Avatar billede monarchs69 Nybegynder
31. oktober 2005 - 11:44 Der er 12 kommentarer og
1 løsning

system krav til linux og letteste program/windows efterligning

Ja det er faktisk 2 spørgsmål, derfor er der også flere point på spil.

Først og fremmest, hvad er systemkravene til Linux Ubuntu? jeg vil installere det på min bærbar (bruges som ekstra pc i stuen) der har en gammel intel pentium IIIE 450 mhz og i øjeblikket 192 mb sd ram... (kører win 98SE i øjeblikket, verdens værste styresystem!)

Og så er der så spørgsmålet som jeg regner med vil få nogle til at se bare lidt rødt.
Jeg leder efter et opensource styresystem/Linux distro (f.eks. Ubuntu) der minder så meget om et windows styresystem som muligt. Det skal være let og ligetil at gå til for en linux novice.

Pointen er at det jo ikke bare er mig der sidder ved computeren, selv om jeg også er spritny med linux, men også min kone og hun vil ikke få meget ud af vores bærbar, hvis hun ikke kan komme igang til at starte med.

Computeren bruges hovedsageligt til at surfe nettet, se film, høre musik og diverse programmer fra office pakken.

Hvilken distro vil I foreslå jeg fremskaffer?
Avatar billede mrmox2 Nybegynder
31. oktober 2005 - 11:53 #1
med det du siger der, tænker jeg at mandriva 2006 (eller evt mandrake 10.1) kunne være et bud. 450 mhz og 192 mb ram er dog nok lige i underkanten, og min erfaring er at hvis det handler om at få linux til at ligne windows mest muligt og opføre sig som windows, så kræver det lidt benarbejde (ligesom det ville kræve en del benarbejde den modsatte vej, at få windows til at ligne linux mest muligt). den dag min gamle mor holder op med at spille magnus og myggen så smider jeg hendes windows pc ud af vinduet og så skal hun køre  mandrake. det tror jeg sagtens hunkan finde ud af hvis den vel at mærke _er_ sat op. så der skal nok en del tråde til her på e før din kone ikke længere kan se at hun kører linux
og så er der en ting med film/musik: beskyttede wma-filer som en vis herre har opfundet, det er ikke guf for linux.
Avatar billede monarchs69 Nybegynder
31. oktober 2005 - 12:26 #2
Et andet krav jeg glemte at få på listen er hvor let det er at installere distroen... Og her vender jeg igen tilbage til Ubuntu, nu kender jeg ikke mandrake eller mandriva, så den vil jeg så kigge nærmere på, men det skal foregå så let og smertefrit som muligt.

Hvor i ligger der største forskel mellem linux og Windows, hvis man kigger på det som novice. Når jeg læser diverse forums føles det lidt som om at der ikke er en grafisk brugerflade, men at alt skal foregå via skrevede kommandoer. Tag f.eks. det at installere et program. I windows indsætter man CD'en/downloader programmet og klikker "kør"... meget simpelt og lige til. Er linux en jungle i forhold til?
Avatar billede darth-domino Nybegynder
31. oktober 2005 - 14:26 #3
DEBIAN!

Det er vejen frem! Når først den er installeret så kører den!

Mandriva, Fedora, SuSe osv er meget system krævende, og med en Debian kerne, og evt GNOME eller KDE brugerflade kan du nok få den computer op at kører...

Debian er ikke den nemmeste at installer, men har man bare lidt tålmodighed og ikke bare klikker næste, næste og atter næste kan man snildt installer den i første forsøg....
Avatar billede monarchs69 Nybegynder
31. oktober 2005 - 17:56 #4
så vidt jeg ved så er Ubuntu baseret på Debian?
Avatar billede Slettet bruger
31. oktober 2005 - 20:46 #5
Jeg kan ikke lade være med at studse over, at du nævner office-pakken. Jeg håber du er klar over, at MS-office (eller andre MS-programmer for den sags skyld) ikke uden videre kan afvikles under Linux. I stedet kan du benytte Open Office.

Med hensyn til systemkravene, så er selve distroen nok ikke det afgørende. Mere vigtig er valg af GUI/skrivebord. Jeg tvivler på at du vil kunne køre GNOME eller KDE, jeg synes i hvert fald ikke selv de kører godt på så lille en maskine. I stedet skal du nok vælge IceWM, Fluxbox, eller lignende.

Så er der lige det med instllationen. Jeg vil ikke påstå, at det er umuligt for en begynder at installere Debian, men nogen begynder-distro er Debian s** ikke :-). Jeg kan heller ikke rigtigt se, hvad fordelene skulle være for dig, us over at du sandsynligvis vil lære en den af det. Men, som du selv skriver, så er Ubuntu baseret på Debian, og Ubuntu er noget nemmere at have med at gøre for en begynder. Ubuntu kører med GNOME, og det tror jeg som sagt er en lidt for tung konstellation for din maskine. Men hvis du installerer Ubuntu og bare kan få den til at køre nogenlunde kan du forholdsvist let installere Fluxbox via et program ved navn Synaptic. (ja, der er nok lige et par ting du skal sætte dig ind inden det hele kører, men så kan du jo bare oprette et nyt spørgsmål).

I øvrigt kommer BLAG-linux med GNOME og XFCE, og sidstnævnte er især rettet mod ældre hardware, så hvis du under installationen fravælger GNOME og i stedet vælger XFCE, skulle du faktisk være kørende. BLAG er i familie med Red Hat og Fedora og har en meget god grafisk installer og er i det hele taget en kanon distro, som der desværre ikke er så mange der kender. Inkluderer mange nyttige programmer til internet og multimedia.

Her er lige et par nyttige links:
http://distrowatch.com/
http://distrowatch.com/table.php?distribution=ubuntu
http://distrowatch.com/table.php?distribution=blag

Og så er der lige Vector, som i virkeligheden nok er den distro der passer bedst il din hardware, men som desværre er lidt mere tricky at installere og administrere end de andre jeg har nævnt.
http://distrowatch.com/table.php?distribution=vector
Avatar billede monarchs69 Nybegynder
01. november 2005 - 00:33 #6
Att palau.

ja jeg kan se at der er en del mere man skal være opmærksom på, end jeg først lige havde regnet med. (jeg var dog godt klar over det med office pakken, jeg nævnte den bare for at forklare hvad jeg brugte pc'en til :-)...)

Jeg mangler dog stadig at finde ud af hvad system kravene er til de forskellige distroer?
Avatar billede Slettet bruger
01. november 2005 - 13:01 #7
Her er lige et link til en side der giver et hurtigt overblik over systemkravene til de forskellige distroer: http://bfn.org/~ch952/sysreqrh.html
Bemærk at der skelnes mellem text og grafisk miljø, hvor du selvfølgelig vil have grafisk. Som du kan se, er der ikke den store forskel på, hvad de forskellige distroer kræver. Så det du skal have er en distro, der er let at installere og bruge, og som ikke bruger GNOME eller KDE. Og dermed er vi tilbage ved det jeg skriv i min forrige kommentar. Jeg er ikke i tvivl om, at Vector-linux er den mest egnede til en maskine som din, men den er ikke så begynder-venlig som de andre jeg har nævnt.

Men hvis du ellers har en bare nogenlunde hurtig internetforbindelse, så kan du da bare downloade nogle forskellige distroer, og så prøve dig frem. Start med Ubuntu eller BLAG, de fylder kun 1 cd.
Avatar billede monarchs69 Nybegynder
01. november 2005 - 16:46 #8
Hmm... har ingen brænder desværre.
Avatar billede Slettet bruger
01. november 2005 - 17:47 #9
Ja, så er du s** mere på den end du er med på den. Hvis du ikke kan få nogen til at brænde dem for dig, så er du jo nødt til at købe cd'erne. Det kan du gøre på www.linuxpusher.dk ELLER du kan bestille skiverne gratis hos Ubuntu. De sender gratis over hele verden, og ikke nok med det, du får nemlig hele 10 eksemplarer, så du kan dele ud til venner og bekendte. Men det ville nu være en del lettere for dig, hvis du havde adgang til en brænder!
Avatar billede monarchs69 Nybegynder
03. november 2005 - 11:32 #10
palau vil du have point?
Avatar billede Slettet bruger
03. november 2005 - 11:40 #11
Ellers tak, men du må da meget gerne smide en kommentar om, hvilken løsning du vælger, og hvor godt tilfreds du er med den. Så kan du hjælpe andre ved at give dine erfairnger videre.
Avatar billede monarchs69 Nybegynder
05. november 2005 - 16:41 #12
Uha uha....

Vi har herhjemme kørt vores net igennem en router pga. min kone til tider har en pc med hjem fra arbejde og deres IT afdeling krævede så at hun loggede på deres server via en router samt en switch, spørg mig ikke hvorfor...


Fino tænkte jeg, så lægger jeg da lige et par ekstra kabler ind i stuen og en i soveværelset, så kan jeg koble min gamle bærbare på over hele hytten.


I går skulle min kone så aflevere sin firma-bærbar og routeren tilbage (vi beholdt switch'en, sshhhhh ;-)...) men da jeg så skulle til at logge på med min egen bærbar så duttede det ikke....

Jeg forsøgte en masse forskellige ting, men intet virkede. Tilsidst kom jeg til den konklusion at det jeg måtte prøve at tilslutte mig internettet igen via Windows indbyggede internet guide... MEN det virkede ikke mere, Win 98 SE havde lavet lort i den.

På grådens rand forsøgte jeg det umulige... jeg installerede win XP på en bærbar med 6 GB HDD og 192 ram.... og det virkede. indtil videre....


Men goddamn det fylder :-)...
Avatar billede strych9 Praktikant
04. februar 2006 - 13:39 #13
Det er vist ved at være på tide at lukke dette spørgsmål monarchs69.
Kan du ikke vende tilbage og sige hvem der skal have point så de personer kan lægge et svar?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester