HP HW6515: Pocket PC Phone Ed. GPRS opsætn til Telia?
Jeg vil opsætte GPRS på min HW6515 - og kan ikke få det til at fungere. Der ER GPRS på mit abonnement, og det fungerer fint på min Sony Ericsson T68i. Alle artikler jeg kan finde om sagen (inkl. Telias egne vejledninger) handler ikke om Pocket PC phone Edition, men om at bruge en separat mobil til at etablere GPRS forbindelsen, og koble PDA'en til denne mobil via bluetooth eller infrarød. Det er ikke det jeg har brug for.Fra Telia Support kan jeg blot få at vide, at Access Pointet skal hedde www.internet.mtelia.dk, og at brugernavn og adgangskode skal være tomme. Det hjælper mig ikke - alle steder dette kan indtastes har jeg forsøgt, uden held.
Konkret:
a) Trykker jeg på G'et i øverste statuslinie på Today-skærmen, og vælger "Connect", så kommer efter et stykke tid følgende svar:
"Dialed: www.internet.mtelia.dk.
Cannot connect for an unknown reason. [...]"
b) Vælger jeg derefter "Settings" fra ovennævnte dialogboks kommer jeg frem til "Connections", hvor jeg kan vælge "Manage existing connections". Herved fremkommer "My ISP", hvor GPRS Telia DK er valgt. De følgende dialogbokse er indstillet præcis som Telia har oplyst mig (hvilket afviger fra den prækonfigurerede standard, hvor brugernavn var udfyldt med Telia, og adgangskode med 1010. Det hjælper dog ikke at lade standardindstillingerne stå...) men det virker bare ikke.
c) For klarhedens skyld har Microsoft drysset GPRS indstillinger rundt andre steder i menusystemet. Vælger man f.eks. Settings/Phone kan man på fanen GPRS vælge GPRS authentication metoden - PAP eller CHAP. Det er lige fedt, hvad jeg vælger...
d) Derudover kan jeg fra Today skærmen vælge "Wireless symbolet", og på næste skærm vælge Settings ud for Phone. Herved kommer systemet uafværgeligt og fortæller mig "Unrecognized SIM. Do you want to configure your GPRS/GSM settings". Det skyldes utvivlsomt at det er et Orange SIM kort, som ikke findes med i HW6515s liste over forskellige udbyderes standardkonfigurationer (af gode grunde). Svarer jeg "Yes" til spm. kan jeg vælge Telia DK som Operator, og de føromtalte standardindstillinger indlæses. På næste skærm (Edit Properties) kan jeg vælge "Internet Connection Information", hvorefter "Telia GPRS", "CSD Connection", "Telia WAP GPRS" og "Telia WAP" kan vælges". Hvis jeg vælger Telia GPRS kommer jeg til en GPRS konfigurationsrunde, der minder meget om den beskrevet under b), men som ikke er den samme. Men det gør ingen forskel, hvad jeg indtaster...
Hjælp tak!