13. marts 2006 - 17:29Der er
19 kommentarer og 1 løsning
PC starter ikke når der trykkes på tændknappen
Når jeg trykker på startknappen, er det eneste der sker at blæseren til processeren drejer en halv omgang, dette dog kun når jeg har sat stikket i på ny. Der er et lys i kabenettet som lyser.
Har i et par uger haft problemer med at min computer har hakket en del, dette både i spil og ved flytning af vinduer i windows.
I går skete det så at den gik helt død efter at have stået og renderet et billedet i 3ds.
Min pc er: P4 2800 512 ram ATI 9800pro icq 80 GB maxter
Du må undskylde mit første indlæg blev så kort, men jag havde ikke mere tid.
Med din beskrivelse af fejlforløbet, er min første tanke varme eller strømforsyningen (PSU). Det skal ikke udelukke RAM eller bundkort, for det kan det også sagtens være, men at påstå ud fra din beskrivelse at det er bundkortet, er letkøbt og usaglig.
Når jeg skriver varme, så er det selve køleren til CPU'en jeg mener. Den skal selvfølgelig være ren og uden nullerrmænd. Det kan også være den termiske forbindelse mellem CPU og selve køleelementet. Der sidder normalt ganske lidt kølepasta, som sørger for forbindelsen. Er det en forholdsvis ny computer, og er den forholdsvis stationær (du flytter ikke for meget rundt med den), så tror jeg dette er i orden.
Strøm. Bundkort PSU og startknappen danner en treenighed som sørger for at starte dyret op. Når du trykker på startknappen fortæller du bundkortet du vil starte. Bundkortet sender besked til PSU'en, at den skal levere strøm. Når PSU'en er tilfreds med den leverede strøm, sender den et Power Good signal til bundkortet. Når bundkortet modtager dette, sætter CPU gang i opstarten.
Der er ikke andet for end at du er systematisk, og starter fra en ende af, og tager de fejlmuligheder der giver mindst arbejde/koster mindst.
Når, som også boxer har bemærket, at blæseren til CPU'en kun kører en halv omgang, så ville jeg også som det første undersøge PSU'en. Hvis du kan låne en anden maskine, så kan du trække ledningerne over fra denne til din maskine, og ad denne vej se om PSU'en er itu. Hvis det ikke ændre på maskinens opførsel, ville jeg teste startknappen. Der går ledninger fra både startknappen og resetknappen ned til bundkortet. Der hvor disse 2 sæt ledninger er sat i bundkortet, kan du bytte om på dem, så startknappens ledninger kommer over på resetknappens plads, og omvendt. Giver dette ingen ændring, så flytter du dem tilbage igen.
Den tredie mulighed er bundkortet, men dete er ikke så let at fastslå, så derfor prøver jeg alle andre muligheder, og når den eneste tilbageværende mulighed er bundkortet, vil jeg dømme det ude.
Inden da bør CPU køler renses og evt. kølepasta udskiftes. Ram bør også testes, men det tager vi senere. Som regel vil CPU blæseren nemlig rotere selv om der er fejl på RAM.
Har i dag fået købt en ny strømforsyning, og nu starter den igen. Men problemet med at grafikken hakker er ikke væk, men det kan være at det skal være en anden tråd. Så hvis dragonknight ligger et svar.
Jo da. Jeg tror det kan klares med driveren, men jeg er ikke driver ørn, og jeg er ikke i tvivl om, at der er en eller anden der kan hjælpe dig med det.
Det kan være en fordel først at gå i enhedshåndtering, højreklikke på grafikkortet og vælge fjern. Derefter genstartes og grafikkortet installeres påny. Den fremgangsmåde afhjælper ofte små hardwarefejl.
Jeg må indrømme at jeg ikke er helt klar over om du kan have et hardwareproblem mere. Ram er nok det mest sandsynlige, men grafikkort er måske også en mulighed.
Har du mulighed for at låne en lignende ramklods, synes jeg du skal prøve at teste det.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.