Media Center i Vista Home Premium: Ingen undertekster eller TTV
I mit Windows Media Center (Vista) er der ingen undertekster på - dvs. når DR1/DR2/TV2 sender programmer (typisk udenlandske) med almindelige undertekster, så kan jeg ikke se disse undertekster, (hvis jeg altså ser TV gennem Windows Media Center).Hvis jeg derimod ser TV på mit fjernsyn (gennem en alm. DVB-T tuner) så er underteksterne der. (dvs. jeg ved de findes).
Nu tænker man så: nå, så understøtter tunerkortet nok ikke undertekster - men det mærkelige er, at hvis jeg ser TV på computeren med den software, der fulgte med tuner-kortet (Pinnacle TVCenter Pro/Pinnacle PCTV MCE) så kan jeg godt slå undertekster til. Måske skal de også bare "slås til" i Windows Media Center, men HVOR GØR MAN DET?
Jeg har nøjagtigt samme problem med tekst-tv (TTV). Dvs. i Windows Media Center kan jeg ikke finde ud af at se TTV (hvor skal man starte TTV?), men i Pinnacles Media Center virker det...
Og hvorfor vil jeg så bruge Windows Media Center? (fremfor Pinnacle...) Det er fordi PC'en står i ét rum og TV i et andet. Jeg påtænker at bruge XBOX 360, som extender, hvilket Windows Media Center understøtter!
Specifikationer for desktop PC (Packard Bell):
Styresystem: Windows Vista Home Premium
Grafikkort: ATI Radeon X1650SE (256MB, 1024MB hyper memory)
Tunerkort: Pinnacle PCTV Dual DVB-T Pro PCI
Håber nogen kan/vil hjælpe...