Genoprettelse af slettede data i dette tilfælde billeder
Kære Eksperter.For at gøre en lang historie kort, så er jeg pressefotograf og har for første gang i min karriere gjort det, der bare ikke må ske: Slettet nogle billeder, før de er afleveret, og det selvfølgelig på det værst tænkelige tidspunkt overhovedet, nemlig med billederne fra min rigtig gode venindes bryllup...!!!
Jeg kan slet ikke tilgive mig selv, at jeg kan være så sjusket, og derfor er jeg parat til at gøre hvad som helst (og betale stort set hvad som helst) for at få genoprettet billederne.
Det jeg tror, der er sket, er, at jeg har haft to mapper liggende på skrivebordet med det samme navn, men hvor den ene var tom og den anden indeholdt billederne. I et tåbeligt rengøringsvanvid har jeg så smidt den ene mappe i papirkurven og tømt den!!! Og det har så været den forkerte mappe jeg har smidt ud. Det er cirka fjorten dage siden, det er sket.
Maskinen jeg arbejder på er en Apple Powerbook, OS X og billederne er hentet ind fra kort til computer vha. Nikons PictureProject.
Jeg har jo hørt at stort set alt der sker på en computer efterlader "mærker" som aldrig slettes, og at alt stort set kan genskabes ud fra disse "mærker". For eksempel at Politiet kan genskabe næsten alt på en mistænkt persons computer.
Når Politiet kan er der vel også andre der kan...??? Derfor håber jeg meget, at vil være behjælpelige med hjælp, da det betyder virkelig meget for mig...!!! Alle former for hjælp vil blive værdsat.
På forhånd tak og fortsat god sommer derude :-)