Linksys og trådløs forbindelse til Kiss VR-558 dvd optager
Jeg har lige købt Kiss'en, og havde en del bøvl med at få den trådløse forbindelse mellem routeren og Kiss'en til at fungere. Blandt andet stod den og mistede forbindelsen, og så gik det hele ned og er ikke til at få til at virke igen. Har nogen mon et bud på, hvor jeg skal sætte ind med fejlretningen, for jeg har prøvet lidt af hvert, herunder selvfølgelig at gå nøje frem efter vejledningerne til både routeren, Kiss'en og den trådløse enhed, men uden at kunne få det til at virke. Linksys har givet det råd at sætte en ledning op mellem enhederne, men det var jo for at undgå ledningerne at jeg valgte den trådløse løsning.
Hvis du har en trådløs sender af f.eks. videosignaler til et andet fjernsyn eller lign., kan den godt lave forstyrrelser, så du ikke kan få det trådløse netværk til at virke! Der kan også være andre forstyrrende enheder, som du evt. kan prøve at slukke for og se, om det hjælper!
Hvis du kører med WPA kryptering, så prøv evt. at bruge WEP-kryptering i stedet. Det burde ikke give nogen ændring, hvis det er 802.11g netkort i Kiss'en, men det er da et forsøg værd!
Hej draeber Den står under fjernsynet og har også virket, men så mistede den forbindelsen til routeren og er ikke til at få liv i igen. Det er en Linksys WET54G som jeg bruger til Kiss'en, og den er anbefalet af Kiss.
Jeg bruger kryptering på 128 og WPA-PSK og TKIP (taget direkte fra opsætningen), men da vi satte det op var det uden kryptering, det satte vi så på bagefter, da det virkede som det skulle, og det gjorde det naturligvis også bagefter. Jeg har prøvet at koble krypteringen fra, men det hjalp ikke, og er jo også uholdbart i længden.
hvis ellers antenenrne sidder som de skal på begge enheder, så kunne det lyde som om den ene er defekt i forhold til trådløs overførsel. Har du nogle andre enheder sluttet trådløst til din router? Hvis de virker, kunne man næsten fristes til at sige, at det trådløse netværk i Kiss'en er defekt af en eller anden grund!
Der har været en bærbar med trådløs på uden problemer. Det mærkelige er så, at det andet også har virket, men kun i 2-3 dage. Alt kan selvfølgelig gå i stykker.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.