Avatar billede nitteprins Nybegynder
21. marts 2006 - 22:30 Der er 3 kommentarer og
1 løsning

barbare - specifikationer og hjælp?

Hej eksperter,

Jeg er på udkig efter en bærbar computer omkring 13.000 kr - helst ikke mere end det. Jeg er ikke særlig stærk i bærbare computeres specifikationer og søger derfor lidt gode råd. Derfor ridser jeg kort op hvad jeg ar tænkt indtil nu:

Mine krav til maskinen:
- Arbejdsmaskine: Primært MS Office, evt. SAS m.m.
- Media: Film, musik.
- Spil: Primært FPS, Strategi, RPG m.m.
- Vægt: Så lav som muligt.
- Batteritid: Så høj som muligt.


Hvad jeg har set efter.

0) Producentvalg: Jeg har ingen erfaringer med bestemte producenter (IBM, HP, ASUS osv.), så jeg har ikke specielle fordomme mht det. Min erfaring er at folk har meget forskellige oplevelse/meninger om de mange producenter. Med andre ord, jeg går ikke efter en bestemt producent. Dog skal siges, at hvis i har MEGET grelle erfaringer med en bestemt producent, så vil jeg da gerne vide det.

1) Processor: Jeg har taget udgangspunkt i processoren og har i den forbindelses set på hhv. AMD Turion, Intel M og Intel Core Duo. Selvom Intel Core Duo ikke er 64bit baseret, siger de fleste, jeg har snakket, med at Intel Core Duo er det rigtige valg. Desuden har jeg hørt, at det nye Windows Vista ikke udelukkende bliver 64 bit baseret. Har i andre input til valg af processor?

2) Grafikkort: Her har jeg set på et hav af kort som har dedikeret ram. Jeg har primært set på hhv. ATI og GeForce og især på maskiner med: ATI X1600 256 Mb ram, GeForce Go 6800 256 Mb ram, GeForce Go 7800 128 Mb ram, Geforce Go 6600 256 Mb ram. Jeg ved så meget, at et grafikkort med eksempelvis 128 Mb ram sagtens kan være bedre end et kort med 256 Mb ram, såfremt at kortet med 128 Mb har nyere ram end det på 256 Mb. Dog kan jeg ikke gennemskue hvad der er bedst, så hvis i har erfaringer eller tekniske beviser på det bedste grafikkort, så skriv endelig. Desuden kan jeg ikke gennemskue om man kan få kort med DVI udgang? Med andre ord, hvad bør jeg vælge?

3) Harddisk (HDD): Jeg har set på bærbare med omkring 80 Gb HDD. De HDD jeg har set på svinger fra ca. 4200 rpm til 5400 rpm. Såvidt jeg kan se, så må 5400 rpm være bedst. Er det korrekt og er der noget andet jeg bør være opmærksom på?

4) Skærm: Mht. skærm er jeg villig til at gå på kompromis med størrelsen (15,4" vs. 17") såfremt at vægten på maskinen bliver mindre. Jeg har pt. en 19" Samsung SyncMaster BF930 som jeg regner med at tilslutte den bærbare når jeg er hjemme. Ellers har jeg ikke erfaringer med valg af skærm - jeg ved ikke hvad man bør se efter? Her er der måske noget jeg overser?

5) Lydkort: Såvidt jeg kan se, så er der ikke de store forskelle på lydkort når det kommer til bærbare - dvs. at de fleste har ikke soundblaster kort installeret (onboard). Jeg forlanger ikke super kvalitet, men lyden skal selvfølgelig være i orden. Igen, hvad skal man holde sig fra og hvad bør man vælge?

6) Netværk: Der skal være mulighed for trådløst netværk og standard LAN.

7) Bluetooth: Det er et krav.

8) USB: Skal være 2.0 eller bedre (hvis det findes).

Det skulle summere mine primære krav op.


Jeg har set på følgende maskiner:

http://notebooksalg.computersalg.dk/produkt.html?varenummer=159236&gruppe=7

http://notebooksalg.computersalg.dk/produkt.html?varenummer=164938&gruppe=7

Hvilke begge meget gerne skulle stemmer overens med de ovenstående krav.

Lige pt. er jeg nok mest interesseret i Toshibaen grundet bedre tekniske specifikationer. Dog har Toshibaen det minus at den vejer 3,7 kg hvilket må anses for væsentligt (17" skærm). Desuden har Toshibaen en relativ lav batteritid.
Asus'en vejer, såvidt jeg kan se, mindre (15,4" skærm). Jeg kan ikke se dens batteritid. Dog har Asus'ens HDD lavere rpm på 4200 end Toshibaens HDD med 5400 rpm. ASUS'en har et ATI X1600 256 Mb grafikkort mod Toshibaens GeForce Go 7800 128 Mb ram grafikkort. Jeg aner ikke hvad forskellen er her? Jeg kan heller ikke gennemskue om ASUS'ens lydkort er bedre end Toshibaens?
Hvad mener du/i om de to maskiner og har du/i andre alternativer som opfylder ovenstående krav?

P.S. Jeg ved godt at der findes et hav af sider hvor man kan hente og finde gode råd om bærbare og dem har jeg allerede besøgt. Desuden har jeg også spurgt ekspedienter i diverse butikker, men desværre er der rigtig mange sælgere som ikke ved noget som helst de tekniske specifikationer. Nu prøver jeg at få gode råd på Eksperten.dk og jeg håber derfor at i vil bære over med mig og min manglende indsigt i bærbare maskiner?

