Hvilke bærbare pc'er kan anbefales i 6000 - 8000 kr. klassen?
Hej AllesammenJeg er på jagt efter en god og kraftig bærbar pc, der samtidig ikke koster en bondegård...
Jeg har mange forventninger, eller stiller mange krav, om man vil, til en bærbar pc. Derfor er der sikkert heller ikke mange bærbare i 6000-8000 kr. klassen, der kan leve op til mine forventninger. Men jeg håber alligevel at nogle af jer eksperten brugere kender til nogle maskiner, I kan anbefale til mig.
Jeg forventer følgende af en bærbar:
- Jeg skal kunne spille nogle rimeligt krævende spil på den (Men ikke nødvendigvis de splinternye med voldsomme krav til grafikkort og processorkraft)
- Maskinen skal kunne bruges til videoredigering (Ufravigeligt krav - og her halter min nuværende stationære pc til tider, hvor den f.eks. afslutter afspilningen af en filmsekvens med henvisning til manglende processorkraft)
- Den skal have en mellem/stor harddisk (når jeg redigerer filmoptagelser samt brænder cd'er, har jeg behov for en rimelig stor lagerkapacitet). Jeg kan dog ende med at supplere med indkøb af en ekstern USB baseret harddisk.
- Jeg skal kunne komme på Internettet med computeren via et trådløst netværk.
- Skærmen skal være af god kvalitet, så man kan holde til at sidde ved den i mange timer.
- Computeren mp ikke være specielt larmende
Hvis vi "omskriver" nogle af de ovenstående krav i tal, så forestiller jeg mig nogenlunde følgende:
Processor: Minimum 1,6 GHZ
RAM: Min 512 MB Ram (Helst mere)
Grafikkort: Formentlig med min. 128 MB Ram
DVD Brænder (Helst dual layer)
Helst styresystem inkluderet (XP Home ell. XP Professional)
Harddisk: Min 60 GB Ram (Helst mere)
Jeg håber, at der er nogle bærbare indenfor prisrammen 6000 - 8000 kr., som kan anbefales.
Personligt har jeg været ved at sammensætte en Dell pc, der kan leve op til kravene. Se evt. detaljer om den nedenfor:
http://configure.euro.dell.com/dellstore/config.aspx?b=&c=dk&cs=dkdhs1&kc=NFS00001&l=da&oc=n01156&rbc=n01156&s=dhs&sbc=dkdhsftdppnotebook1
Kunne den måske være værd at købe? Hvilke erfaringer har brugerne herinde generelt med Dell maskiner?
Jeg har også bidt mærke i en bærbar fra MSI, som Komputer For Alle anbefaler på deres hjemmeside. Desværre ser det imidlertid ikke ud til, at den kan opgraderes inden køb. Men kunne den alligevel være et emne for mig? PC'en jeg taler om er følgende:
http://www.komputerforalle.dk/polopoly.jsp?d=512&a=7218
Nu vil jeg lade være med at komme med yderligere kommentarer og i stedet blot vente spændt på at høre, hvilken/hvilke bærbare pc'er, der er værd at bruge omkring 6000 - 8000 kr. på...
Med venlig hilsen
Sybrom.