Firewall til flere DHCP tildelte faste IP adresser/fullrate.dk
HejJeg overvejer pt. at skifte til fullrate, fordi det bolignet jeg har nu er alt for ustabilt (baseret på PPPoE, hvilket i sig selv burde have tændt et par advarselslamper inden jeg bestilte).
Jeg har en server stående, og skal til at have en til, hvilket skulle være muligt med fullrates "5 offentlige IP adresser". Problemet er, at disse adresser tildeles via DHCP, og jeg er nødt til at være 100% sikker på at mine servere ikke pludseligt skifter IP adresser. Fullrates support skriver følgende:
"Du får som du bestiller, 5 offentlige og faste/statiske IP-adresser. Adresserne bliver ikke reserveret på forhånd og således først tildelt via DHCP når et stykke netværks udstyr med en MAC-adresse efterspørger dem.
Når en af dine servere får tildelt en IP-adresse, bindes denne til MAC-adressen og den vil få tildelt den samme i fremtiden.
Hvis der over en længere periode (ca. en måned) ikke har været kontakt mellem DHCP-serveren og en given MAC-adresse, vil et script frigive den tildelte IP-adresse, og du vil således muligvis få en ny næste gang serveren kommer på."
Samtidigt får jeg brug for en hurtigere firewall, da min nuværende Zyxel ZyWall 10 kun har et throughput på 4mbit (6 ifølge datasheet). Spørgsmålet er derfor, om der findes en firewall, som kan finde ud af at håndtere flere (5!) DHCP tildelte IP adresser på WAN siden, som derefter kan bridges, NAT'es og portforwardes som man lyster. Jeg har kigget på firebrick (www.firebrick.co.uk), som beskriver noget som lyder lidt derhenad, men jeg kan ikke vurdere det ud fra beskrivelsen på hjemmesiden og jeg vil gerne have noget som andre har prøvet før mig og kan sige god for.
Eller er der nogen som har en helt anden måde at gøre det på? Jeg er ikke så tilbøjelig til at koble mine servere på uden en dedikeret firewall foran. Det skal dertil siges, at alt udstyret står i mit hjem, dvs jeg går efter minimal varme, støj og strømforbrug, så jeg vil helst ikke ud i noget med en linux eller BSD box med en hel masse netkort.
Jeg håber at nogen har noget brugbart input, jeg vil især gerne høre hvordan andre har gjort med deres fullrate forbindelse.
På forhånd tak
Niels