29. november 1999 - 16:25Der er
8 kommentarer og 1 løsning
Samme desktop til alle brugere
Er der mulighed for at alle brugere på en NT4.0 workstation har den samme desktop (eller ihvertfald samme genveje mv). Problemet er eksempelvis at hvis man installerer software som administrator så får alle brugere ikke de genveje mv. der bliver installeret. Jeg ved man efterfølgende kan kopiere genvejene mv. ud i de forskellige desktopfolders, men der må være en nemmere måde.
Opret de genveje du vil som administrator og flyt dem derefter til folderen ALL USERS under \WINNT\Profiles. Jeg husker ikke den danske betegnelse, men der er normalt kun Administrator, All users og Default, samt navnene på de eventuelle andre brugere der er oprettet.
For programmer er det lidt anderledes. Hvis et program opretter Registry entries som Administrator er det ikke sikkert at man kan køre programmet som en anden bruger. For en løsning på dette problem anbefaler jeg at du ser på Microsofts hjemmeside, Support, NT og ser efter FAQ. Det er noget med at flytte registry entries fra den pågældende user til Default.
Jeg har desværre ikke adgang til en NT workstation pt., men på server-versionen findes der en "Profiles\All Users\Start Menu" mappe (og tilsvarende desktop), der indeholder genveje til de programmer, som alle brugere skal se - kunne det tænkes, at der fandtes en lignende mappe på workstation?
Det jeg gerne vil kunne er at vælge det en gang for alle (evt. når OS installeres) og derefter ikke skulle bekymre mig om det næste gang jeg installerer et eller andet.
Det tror jeg ikke du umiddelbart kan få NT til. Ideen med brugerprofiler under NT er jo netop at hver enkelt bruger har sin egen opsætning. For at hjælpe på vej når man opretter nye brugere kan man sætte genveje m.m. ind under den profil der hedder "Default". Indholdet af denne vil være grundlaget for nye brugere.
Det der er oprettet under All Users er tilgængeligt for alle brugere, både nye og gamle.
Den eneste måde at løse dit problem på vil være at alle logger sig på med samme brugernavn på den pågældende maskine. Afhængig af sikkerhedskriterier i systemet som helhed kan det være / er det en fordel at hver bruger benytter sit eget logonnavn, men for maskiner der er dedikeret til bestemte formål kan man med fordel anvende et generelt logonnavn og så blot begrænse dens muligheder i det øvrige netværk.
Via Kontrol Panel, System, User profiles er det desuden muligt at fjerne uønskede brugerprofiler fra maskinen. I samme funktion kan man kopiere en brugerprofil til andre brugere (ved at vælge biblioteket WINNT\Profiles\{brugernavn}). Dette kan evt. bruges hvis du fremover (eller helst fra starten) opretter en speciel bruger som du bruger til installation og oprettelse af genveje. Efterfølgende kan du så fra denne funktion kopiere denne brugerprofil til hver af de brugere der skal kunne bruge samme desktop.
Men jeg er ikke sikker på at du kan få det opbygget således at du kan nøjes med at installere det et sted og så bare læne dig tilbage og slappe af. Du er nok nødt til specifikt for hver bruger at angive hvad den enkelte kan og må.
En mulighed kunne være Roaming profiles men problemet kompliceres en del ved at vi kører med et novell netværk og de to ting kan vi ikke rigtig få til at spille sammen.
Angående løsningen med at kopiere til genveje mv. til ALL USERS er der et problem med at når en bruger sletter en genvej går det ud over alle der logger på.
Men.. der er selvfølgelig altid muligheden for at bruge login scripts, hvor du sikrer at alle har adgang til de samme genveje ved at kopiere dem fra \winnt\profiles\all users\desktop og/eller \winnt\profiles\all users\start menu afhængig af hvor de ligger. Hvis det kun er genveje er det sådanset ligegyldigt hvor de ligger bare de bliver kopieret over i brugerens desktop eller start menu under profiles.
Problemet med at en bruger evt. kan slette en genvej hænger ikke rigtigt sammen med dit ønske om at alle skal have den samme desktop. Hvis de fysisk skulle have det gik det jo ikke at en bruger sletter en genvej, eftersom det så ville gå ud over andre.
Et logonscript kan være en BAT fil, en CMD fil eller et EXE program. Se mere om Logonscripts for individuelle brugere i "User Manager, en tilfældig bruger, Profile". Måske kan du her finde en brugbar løsning
Jeg tror jeg giver op og bruger den "besværlige" måde med at kopiere genveje mv. ud i det userfolders hvor de skal være. Tak for alle de ellers gode svar! :-)
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.