Avatar billede infinito Nybegynder
28. august 2005 - 23:34 Der er 13 kommentarer og
2 løsninger

design til tv-program

vi vil lige her på falderebet høre om hvad folk synes om dette microsite til TvDanmarks "Verdens Værste Handyman"..

http://www.infinito.dk/kunder/vvh/screen01.jpg

Det kommer i et popup når man via tvdanmarks hjemmeside klikker på programmet for mere info.

Alle meninger ønskes..
Avatar billede infinito Nybegynder
28. august 2005 - 23:37 #1
vi ved iøvrigt godt at logoet er svært at læse, men det er komprimeret meget screenshotet - dette rettes selvfølgelig før vi lancerer det.
Avatar billede hexya Nybegynder
29. august 2005 - 01:56 #2
Hæderligt bestemt - men du spørger vel ikke her for kun at få ros :^)

Det generelle helhedsindtryk virker en smule ferskt og måske lidt uinteressant. Det kan skyldes de dominerende babyblå flader. Men det kan måske også rettes til med et par røde, tynde streg-rammer. Mindst en omkring "Gode råd-boksen", måske en mere omkring hele indholdsrammen.

Tekstboksen virker en smule tung. Kunne muligvis løftes med billede fra udsendelsen i frimærkestørrelse indskudt i begyndelsen af første afsnit. Det ville måske også afbalancere bedre i forhold til "Gode råd-boksen".

Logoet er for "pænt". På den ene side ligner det en flidspræmie fra lilleskolens håndarbejdsklasse, hvad der tematisk egentlig er meget rammende, men det mangler noget "farlig" dramatik og noget klarhed.

Måske i stedet for de "håndtegnede" uens fonte, ville jeg bruge nogen "stramme" fonte og så tilte bogstaverne en anelse i stedet. De må også gerne "hoppe", som nu, men de skal være lige store i hvert ord. "Handyman" ville jeg dog skrive jævnt, uden hop eller tilt, men spejlvende "y"et og lægge "n"et ned i 90 grader til højre. Det røde bånd kunne måske erstattes af et plaster. Hammeren ville jeg knække. Og for at give mere plads og klarhed ville jeg fjerne løvkransen, som måske nok indikerer en kåring, og binder logoet sammen, men som alligvel "roder" på den "ufede" måde.

Men kunne også vælge noget helt andet, fx et trekantet advarselsskilt med et piktogram i silhuet af en "uheldig" håndværker, og skrive teksten i rammen med et ord på hvert ben af trekanten. Eller blot tegne et virkeligt skævt bygget præmiepodie i "cigarkasse-træ", hvorpå der så kunne skrives. Eller... man kunne lave det som I har gjort - det er sgu udmærket :^)

Teksten er velskrevet, men jeg ville lige rette snaveflejen "håndvæker-opgave".
Avatar billede mobius6 Juniormester
29. august 2005 - 15:28 #3
Logoet er meget rodet (og desuden alt for hårdt komprimeret)det er næsten ikke til at se "danmarks" øverst oppe. Desuden er dermis-match mellem logo (i traditionelt gameldavs design) og den semi-retro highech blåprikkede top, de understøtter ikke hinanden. Selve farvevalget er som hexya også nævner meget "baby-blåt" og det er ikke just "håndværker" der signaleres, snarere måske et forældre forum eller i den anden ende en mellem lille software levendør?

textfeltet er en anelse for bredt, som læser (på skærmen) er linje-længden i overkanten for hvad der kan kaperes uden at koncentrere sig væsentligt.

designet er som sådan helt ok, efter min mening dog ikke velegnet til et info site som omhandler "håndværkerier"... gem det til noget andet og førsøg dig med noget mere rustiks og "grunge"..
:-)
Avatar billede infinito Nybegynder
29. august 2005 - 16:09 #4
http://www.infinito.dk/kunder/vvh/dvh-udkast.jpg

Lidt ændringer - der kan ikke laves om i logoet, det er allerede brugt i første program samt på alt marketingsmateriale.
Avatar billede infinito Nybegynder
30. august 2005 - 16:11 #5
http://www.infinito.dk/kunder/vvh/screenshot.jpg

Seneste screenshot - vi er nu ved at være færdige.. nogle kommentarer her til sidst?
Avatar billede hexya Nybegynder
30. august 2005 - 19:10 #6
Det hjalp noget. Både med "vandmærket", der giver lidt fyld, og rammen til sponsorer, der er gjort mindre. Billedet er også rigtig godt, men jeg ville nok have gjort det en lille smule mindre, men så kommer du ud i at mangle lidt tekst i bunden.

Jeg må indrømme jeg stadig synes, det mangler lidt pondus, pang, knald på - lidt mere liv. Så jeg har lavet et par eksempler, lidt med margener, lidt med farvenuancer, større Gør det selv-boks, mørkere ramme. Ville også godt have kunnet rode lidt med tekst og billedet, men det bliver for besværligt oven på vandmærket.
Detaljerne til ændringerne kan jeg give dig senere - hvis du får brug for dem.
Men jeg har intet site, jeg kan uploade på, så hvis du vil se dem, må du give mig en mail-adresse.

