Operation X - LAN Party
Kære Computereksperter - vi har brug for jeres viden og evner!På programserien Operation X, der sendes på TV 2, arbejder vi lige nu
på en udsendelse om fup på nettet. Vi vil ud og konfrontere de
personer/organisationer, der slår plat på Internettets muligheder samt
udnytter folk. Dette kunne fx være snyd med køb og salg af varer, hvor
man lokkes til at forudbetale, eller dating-snyd, der ligeledes lokker
penge ud af håbefulde folk.
For at gøre det skal vi have opsporet og fundet nogle af svindlerne.
Disse er dog ofte dygtige folk, der gemmer sig bag anonyme hjemmesider
og mails. Vi har derfor brug for jeres hjælp til at opspore dem.
I den forbindelse har vi tænkt os at afholde et "LAN Party", hvor folk
i stedet for kun at "game", forsøger at spille net-detektiver, som kan
hjælpe os i kampen mod svindlerne.
Selve eventet skal også filmes og være en del af udsendelsen. I kan
dog både være anonyme eller medvirke direkte i programmet - det er op
til jer - så der er også lidt "TV-berømmelse" i det, hvis det skulle friste. :-)
Så er I friske på at hjælpe Morten Spiegelhauer samt resten af holdet,
så meld jer til "Operationen" og vær med til stoppe noget af alt den
net-svindel.
Har dette interesse, så smid venligst en mail på: jfpo@easyfilm.dk - eller
svar evt. på denne tråd.
Tid og sted fastlægges efterhånden, som vi får tilbagemeldinger fra
folk. Hvis I er en hel gruppe af eksperter, har det også interesse.
Med venlig hilsen,
Jan Poulsen, Journalist på Operation X