Avatar billede slide Nybegynder
15. januar 2006 - 08:12 Der er 16 kommentarer og
1 løsning

Årsregnskab og årsafslutning

Jeg har i det forløbne år oprettet en enkeltmandsvirksomhed og står nu overfor min første årsafslutning.

Mit regnskabsår følger kalenderåret.

Til årsafslutningen og årsregnskabet har jeg derfor et par spørgsmål.

Min årsafslutning burde være rimelig simpel, da jeg ikke har noget privatforbrug, afskrivninger eller varelager.
Dvs. jeg skal blot lave en simpel afslutning og overføre til det nye regnskab for 2006.

1.
Jeg har endnu ikke betalt moms for sidste kvartal og vi befinder os allerede i 2006.
Hvordan klarer jeg den?
Skal jeg ind i noget med periodisering? Hvis ja, så hvordan og på hvilke konti?
Hvis nej, så hvorfor ikke? og er der nogen anderledes procedure end når jeg ellers betaler moms?

2.
Sørger Summa Summarum selv for at afslutte/balancere (eller hvad det nu hedder) regnskabet, når jeg laver en
årsafslutning, eller skal jeg selv ind at lave nogle posteringer først?
Hvis jeg skal - så hvordan og på hvilke konti?

3.
Når jeg er en enkeltmandsvirksomhed, hvornår og hvordan afleverer jeg så regnskabet til skattevæsnet?
Sammen med den udvidede selvangivelse?


Håber i kan hjælpe :-)
Avatar billede wolfgang Praktikant
15. januar 2006 - 09:42 #1
Hej Slide,
Velkommen i Summa Sumarum klubben :)

1) Når tiden til at afregne moms for det resterende af '05, skal du blot åbne dit 2005 regnskab og vælge "Rapporter" - Momsangivelse.

Moms skal derefter indføres i det aktuelle regnskab '06.

2) Summa Summarum afslutter selv regnskabet. ("Filer" - Afslut regnskab)

3) Jeg vil tro at du blot kan aflevere dit årsregnskab (fra Summa Summarum), sammen med din udv. selvangivelse, når du sender den ind. (Senest 30/6)


Håber at det kan hjælpe dig.

MVH
Henrik
Avatar billede wolfgang Praktikant
15. januar 2006 - 09:43 #2
Punkt 2:
Du skal naturligvis oprette et nyt regnskab til 2006, efter du har afsluttet dit 2005 regnskab.
Avatar billede slide Nybegynder
15. januar 2006 - 11:46 #3
Hej Henrik.

Dvs.

1.
Jeg afslutter mit regnskab for 2005 nu.

2.
Jeg opretter samtidigt et nyt regnskab for 2006.
(Skal det lukkes nogle konti eller ballanceres noget, eller gøres det automatisk af Summa Summarum?)

3.
Jeg åbner mit gamle regnskab fra 2005, laver en momsangivelsesrapport og lukker regnskabet igen.

4.
Jeg betaler momsen på normal vis og bogfører de tilhørende posteringer i mit 2006 regnskab.


Har jeg fat i den rigtige ende?
Avatar billede wolfgang Praktikant
15. januar 2006 - 11:50 #4
Hej,

Det lyder ganske fornuftigt.

Du skal ikke lukke eller balancere nogle konti mv. Det gøres automatisk af SS, og overføres til det nye regnskab.

For at være på den sikre side, vil jeg naturligvis anbefale dig, at tage en sikkerhedskopi før du afslutter regnskabet.

God fornøjelse.
Avatar billede b_hansen Novice
16. januar 2006 - 08:16 #5
Punkt 1: Det rigtige vil være at overføre købs- og salgsmomsen til samlekontoen for moms, før du slutter regnskabet. På den måde vil momsafregningen for 4. kvartal ikke forstyrre din momsangivelser i 2006.
Avatar billede wolfgang Praktikant
16. januar 2006 - 09:44 #6
God pointe.

Slide -> Vil du acceptere svarene?
Avatar billede slide Nybegynder
16. januar 2006 - 10:12 #7
Det vil jeg gerne - troede faktisk jeg havde gjort det.