NB. I har stadig ikke rettet snaveflejen, og efter den nye tekstombrydning mangler der nu også en orddeling.
Avatar billede infinito Nybegynder
30. august 2005 - 19:31 #7
Vil meget gerne se dine ændringer - mail dem på christian@infinito.dk ! :-)

Vi er ikke ansvarlige for tekster m.m., det er TvDanmark som står for dette.
Avatar billede hexya Nybegynder
30. august 2005 - 19:57 #8
*LOL* min ovenstående kommentar er til første ændrings-udkast, fik ikke opdateret siden her, før jeg sendte...

Nå, den med forstørrelse af boksen fandt I også ud af - den er magen til mit forlag :^)

Vandmærket virker endnu bedre nu, og binder det hele bedre sammen. Jeg kunne ikke bare sådan flytte det i paint shop, så jeg prøvede at kompensere ved at rykke brødtekst og boks en lille smule tættere på hinanden mod midten. Det problem løser forstørrelsen af vandmærket meget bedre.
I har også lysnet det og fået lidt bedre kontrast til teksten - det har jeg også :^)

Også godt med opretningen af logo og kraftigere farve omkring samme.

Bortset fra de ændringer er den eneste forskel nu til mine forslag, at den lysning jeg har givet vandmærket samtidig er tonet et mikrostænk mod violet. Og ditto med boksen. Det giver det vigtige centrale ligsom et svagt lysskær af neon, der siger: "se mig er jeg ikke lækker" :^)

Men hvis jeg skulle være utilfreds med, hvordan I har lavet det nu, så skulle jeg også være utilfreds med det jeg selv har lavet - og det er jeg ikke :^)
Avatar billede hexya Nybegynder
30. august 2005 - 20:02 #9
Nå for søren, der sidder sgu nogen i de anden ende *lol*.. nu MÅ jeg altså lære at opdatere herinde, før jeg sender.

Selv om teksten ikke er jeres bord (og den er som sagt velskrevet), så gør enhver samvittighedsfuld layouter opmærksom på alle de fejl man finder - også stavefejl. Det bliver de kun glade for - tro mig.

Jamen så sender jeg lige forslagene, men som sagt i kraft af nyt vandmærke og logo er jeres bedre.
Avatar billede hexya Nybegynder
01. september 2005 - 00:05 #10
Nå, hvad siger i så til den violette tone. Er I helt færdige? :^) Får man det endelige resultat at se - eller var det sidste, det sidste?

Jeg tillader mig lige at lægge det her som svar - såfremt I synes mine indputs var noget værd.
Avatar billede infinito Nybegynder
01. september 2005 - 00:19 #11
Du sendte os aldrig dine udkast?

Der ligger noget du kan se her: www.infinito.dk/VVH/

Fra imorgen af, kan du se sitet på www.tvdanmark.dk :-)

Jeg accepterer dine inputs!
Avatar billede infinito Nybegynder
01. september 2005 - 00:19 #12
vrøvl - der skulle ha' stået at jeg takkede for dine inputs! :-)
Avatar billede hexya Nybegynder
01. september 2005 - 09:10 #13
HVAAAD? Jeg HAR sendt dem
Til: christian@infinito.dk.
Emne/Subject: "Verdens Værste fra hexya eksperten.dk"
Jeg har ikke skrevet noget i selve mailen, men der er vedhæftet to filer/attachments. Tror I jeres spamsortering smider mails uden tekst ud?

Jeg prøver lige at sende igen med tekst.
Avatar billede hexya Nybegynder
01. september 2005 - 20:00 #14
Nu har jeg også prøvet at sende en email uden attachment. Spændt på at høre om noget af det overhovedet når frem til jer, eller det viser sig, at der er en lang række mailtjenester i slet ikke kan modtage fra.
Avatar billede hexya Nybegynder
05. september 2005 - 09:53 #15
Nu har jeg tjekket at mine mails - både uden tekst, med tekst og med attachments - bliver modtaget af firmaer m egen mailserver, af TDC standard privat-mailservice, såvel som af firmaer med TDC-VPN.

Selvom selve emnet (pics) er uaktuelt nu, så har jeg sendt dem en sidste gang for at sikre, at det ikke var min mailtjeneste, der var i uorden ved de tidligere afsendelser.

Hvis I heller ikke modtager dem denne gang, så ville jeg tjekke med jeres udbyder - for så er der sandsynligvis en lang række tjenester I slet ikke kan modtage mails fra.
Muligvis står jeres spamfilter helt ude i skoven.

Pga. af problemerne ville jeg være taknemmelig, hvis i lige gad returnere, de mails I får, med et "modtaget" - såfremt I da overhovedet modtager noget.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester