Billeder vises ikke, men skriver pakke i tabellen.
Jeg har opretet et felt i en tabel med definitionen Ole-objekt. Det vil sige, at jeg kan sætte et JPG-billede ind i feltet. For at jeg kan sætte billedet ind i feltet kræves der en komplet installation af Office XP. Nærmere betegnet skal Access bruge Microsoft Photo Editor (findes kun i en gammel Office XP installation) eller Microsoft Office Picture Manager. Et af disse programmer bruger den til at konvertere et JPG-billede til BMP-formatet. Hvis den ikke har ikke har et af disse programmer skrives der "pakke" i feltet. Hvis der er assosiceret et af disse to programmer til JPG i mappeinstillinger, vises billedet.Jeg har to PC'er med to identiske komplette installationer af Office XP 2003 og Windows XP. De har begge Access 2003 og Microsoft OFfice Picture Manager installeret. I begge tilfælde er JPG-filer assoscieret til Picture Manager under Mappeindstillinger. På den ene PC vises billedet og på den anden PC vises kun "pakke". Det vil sige den mangler et værktøj til at konvertere til BMP.
Jeg har løst problemet ved at konvertere billederne manuelt til BMP, og så vises billederne. Det er dog ikke optimalt for brugeren.