Avatar billede benz Nybegynder
29. august 2005 - 12:07 Der er 7 kommentarer

Billig S/H laserprinter til omkring 1000 kr

Hej...

Jeg håber i kan hjælpe mig lidt herinde, angående købet af en ny laserprinter. Jeg har ikke den store erfaring med laserprintere, men er blevet ufattelig træt af blækprinterne, da de er alt for dyre og ikke mindst problemfyldte.

Hvilken laser printer kan i anbefale mig, til omkring 1000 +/- 300 kr. ? Jeg har kigget lidt på Canon Lasershot 3000, men er der andre jeg også bør kigge på ?
Avatar billede benz Nybegynder
29. august 2005 - 16:17 #1
Slet ingen der har et bud ??
Avatar billede christiansenbo Nybegynder
30. august 2005 - 11:19 #2
Jeg synes ihvertfald du skal tjekke op på, hvad en ny farvetrommel koster til den pågældende printer. Mine erfaringer viser, at man ofte med fordel kan købe en lidt dyrere printer, og allerede på det første farvekøb have sparet de ekstra penge..
Jeg kan ikke lige anbefale nogen bestemt, men Canon går man jo aldrig helt galt i byen med...
Avatar billede ole_madsen Ekspert
30. august 2005 - 14:56 #3
Hvad laserprintere angår, plejer jeg at satse på Lexmark, HP og Konica-Minolta i nævnte rækkefølge. Canon ligger sidst i den rækkefølge, for selv om de har ski.. gode blækprintere, er deres support noget hø - og laserprinterne ikke det de satser hårdest på.

Men snakker vi lavpris, er Samsung og Brother også to mærker man bestemt skal kigge på. Samsung er rigtig populært, og jeg har ikke rigtig hørt brok over maskinerne. Brother har jeg derimod hørt om en del "mandagsmodeller" hos, hvor supporten dog har været rimelig behjælpelige.

Men som altid før der kan gives et ordentligt bud, skal du være klar over at forbruget hænger meget nøje sammen med prisen. Printer du meget, bør du derfor ofre lidt penge på en dyrere printer - der så til gengæld vil være noget billigere i drift. De billigste laserprintere er alt for dyre i forbrugsstoffer, hvis man printer meget. F.eks. de tilfælde, hvor den lysfølsomme tromle er ekstraudstyr (og ikke bygget sammen med tonerpatronen, som på de dyrere modeller).

Du skal også sætte dig for øje, om du ønsker en "Windows GDI" printer, af slagsen der "snylter" på PC´ens hukommelse i stedet for at have sin egen, eller om det skal være en rigtig PCL printer med egen hukommelse.
600 eller 1200dpi opløsning er også et stillingspunkt.
Og er der krav om parallel eller USB interface?
En par gode forslag kunne være:

http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=143897
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=141159
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=121937
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=82169

Af ovenstående er det kun den første (Lexmark) der kører PCL. Resten er bundet til de nævnte operativsystemer.

I prisklassen (og kvalitetsklassen) over, kan du kigge på en som denne: http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=90866

Og ellers er vi over 5000,- kroners klassen, hvilket nok ikke er interessant for en privatbruger :-)
Avatar billede benz Nybegynder
30. august 2005 - 16:10 #4
Mit printbehov er ikke videre stort. Men med de blækprintere jeg har haft, har der altid været bøvl med netop udtørrede patroner som følge af, at de ikke har været brugt dagligt eller ugentligt. Det er også derfor jeg ikke vil ofre en bondegår på en laserprinter.

Nu fik jeg ikke læst dette, inden jeg bestilte så jeg bestilte den Canon. Så må vi jo se hvordan den printer - og hvor driftsikker den er.

Du nævner "PCL". Har det noget at gøre med printerens hukommelse ? Jeg kan se, at Canon printeren har 2 MB ram - væsentlig mindre end min Lexmark X83 blækprinter.

Den Brother du også henviser til turde jeg ikke rigtig bestille, da mange har problemer med papiret - hvor den enten tager 3-4 stykker papir, eller jammer helt. Netop det pjat jeg vil undgå.

Jeg skal nok lige vende tilbage med, hvad jeg synes om printeren til dem der ville være interesserede.

Btw - hvordan uddeler man point ?
Avatar billede ole_madsen Ekspert
30. august 2005 - 18:44 #5
Din X83´er har, uden at jeg har slået det op, indbygget scanner m.m. Det skal den bruge ekstra hukommelse til. Rent printermæssigt fungerer de fleste blækprinter som en GDI printer - den snylter på PC´ens hukommelse. Det gælder også X83´eren. Og det vil sige at den bestilte Canon printer nogenlunde er i samme "klasse".

PCL er HP´s opfundne "Priner Command Language", der ligesom PostScript er blevet en meget udbredt standard. Derfor er det næsten altid til at skaffe drivere til linux, BeOs, Unix, OS/2, Dos og alle de andre underlige operativsystemer. Med andre typer printersprog er man bundet op til de drivere, der laves af fabrikanten. Men hvis du kun skal bruge den på en windows printer betyder det ikke noget som helst.

Og lige for en god skyld - der er INGEN sammenligning mellem en Lexmark blækprinter og laserprinter. Lexmark burde skyde deres blækprinterdivision - de er simpelthen ikke noget værd i forhold til Canon, Epson og HP blækprintere. Men på laserfronten er det som sagt noget helt andet...

Hvordan det ligger med Canon laserprintere i dag, eller hvem der producerer indmaden, ved jeg faktisk ikke. Men de har ikke gjort sig specielt bemærket siden i start/midt 90´erne.

Points - du skal bede dem du vil give points om at lægge et svar. Så længe vi lægger kommentarer kan du nemlig ikke dele points ud... (nu lægger jeg et svar - så kan du selv vurdere om jeg skal have, om Bo skal have, eller om vi skal dele...)
Avatar billede christiansenbo Nybegynder
06. december 2006 - 14:57 #6
Lukkes ??
Avatar billede ole_madsen Ekspert
06. december 2006 - 15:04 #7
Hov - kan se jvf. min kommetar, at jeg ikke har lagt svar. Det er hermed gjort.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester