10. juli 2006 - 16:13Der er
10 kommentarer og 1 løsning
Hvorfor fejlagtig markering af vedhæftet fil på modtagen e-mail?
Nogen, der kan løse mysteriet?
I det sidste stykke tid bliver 90% af de e-mails jeg modtager markeret som om, at der skulle være en fil vedhæftet - selvom det ikke er tilfældet.
I min skræk for at have fået noget "vira- eller spy-snavs" på min maskine, blev den totalt "slettet" og i realiteten en nyinstallation foretaget af både styresystem (Windows XP Home version) og andre programmer foretaget inkl. samtlige opdateringer. Herefter er den virus- og spyware-testet efter alle kunstens regler.
Maskinen kører efter denne "totalrensning" også som en drøm på alle måder - bortset altså fra, at de fleste modtagne e-mails (men ikke alle) stadig bliver markeret, som om der skulle være vedhæftede filer, selvom sådanne ikke er der.
Eksempler: Når jeg modtager fx nyhedsbreve fra ncom - comeon (bounce@ncom.dk) eller en bestemt almindelig avis (eavis@folketidende.dk), er der en vedhæftet-markering. Men når jeg modtager nyhedsbreve fra red@lokalnyheder.nu er der ingen markering!
Selv da ja skrev ind til TDC (jeg har Nettid80 med ISDN-løsning, da TDC stadig væk ikke kan levere bredbånd til os ude på landet(!)) om problemet, kom selv mailen fra TDC med markering om vedhæftet fil!!! Ak ja.
TDCs svar lød i øvrigt således: "Hvis der i de mails du modtager angives at der er en vedhæftet fil og denne ikke kan tilgåes, er det typisk fordi vores virusfilter har fjernet en vedhæftet virus."
Det var jo ikke så overraskende en oplysning - det har jeg jo selv observeret de relativt få gange, hvor denne situation har været tilfældet. Men det kan der jo næppe være tale om her på baggrund af det beskrevne. Når et virusprogram fx hos TDC fjerner noget snavs i en e-mail, anfører virusprogrammet dette jo også typisk i den "rensede" e-mail, og dette sker ikke i de omtalte tilfælde.
- - -
Er der mon nogen på Eksperten, der kan give svaret - og anvisningen på at få den fejlagtige markering fjernet på indkomne e-mails?
Til John Stigers. Tak for din reaktion - og det er jo altid lidt rart at erfare, at man ikke er ene om at have problemet. Men i de af mig erfarne tilfælde er kriteriet ikke, at der er billeder eller grafik i mailen - fx er den af mig nævnte e-mail fra TDC uden noget sådant. Men det skulle interessere mig at høre, hvilket virusprogram, du havde i maskinen, da du erkendte problemet? Fænomenet er hos mig af nyere dato - og det er formodentligt tilkommet via en eller anden opdatering - måske en af Microsofts.
For at sige det rent ud: Outlook-programmet bryder jeg mig ikke om. Jeg foretrækker langt mindre programmer, som har et præcist afgrænset formål - såsom fx at besørge post - frem for store uoverskuelige og uharmoniske kæmper, hvor det mere er programmet, der bestemmer farten end brugeren. Skal jeg væk fra Outlook Express vil jeg snarere søge i retning af at finde et godt program udviklet af andre end Microsoft.
* * *
Måske ligger problemet i samspillet (eller snarere det modsatte) mellem mailprogram, virusprogram og Microsofts firewallprogram. Men det er indtil videre en hypotese. Virusprogrammet er den (for privatpersoner) gratis udgave stammende fra Grisoft - og jeg må sige, at Grisoft har jeg efterhånden fået både tillid til og sympati for. Så skal der udskiftes programmer, bliver det Outlook Express (der i sit ideoplæg faktisk er godt, men i programudførelsen har mange problematiske kikspunkter) og Windows Firewall (der ofte har vist sig usamarbejdsvillig med andre produkter), der bliver skiftet ud. Og så bliver det til kvalitetsprogrammer fra andre programudviklere end Microsoft. Ærligt talt forekommer hele Microsofts måde at gribe tingene an på usympatisk: Man kan kun få det hele til at køre ved utallige opdateringskørsler, og her har Microsoft i realiteten fuld adgang til alt i ens egen PC.
Så skulle andre have gode erfaringer med e-mailprogrammer og firewallprogrammer stammende fra pålidelige programhuse, der kan levere og i fornødent omfang opdatere produkterne uden efterfølgende at skulle have ret til at stikke næsen ned i ens egen PC, som Microsoft i stigende omfang har tiltaget sig ret til, må I da godt lade jeres erfaringer høre! Det vil givetvis interessere mange. På forhånd tak.
Til John Stigers: Tak for dit svar. Jeg bliver af tidnød nødt til at henlægge problemet nu - men da jeg hader at lade sådanne sager uafklarede, vil jeg om en måneds tid tage en ny omgang omkring sagen. Tilsyneladende kommer problemet ind ved en af de senere opdateringer af Office-pakken fra Microsoft - men hvilken. Det KAN opklares fx ved at starte "helt forfra igen" installationsmæssigt - og så tage opdateringerne en efter en - men det vil kræve et enormt tidsforbrug. En anden mulighed er via hjælp fra TDCs teknikerstab - men her er det umuligt at få noget som helst hjælp i ferietiden. Og der er også andre muligheder - men selv må jeg desværre stoppe her temporært. - - - Ærligt talt er jeg lidt forundret over, at ingen andre har erfaringer omkring problemet. Også selv om I ikke har en løsning, ville det dog kunne hjælpe gevaldigt, hvis andre ville komme fra og fortælle om deres erfaringer ligesom John Stigers. Et forum som herværende Eksperten burde jo være det helt rigtige sted at få sådanne kundgjort. Så derfor fortæl, fortæl, hvis du kan berette om problemet. Det lyder helt usandynligt, at det kun skulle være John Stigers og mig, der er blevet opmærksom på problemet. Når mange fortæller om deres erfaringer, er der en bedre chance for, at vi kan få afklaret problemet. Og så "ubeviste" teorier er velkomne. Og hvis der skulle være nogle, der er så programteknisk kloge, at de kunne berette fx om kriterierne for, hvornår Oulooks Express mener, ar der er tale om en vedhæftet fil, kunne det også hjælpe en forståelse af problemets natur på vej. Skulle nogen erfare problemet med de fejlagtige markeringer af vehæftede filer i diverse Microsoft-beskrivelser, er henvisninger hertil naturligvis også meget velkomne.
du kunne prøve at videresende en af de mails der vises med vedhæftede filer til mig, så kigger jeg på det. Send på stigers(at)stofanet.dk - udskift (at) med @
Til John Stigers: Det var venligt af dig at forslå din nævnte hjælp. Og for det får du accept på dit seneste svar, så pointene kan indkasseres. Og jeg vil ikke udelukke, at jeg senere vil skrive til dig på din nævnte adresse. Men lige nu er det sidste gang, jeg overhovedet inden for den næste måneds tid kan beskæftige mig med emnet på nogen måde. Selv eksperten holder jeg mig fra i perioden. Men skulle du ønske at investigere lidt i emnet, kan du faktisk jo bedre gøre det som efterfølgende beskrevet - idet der jo hermed så fuldstændigt udelades eventuelle teorier om dårligdomme på min maskine. Din egen kender du selv tilstanden af. - - - Du oplyste, at du nu brugte Outlook som dit "almindelige" e-mail-program. Men der er jo ikke noget i vejen for, at du herudover geninstallerer Outlook Express (Kontrolpanel -> Tilføj/Fjern programmer -> Tilføj/Fjern Windowskomponenter) og så udføre følgende øvelse:
Proces A: 1) Lad først Outlook være den aktuelle klient og hent alt, hvad der er at hente fra din internetudbyder på sædvanlig måde. 2) Skift herefter midlertidigt til Outlook Express (Start -> Højreklik Internet Explorer -> Faneblad Programmer -> Rullegardins-pil i rubrikken E-mail-adresse -> Vælg Outlook Express (eller tilsvarende, hvis du bruger en alternativ browser)). 3) Send en e-mail til dig selv. 4) Læs den i Outlook Express. Den skulle da her fejlagtigt have markering for vedhæftet fil, hvis du har samme problem som mit. 5) Skift retur til Outlook (analogt til ovennævnte punkt 2).
Proces B: Udfør igen punkterne 1) - 3) som beskrevet ovenfor. Herefter: 4) Skift retur til Outlook. 5) Læs e-mailen i Outlook. Her er der så næppe tale om nogen vedhæftelse.
Den e-mail, der er omtalt i ovennævnte punkt A4 er så den fil, du efterspurgte. Beret gerne om dit resultat af ovennævnte øvelse. Jeg glæder mig til om en måneds tid at slå op i Eksperten igen for at se eventuelt nyt!
Nå ja, Eksperten-teknisk kan du vist ikke få pointene, med mindre du først sender et svar. Svaret kan formentligt godt være tomt - eller et enkelt ord. Skulle jeg ikke nå at se det inden for meget kort tid, må det vente til, at jeg om en månede tid går ind på Eksperten igen. Hav en god sommer!
PS: For en ordens skyld skal jeg lige sige, at jeg ikke selv har prøvet ovennævnte skiften mellem Outlook og Outlook Express. Jeg har alene tænkt mig til det. Men jeg kan ikke se, hvorfor det ikke skulle ikke funke.
Til John Stigers: Som angivet af mig 14/07-2006 08:30:58 tildeles du hermed poíntene, om end løsningen ikke blev fundet. Jeg lukker sagen.
Synes godt om
Ny brugerNybegynder
Din løsning...
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.