På forhånd tak for hjælpen!
Avatar billede nitteprins Nybegynder
21. marts 2006 - 22:34 #1
Mht. skærmen glemte jeg at sige, at den selvfølgelig skal have en nogenluden opdateringshastighed.
Avatar billede huset Praktikant
22. marts 2006 - 07:10 #2
Hejsa

Sikke en omgang :D

Vi starter stille og roligt, men det er dejligt du allerede har gjort op hvad du har af krav og ønsker.
--------

1.
0) Producentvalg: Jeg har ingen erfaringer med bestemte producenter (IBM, HP, ASUS osv.), så jeg har ikke specielle fordomme mht det. Min erfaring er at folk har meget forskellige oplevelse/meninger om de mange producenter. Med andre ord, jeg går ikke efter en bestemt producent. Dog skal siges, at hvis i har MEGET grelle erfaringer med en bestemt producent, så vil jeg da gerne vide det.

Svar
Dette er ikke til at svare 100% på da dette meget afhænger af "tro" og tilid til hvad andre har af erfaring med de forskellige producenter.
I dag har ingen af fabrikanterne råd til at lave noget lort, da konkurencen idenfor laptops er benhård. Min personlig erfaring som ejer af b.la laptopworld.dk siger at du faktisk kan stole på alle producenterne i dag.
Dog er der nogle jeg fortrækker frem for andre.

Min liste er således, hvis pris er underordnet

IBM/Lenovo
Asus
Fujitsu Siemens
Apple
Clevo
Toshiba
HP/Compaq
Zepto
LG
Sony
Abook - Kendes under andre navne også
Vega
Genex
Amitech - Dansk mærke
TwinNote - Dansk "producent
-------------------------------

2.
2) Grafikkort: Her har jeg set på et hav af kort som har dedikeret ram. Jeg har primært set på hhv. ATI og GeForce og især på maskiner med: ATI X1600 256 Mb ram, GeForce Go 6800 256 Mb ram, GeForce Go 7800 128 Mb ram, Geforce Go 6600 256 Mb ram. Jeg ved så meget, at et grafikkort med eksempelvis 128 Mb ram sagtens kan være bedre end et kort med 256 Mb ram, såfremt at kortet med 128 Mb har nyere ram end det på 256 Mb. Dog kan jeg ikke gennemskue hvad der er bedst, så hvis i har erfaringer eller tekniske beviser på det bedste grafikkort, så skriv endelig. Desuden kan jeg ikke gennemskue om man kan få kort med DVI udgang? Med andre ord, hvad bør jeg vælge?

Svar
Denne er lidt tricky da dine krav bl.a er lang batteritid, og dette klinger ikke sammen med et stort grafikkort da dette sluger uhyggeligt meget strøm.I dag er X serien fra ATI toppen når vi snakker om ren performance og nVidia 7800/7900 kort er også meget kraftige samt strømslugende! Man kan tilmed få SLI i laptops i dag, men det er totalt overkill, og slet ikke egnet til laptops.
Et moderat spillekort er GO 6600, X700 eller X1600 (det sidste er strømkrævende i den store ende)
--------
3) Harddisk (HDD): Jeg har set på bærbare med omkring 80 Gb HDD. De HDD jeg har set på svinger fra ca. 4200 rpm til 5400 rpm. Såvidt jeg kan se, så må 5400 rpm være bedst. Er det korrekt og er der noget andet jeg bør være opmærksom på?

Svar
Om 5400RPM er bedst er helt op til hvad du skal bruge den til. 5400RPM laver en del mere end 4200 og 5400 ville jeg kun tage hvis kravet er overførsel af meget data fra harddisken, da du ikke ellers vil have glæde af dette i en laptop.
------

4.
4) Skærm: Mht. skærm er jeg villig til at gå på kompromis med størrelsen (15,4" vs. 17") såfremt at vægten på maskinen bliver mindre. Jeg har pt. en 19" Samsung SyncMaster BF930 som jeg regner med at tilslutte den bærbare når jeg er hjemme. Ellers har jeg ikke erfaringer med valg af skærm - jeg ved ikke hvad man bør se efter? Her er der måske noget jeg overser?

Svar
Hvis dit krav er lav vægt, så glem alt om 17 eller 19" Det vil forøge vægten betrageligt! En 15.4" eller en 15" med en tilpas opløsning vil jeg klart anbefale. Hertil bruger en størrer skærm også langt mere strøm.
-------------

De sidste spørgsmål er der ikke grund til at svare på, da disse er standard i de fleste maskiner i dag.

Linket med Asus maskinen på, er klart den jeg selv ville tage. Jeg regner med snart at få denne model til test, og har store forventninger til maskinen!

Disse kræv skal du gå efter hvis du vil døkkes godt ind.

Centrino platform eller AMD Turion med MT kernen (strømbesparende kontra Turion med ML)
En harddisk på 80 til 100GB og med 4200RPM (eller 5400)
Et grafikkort af klassen GO6600 eller X700 (evt X1600)
En skærm på 15" med en dejlig opløsning på 1400x1050 eller en 15.4" med en opløsning på 1680 X1050.

Vil du vide noget til det tekniske bag specifikationerne så kan du læse meget mere her http://laptopworld.dk/
Avatar billede nitteprins Nybegynder
22. marts 2006 - 08:20 #3
Tusind tak for den fine besvarelse - jeg er belevet klogere. :-)
Avatar billede huset Praktikant
22. marts 2006 - 08:24 #4
så husk at lukke ved at markere mit navn i boksen forneden til venstre og tryk acceptere
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester



IT-JOB

SEGES Innovation

Business Central specialist

Københavns Professionshøjskole

Cloudarkitekt

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Projektkoordinator til Boligprogrammet