Højtalere i modfase ?
Jeg er lige flyttet i en ny lejlighed og har sat mit anlæg i hvad jeg mener er den optimale lytteposition. Men lyden forekommer mig at være i modfase. Jeg har selvfølgelig kryds og dobbelt tjekket kablerne.De er i 90'ernes bedste tradition sat op som bi-wirering, da dimserne til mine højtalere, som ændrer dem fra 4 terminaler til 2 er blevet væk. De er jo ment til at 4 ledninger i kablerne skulle give en bedre lyd end 2.... bas i de midterste og mellemtone og diskant i de yderste. Jeg har aldrig rigtig troet på denne konstruktion, men det er nu engang de højtalerkabler jeg har.
Men det lyder som om højtalerne er i modfase, dvs. et diffust stereo billede af lyden. Jeg har tjekket mange gange om kablerne sidder rigtigt, og er det. Jeg ved at kablet er taget fra én rulle da jeg har været hifi sælger engang og har solgt kablet, højtalere og anlæg til mig selv.
Jeg har googlet meget, men kan ikke rigtig finde et eksempel på modfase og det modsatte, selvom det må være meget nemt at producere. Det burde jo egentlig være meget nemt at høre forskel på.
Men i og med at jeg lige er flyttet og mit nye sted selvfølgelig har en anderledes lyd karakteristik, er det rigtigt svært at være sikker på.
Er der en der har et godt eksempel på forskel på modfase og fase???
/ahave