Avatar billede galle Nybegynder
06. marts 2006 - 22:53 Der er 6 kommentarer og
1 løsning

Udvikler af CMS system til videresalg søges

Da min tidligere leverandør af CMS til videresalg har lukket sin virksomhed søges ny samarbejdspartner.

Det drejer sig om udvikling og salg af mindre komplicerede CMS systemer til små virksomheder der ikke selv ønsker at drifte og vedligeholde deres hjemmeside. Jeg har ikke den store viden omkring programmering og derfor kræver det en programmør der kan arbejde selvstændigt og inden for aftalte tidsrammer. Pt. drejer det sig om 4-5 job om året - så det er begrænset hvor meget arbejde der er. Men hvem ved, hvad det kan udvikle sig til...

Beskrivelse:

CMS systemet skal være et dynamisk kvalitets hjemmesidesystem, hvor design, pris, funktionalitet og let og hurtig brugeropdatering er nøgleordene. Systemet kan kunne bruges og vedligeholdes af alle med internet adgang og skal kunne opdateres/udvides med nye moduler i takt med at fremtidige behov opstår. Systemet skal desuden være udarbejdet efter W3C's retningslinjer, der bl.a. sikre at man kan se siderne uanset hvilken browser/styresystem man bruger.

Generelt:

Redigering af hele websitet.
CMS systemet skal være opbygget således, at praktisk talt alle funktioner kan tilpasses/rettes via CMS systemet. Dette gælder også indsættelse af grafiske elementer, billeder og ændringer af kant- og skriftfarver m.m.

Jeg forstiller mig et system bestående af et basismodul, hvortil der kan købes forskellige tillægsmoduler. Priserne skal være faste, d.v.s. at både basisløsningen og de forskellige moduler har bestemte priser.

CMS systemet skal fungere uafhængigt af udvikler, og skal kunne hostes hos hvilken som helst udbyder efter eget valg.

Der afregnes ved levering.

Eksempel på opbygning af site:

1. Basissystem incl. nedenstående standardsider
    - Forside
    - Nyhedsside (aktuelt)
    - Produktside (oversigt)
    - Profilside
    - Hvem er vi
    - Kontaktside
    - Om hjemmesiden (Legal Disclaimer)
    - Sitemap
    - Søgeside
    - Statistikmodul
    Alle sider skal have "Printer venlig" og "Send denne side" funktion

2. Moduler - eksempler:

- Dansk/engelsk modul, så der på forsiden kan vælges sprogversion. 
- Vare- og shopmodul med flere billeder pr. artikel og lagerstyring.
- C5 modul til import/eksport af lagertal til varemodulet.
- Galleri med mulighed for opdeling/gruppering.
- Nyhedsbrevmodul i HTML med tilkoblet tilmeldingsdatabase.
- Arrangementskalender, med link til/fra arrangementsbeskrivelser med tilmeldingsformular.
- m.m.

Jeg håber ovenstående er til at forstå og kan være med til at finde den rette samarbejdspartner.

med venlig hilsen

Jan Galle
Easyonline
Avatar billede cybermike Nybegynder
07. marts 2006 - 08:45 #1
Hej

Jeg kunne godt taenke mig at hoere lidt om oekonomien i proejktet, det CMS system du omtaler er ikke noget problem at sammensaette , jeg har faktisk det meste allerede.

Kontakt mig paa mail@mc-solutions.dk eller msn ekimrebyc@hotmail.com

  Mvh
Mikkel Christensen
Avatar billede sako Nybegynder
07. marts 2006 - 09:05 #2
Hej Jan
Du skal være velkommen til at sende mig en mail - så kan jeg sende dig en referenceliste - samt adgang til en demo.

Kontakt på tk@3xstudio.dk

Mvh
Thomas
Avatar billede trofo Nybegynder
07. marts 2006 - 09:44 #3
Hej Jan,

Du er også velkommen til at skrive til mig på trofo@trofo.dk, vi kan levere CMS løsninger til rimelige leverandør priser.

Mvh
Troels Hansen
www.trofo.dk
Avatar billede jesperfrier Nybegynder
08. marts 2006 - 07:25 #4
Hvorfor opfinde "den dybe tallerken" igen ... ;-)

Har du overvejet OpenSource mulighederne ? De understøtter uden problemer dine ønsker - lige bortset fra C5 modulet - men der er måske en workaround ... eller du kan få componenten udviklet af én af de 1.000.000+ udviklere ...

Mvh
Jesper Frier
www.brandedmails.com
Avatar billede fagerholt Nybegynder
08. marts 2006 - 08:36 #5
Hej Jan
Jeg kunne godt være interesseret i at starte et samarbejde med dig. Har du set mit opslag på http://www.eksperten.dk/spm/642991 ?
Hvis du sender en mail på fagerholt@ofir.dk kan jeg skrive noget om hvilke muligheder du får med profilEdit CMS.

Hilsen
Thomas Fagerholt
www.profilEdit.dk
Avatar billede galle Nybegynder
09. marts 2006 - 23:17 #6
Hej alle
Tak for jeres svar. Jeg er i gang med at gennemgå dem alle, og svarer jer individuelt.
mvh
Jan

Til Jesper Frier: Det system som jeg tidligere benyttede var bygget op omkring OpenSource, men da jeg selv ikke er programmør, eller har særlig indsigt i opbygningen af systemerne, er jeg afhængig af en god samarbejdspartner som kan lave den del af arbejdet.
Mvh
Jan
Avatar billede galle Nybegynder
14. februar 2012 - 12:52 #7
Gammel sag der vist skal lukkes - håber det er den rette måde at gøre det på :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester