Flere trådløse routere i samme netværk
Jeg har en router (ZyXEL Prestige 2602HW-61C) tilsluttet en adsl-forbindelse. Den udsender et trådløst signal som jeg modtager fint på min computer.Nu vil jeg gerne tilslutte et ekstra accesspoint men ønsker ikke at trække ledning fra hoved-routeren til det ekstra accesspoint. Kan man få den trådløse router tilsluttet adsl-forbindelsen til at sende signalet videre til det ekstra accesspoint, så det virker som et ekstra accesspoint i det samlede netværk?
De to accesspoints skal altså fungere som ét samlet netværk, hvor en computer automatisk skal logge på det accesspoint, der giver bedst dækning afhængig af placering. Man skal have adgang til adsl-forbindelsen tilsluttet den oprindelige router uanset hvilket accesspoint man konkret er tilsluttet.
Jeg forestiller mig at man på en eller anden måde skal lave en brigde mellem de to (eller flere) accesspoints, men det ved jeg absolut ingenting om :)
Håber nogen kan hjælpe.