Jeg vil dog lige have en ting på plads først.
Jeg skal, før jeg lukker mit regnskab for 2005, overføre momsen for 4. kvartal til samlekontoen for moms.
- Hvilket nummer har denne konto og skal jeg debitere eller kreditere?
- Hvilken konto skal så samtidigt modposteres?
- Bliver momsen for 4. kvartal så ført med over i det nye regnskab for 2006?
- Skal jeg så postere anderledes end jeg plejer, ved betaling af momsen i 2006 (ved brug af samlekontoen)?
Avatar billede b_hansen Novice
16. januar 2006 - 10:19 #8
Inden du går i gang med at postere momsen, så lav lige et udtræk på momsen. Her kan du se, hvilke beløb du skal postere. Og de to momskonti skal gå i nul, så dvs. at du debiterer den konto, hvor der en kredit-saldo, med modpost på samlekontoen (kredit). og modsat på kontoen med en debit-saldo.

Samlekontoen skal du kunne finde i kontoplanen, typisk lige under kontiene før salgs- og købsmoms. Lav eventuelt opslaget med F9.

Så vidt jeg husker, bliver momssaldoen overført til det nye regnskab. Hvis du er i tvivl, så lav en sikkerhedskopi af regnskab 2005, inden du laver en årsafslutning (Det er nu altid en god ide, i det tilfælde man skulle finde nogle poster, der bør med på det gamle regnskab).

Ved betaling af momsen er øvelsen den samme som altid. Der er ingen forskel på, om momsen vedrører 2005 eller 2006.
Avatar billede b_hansen Novice
16. januar 2006 - 10:19 #9
skal jeg osse smide et svar?
Avatar billede slide Nybegynder
16. januar 2006 - 10:57 #10
Da det er første gang jeg skal lave årsafslutning og er ny mht. Summa Summarum og regnskab, skal jeg bruge en trin-for-trin guide i Summa Summarum.

Hvordan ser følgende ud?

Jeg går her udfra at momsen jeg skal betale for 4. kvartal er 5.000 DKK.
Lad os sige at der er 1.000 DKK i købsmoms og 6.000 DKK i salgsmoms.

1.
"debiterer den konto, hvor der en kredit-saldo, med modpost på samlekontoen (kredit). og modsat på kontoen med en debit-saldo" ???
Der er følgende konti for moms i Summa Summarum - hvilke skal bruges, krediteres/debiteres og med hvor meget?
Konto: 66100 Salgsmoms
Konto: 66150 Moms af varekøb i udlandet
Konto: 66200 Købsmoms
Konto: 66300 Elafgift
Konto: 66900 Momsafregning
(der er ingen match i søgning efter "samlekonto")

2.
Jeg laver en sikkerhedskopi af mit regnskab for 2005.

3.
Jeg afslutter mit regnskab for 2005.

4.
Jeg opretter samtidigt et nyt regnskab for 2006.

5.
Jeg åbner mit gamle regnskab fra 2005, laver en momsangivelsesrapport og lukker regnskabet igen.

6.
Jeg betaler momsen på normal vis og bogfører de tilhørende posteringer i mit 2006 regnskab.
Avatar billede b_hansen Novice
16. januar 2006 - 11:02 #11
Du har næsten rigtig fat i det.

Først skal du lave en momsangivelsesrapport i regnskab 2005. Hvis den herinde, så skal jeg guide dig igennem. Momsafregning og samlekonto er det samme, blot to forskellige navne *S*

Dernæst laver du en sikkerhedskopi af regnskab 2005. Forudsat, at der ikke er flere ændringer, og bank/kasse m.v. er stemt af.

Så afslutter du regnskab 2005 og opretter samtidig regnskab 2006. Nu skal du ikke bruge regnskab 2005 mere. Undtagen, når du skal lave opgørelsen til Skat.

