Dvd-brænder tror, den er et cd-drev
Min dvd-brænder (standard med min Fujitsu-Siemens pc, visnok en NEC-model) kan pludselig ikke længere læse dvd'er.I enhedshåndtering står den skiftevis anført som cd-drev og dvd-ram-drev. Når man propper en dvd-film i den, står den og snurrer, mens Windows fryser mere eller mindre permanent.
Første gang jeg tjekkede, stod der desuden et scsi-drev under enhedshåndtering, som ikke findes i virkeligheden - og jeg valgte så at deaktivere det. Men det hjalp ikke.
Mig bekendt bruger dvd-drev ikke drivere (ud over hvad der er indbygget i Windows), så hvad skal jeg skifte for at få drevet genkendt som en dvd-brænder igen? Kører XP Home på en AMD X2 3800 pc fra Fujitsu-Siemens.