofast hob af folk, der svarer på spørgsmål ganske og aldeles gratis - det bør belønnes og tilskyndes bedre.
Giv folk en større bonus for at skrive artikler, så der kommer flere på banen. Saml de bedste i et Libris-hæfte, som trykkes og sælges. Forfatterne får en del af fortjenesten.
Giv folk mulighed for at købe point via mobiltelefonen. Send en sms og få 1000 point for en 10'er eller noget i den stil.
Få søgefunktionen til at virke. Ganske enkelt.
Der er muligheder nok, men det kræver at man sætter sig ned og finder ud af, hvad man vil med sitet og dets fremtid. Tænker ud af boksen. Prioriterer andeledes.
Og ja, det er selvfølgelig et spørgsmål om økonomi lige nu og her - det er jeg helt klar over. Men, jeg spår desværre ikke økonomien for eksperten.dk nogen forbedring i de kommende år, hvis der ikke sker nogle markante ændringer på sitet og i strategien omkring den finansielle bæregrund.
Dette er ikke en kritik af nogen personligt, men mere en kommentar til den generelle holdning hos IDG, der jo nødvendigvis må stå med hovedansvaret for eksperten.dk og dets filosofi.
Lars: Det er netop en sådan process vi er i gang med. Den har desværre bare taget meget længere tid end vi havde håbet på. I første omgang gælder det om at få lavet en stabil Eksperten som virker som den skal uden de små spidsfindigheder vi kender i dag. Derefter går vi så reelt i gang med at udvikle nye features.
Ja, det lyder meget rimeligt. Men, 'den nye version' har vel praktisk talt været undervejs i adskillige år efterhånden. Min pointe var at høre om der overhovedet var sket noget som helst siden spørgsmålet blev oprettet for et år siden. Jeg har ikke været på eksperten.dk ret meget siden jeg stillede spørgsmålet og så ingen motivation for at forny mit PRO-abonnement - og det er sgu da trist.
Jeg tør ikke sige noget om hvornår hvad er klar, for planerne er blevet ændret utallige gange, og jeg har allerede "brændt fingrene" et par gange ved at sige noget som ikke holdte stik.
Derfor bliver der ikke meldt noget ud før jeg er helt sikker på det kan overholdes ;)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.