Momsen afregnes i regnskab 2006. På normal vis, som du skriver
Avatar billede slide Nybegynder
16. januar 2006 - 11:30 #12
Jeg vender lige tilbage i aften, når jeg har regnskabet foran mig..
Avatar billede slide Nybegynder
17. januar 2006 - 17:35 #13
Ok - så tror jeg den er ved at være der.
Hvordan ser følgende ud?

1.
Først skal du lave en momsangivelsesrapport i regnskab 2005.
Dvs. jeg går ind under "Rapporter - momsangivelse" vælger perioden og skriver den udregnede moms ned (lad os sige 4500 DKK).

2.
Jeg laver en sikkerhedskopi af mit regnskab for 2005.

3.
Jeg afslutter mit regnskab for 2005.

4.
Jeg opretter samtidigt et nyt regnskab for 2006.

5.
Jeg betaler momsen på normal vis og bogfører de tilhørende posteringer i mit 2006 regnskab.
På følgende måde?
Konto for udgående moms (Salgmoms) 66100 debit kr. 4.500,00 (Bogføres sidste dato i momsafregningsperioden) (kun i hele kroner)
Momsafregning 66900 kredit kr. 4.500,00 (Bogføres sidste dato i momsafregningsperioden)
Momsafregning 66900 debet  kr. 4.500,00 (Bogføres den dato du betaler)
Bank 58000 kredit kr. 4.475,00 (Bogføres den dato du betaler)
Indvundne rabatter 1875 kredit kr. 25,00 (Ny konto i driftsregnskabet, ingen moms af denne konto!) (Bogføres den dato du betaler)


Men, men, men...
Det er i punkt nummer 6, jeg er i tvivl!
sidste dato i momsafregningsperioden, er jo i 2005 og dermed 2005 regnskabet!
Skal jeg lave de to første posteringer i 2005 og resten i 2006 regnskabet??

Altså:
I 2005 regskab, før dette lukkes:
Konto for udgående moms (Salgmoms) 66100 debit kr. 4.500,00 (Bogføres sidste dato i momsafregningsperioden) (kun i hele kroner)
Momsafregning 66900 kredit kr. 4.500,00 (Bogføres sidste dato i momsafregningsperioden)

I 2006 regskab:
Momsafregning 66900 debet  kr. 4.500,00 (Bogføres den dato du betaler)
Bank 58000 kredit kr. 4.475,00 (Bogføres den dato du betaler)
Indvundne rabatter 1875 kredit kr. 25,00 (Ny konto i driftsregnskabet, ingen moms af denne konto!) (Bogføres den dato du betaler)

?????
Avatar billede slide Nybegynder
18. januar 2006 - 14:49 #14
Gav i op begge to? ;-)
Avatar billede slide Nybegynder
19. januar 2006 - 17:56 #15
Halløj - er der en eller anden der gerne vil have de 200 points?
Jeg behøver bare at få bekræftet at jeg forstår svaret rigtigt.
Avatar billede b_hansen Novice
23. januar 2006 - 11:43 #16
Beklager, men jeg har været ramt af vintervejret *S*

I 2005:
Hvis du på salgsmoms har en debetsaldo på 4500,00 skal du kreditere salgsmoms (66100) og debitere beløbet på 66900 Momsafregning.
Tilsvarende med købsmoms. Hvis der er en kreditsaldo på købsmoms debiteres denne konto og beløbet debiteres på 66900 Momsafregning.

I 2006
58000 Banken krediteres de 4475 og 66900 momsaregning debiteres 4500, således at saldoen går i nul. Endvidere krediterer du rabatten på 1875 Indvundne rabatter.
Dette gøres den dag, regningen betales.
Egentlig burde rabatten bogføres i 2005, men beløbet er så lille, at det ikke har nogen reel indflydelse.

Er du tvivl om, hvorvidt momskontiene skal debiteres eller krediteres, er det altid en god ide at trække saldoen, inden du begynder at bogføre. Når momsopgørelsen er afsluttet skal 66100 salgsmoms og 66200 købsmoms være nul.
Avatar billede slide Nybegynder
23. januar 2006 - 12:27 #17
Helt perfekt - lige hvad jeg skulle bruge. :-)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester