Problemer med trådløst netværk på stationær
Hey EksperterJeg har TDC WebSpeed koblet til en Linksys Wireless-G 2,4GHz Router. Idéen var så at min egen stationære samt min sambos skulle koble sig til nettet med vores Surfboard trådløse netværksskort og eventuelle gæster med bærbare også kunne koble sig på. Det har vist sig at give nogle underlige problemer. Forbindelsen virker glimrende med de tre forskellige bærbare vi har haft i lejligheden, uanset hvor man befinder sig i den, men de to stationære giver vrøvl. Af en eller anden grund kan man godt (omend der altid står "Signal Strength: Very Low") komme på nettet lige når man starter computerne op, men efter en tidsrum på mellem 1 og 30 minutter forsvinder forbindelsen pludseligt, og man kan ikke komme på før man genstarter computeren.
Vi har snakket om det måske kan skyldes at vi bor i stueetagen og der er meget tykke vægge hernede, men når nu de bærbare klarer sig fint? Any ideas?