Avatar billede kgeee Nybegynder
10. april 2005 - 16:00 Der er 45 kommentarer og
3 løsninger

Ris&Ros af Jahallo.dk

Med hjælp herinde fra, har vi endelig fået Jahallo.dk i luften. Vi har gjort meget ud af, at siden skal kunne ses på alle computere i en opløsning helt ned til 800x600. Dog får man ikke det fulde udbytte ved lavere opløsninger. Det er ikke meningen man skal kunne se hele baggrundsbilledet; det er beregnet til folk der kører en høj opløsning.

Vi vil gerne have kritik på alle aspekter af siden. Brugervenlighed, lyd, grafik, browserkompatibilitet, og hastighed generelt.

Kom gerne med en karakter på 13-skalaen.
Avatar billede kalp Novice
10. april 2005 - 16:02 #1
Avatar billede hyberpreprocessor Nybegynder
10. april 2005 - 16:09 #2
Først indtryk:

ENORM preloader, og scrollbars på begge led
Karakter: 00

Siden er loadet:

Kun indhold i 1/3 af skærmen, helt ude i venstre side.
Der er stadig enorme scrollbars.
Kan ikke umidbart se hvad jeg skal kigge efter, men efter et par sekunder finder jeg sprog knappen.

Karakter: 00

Sprogknappen virker ikke til dansk, prøver engelsk så .. figugerne bevæger sig, men hvor skal jeg klikke ?

Finder ud af at jeg skal føre musen henover en figur for at se info, og endelig kommer jeg ind på siden.

Overordenet intro - Karakter: 00

-------------------
Side layout

Fint, stilrent, lidt for explosiv baggrund, en mere dæmpet farve ville være bedre.
Stadig enorme scrollbars.

Karakter 6

-------------------
Overordenet:

Mega flash, forvirrende , absolut ikke brugervenligt og ikke optimeret til søgemaskiner.

Kort sagt en møghamdrende elendig side, med enkelte gode layout dele.
Avatar billede hyberpreprocessor Nybegynder
10. april 2005 - 16:22 #3
Forslag til forbedringer

1. Fjern alt preloader ting.
2. Lav siden i HTML og CSS istedet for flash
3. Mht. sprogvalg så lad browserens HTTP_ACCEPT_LANGAUGE styre det, ligesom google.

Btw. jeg testede i Firefox v. 1.0.2
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
10. april 2005 - 16:26 #4
Arh, ligefrem at kalde det for en "møghamdrende elendig side" vil jeg nu nok mene er en overdrivelse af de helt store. Og om det er flash eller ej, skal I da helt selv bestemme, afhængigt af, hvilke kunder I sigter efter.

Navnet "JaHallo" og stemmen i baggrunden på jeres website synes jeg er ret opfindsomt  og sjovt! Det er virkelig super at I brander jeres navn på den måde - jeg tror at folk, der er inde på jeres site vil kunne huske jeres navn fordi den behagelige speaker-stemme kommer med underholdende bemærkninger og det er jo genialt. Super måde at kombinere navn og funktion. Tænk at kunne tage telefonen og sige "Ja hallo"... hehe, det er humor!

Jeg har dog ret svært ved at se sammenhængen mellem de tre typer man kan vælge på forsiden? Jeg troede det ville være en indgang til forskellige eksempler i jeres portfolio, men det var ikke tilfældet. Er det i bund og grund ikke kun baggrundsbilledet, der er forskelligt i de forskellige eksempler? I så fald synes jeg desværre det forvirrer mere end det gavner.

Rent navigationsmæssigt synes jeg den er en smule langsom at komme rundt på, der er en gevaldig stor pause, når hele boksen skal krympe sammen, og preloaderen skal vises, inden det nye indhold hentes. Selv når det har været hentet én gang før, så er der ventetid. Det kan laves mere intelligent.

Der er også store scrollbarer i min firefox browser og jeres baggrundsbillede løber brat ud før tid, i min opløsning. Måske en eller anden form for afslutning på billedet ville være en god idé.

En detalje: Hvorfor er stemmerne i baggrundsstøjen på engelsk, når speakerstemmen er på dansk? :-)
Avatar billede hyberpreprocessor Nybegynder
10. april 2005 - 16:31 #5
larsholmgaard_dk

Med scrollbars i begge retninger overalt og ubrugervenlig layout vil jeg mene at titlen er meget passende.

Kravene for en god hjemmeside er først og fremmest brugervenlighed, så hastighed, derefter at layoutet er æstisk og herunder er unødvendige scrollbars et minus.
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
10. april 2005 - 16:36 #6
Jeg forstår udmærket din holdning til brugervenlighed, og ja, der er ting, der kan gøres bedre på sitet. Men, derfra og så til at kalde det for en "møghamdrende elendig side" er der meget langt i mit hovede. Kritik kan siges på mange måder - jeg prøver blot at vælge en mere diplomatisk måde at gøre det på.
Avatar billede flash-man Nybegynder
10. april 2005 - 16:43 #7
jeg får "The page cannot be found" på www.jahallo.dk
Avatar billede triple-x Nybegynder
10. april 2005 - 16:50 #8
Er meget enig med Lars, men synes nu at den baggrunds støj der er der, bliver irriterende i længden, især fordi jeg skal vente meget lang tid på at nagivere rundt på jeres side.

Jeres intro er måske også en anelse lang, og må ærlig indrømme jeg heller ik helt forstår hvordan den virker, udover man kan vælge hvilken person man selv falder bedst ind under.

Men jeg er slet ikke enig med hyberpre.....

sidder og undrer mig lidt over hva dælen han giver en dårlig side i karakter når han giver en udmærket side en hel række 00'er
Avatar billede hyberpreprocessor Nybegynder
10. april 2005 - 16:52 #9
triple-x

Jeg kan slet ikke finde rundt på siden, og der er mange unødvendige scrollbars overalt.
Jeg vil da mene at min beskrivelse begrunder karakteren.

Firefox 1.0.2 i opl. 1024x768 TTF skærm (laptop)
Avatar billede triple-x Nybegynder
10. april 2005 - 16:54 #10
hyber - det var ikke for at se ned på dig, men min opfattelse af siden, jeg synes ikke den er så svær at finde rundt på, og de scrollbars der kommer ser jeg ikke, da der ikke rigtig er noget info ude i højre side.

Men selvfølgelig hvis du finder siden meget dårlig skal du give den karakter du mener den fortjener.
Avatar billede kgeee Nybegynder
10. april 2005 - 19:34 #11
Tak for jeres kommentarer. Vi har rettet følgende:

-Scrollbars er fjernet over alt
-Der er kommet en beskrivende tekst, og en forklaring på hvordan siden virker
-Sprog-valget forekommer nu kun med det alternative sprog, og ikke det nuværende, og er flyttet ned i bunden
-index-filen er rettet, så nu burde der ikke være nogle 404 fejl

hyberpreprocessor:
Vi burde måske have advaret om brugen af flash, da det åbenbart har en afskrækkende virkning på nogle folk. Vi har valgt at bruge flash af flere grunde:
-Baggrundene er vektor. De fylder mellem 12 og 25 kb. hvilket aldrig ville kunne lade sig gøre med gif/jpeg. I hvertfald ikke uden få farver/stor kompression.
-Vi ville gerne animere siden. Det ville ikke have været rentabelt at gøre med gif animationer
-Preloaderen er lavet stor som en del af designet. Jeg beklager du ikke kan lide den, men alternativet til preloadere er en blank side, hvor brugeren kan sidde og vente på der (måske) sker noget. Egentlig syntes jeg vi skal være glad for preloadere
-Vi ville gerne integrere lyde, så de kan loades vilkårligt og dynamisk.

Farverne er en smagssag. Jeg syntes de er rimelig afdæmpede, men det er jo en rimelig subjektiv vurdering.
Du må meget gerne skrive hvad du ikke kan finde ud af på siden. Så kan jeg give en forklaring på hvorfor tingene er som de er. Tak for din tid.

larsholmgaard:
Du har helt ret i det med, at det kan være svært at se sammenhængen i det med figurene. Vi har nu indsat en forklarende tekst for at råde bod på det. Vi ændre ligeledes tiden der går mellem sideskift, så den bliver markant hurtigere. Det  vil komme snarest, tak fordi du gjorde opmærksom på.
M.h.t. afslutningen på billedet, er den lidt svær. Lige nu er det mere end 2000 pixels. Vi har indtil videre valgt, at folk med en større opløsning må "lide" lidt med at se billedet slutte. Dog har vi tænkt at lave tegninger mere kompakte, så burgere med en mindre opløsning får et bedre udsnit af tegningen.
Og lyden er stock sounds, som desværre ikke kunne fåes på dansk. Men godt spottet ellers. :-)

Triple x:
Du kan slukke lyden ved at klikke på højttaler-ikonet. Håber du forstår introen lidt bedre nu. Vi vil som sagt sørge for siden bliver hurtigere imellem sideskiftene. Tak for din kommentar.

Andre kommentarer er mere end velkomne...
Avatar billede triple-x Nybegynder
10. april 2005 - 19:39 #12
har i smidt rettelserne op?

scrollbars er stadig i Firefox browseren
Avatar billede mini-me Nybegynder
10. april 2005 - 19:42 #13
Hvis man vil ud med et budskab og folk ikke skal miste interessen inden for de første par minutter så drop alt det smarte FLASH halløj der er ikke noget mere trælst end at sidde og vente på at menuen folder sig sammen igen og så for at folde sig ud når den har skiftet indholdet! Design og layout mæssigt er siden helt i orden men for guds skyld det FLaSH trækker den under 03 grænsen.
Avatar billede triple-x Nybegynder
10. april 2005 - 19:49 #14
jeg forstår virkelig ikke den store modstand der stadig er for flash.

Flash kan være utrolig irriterende, og meget tung i det, men hvis man formår at udnytte den rigtig, vil man kunne lave nogle utrolig flotte ting, og det synes jeg jahallo har formået.

Derudover kan man, også på larsholmgaards hjemmeside se nogle utrolig flotte eksempler på hvordan flash kan benyttes og stadig være både let og brugervenlig.
Avatar billede kgeee Nybegynder
10. april 2005 - 20:09 #15
triple x: Rettelserne er smidt op. Jeg får ingen scrollbars i hverken safari eller firefox (mac) eller explorer (pc).

mini-me: Som tidligere skrevet, bliver hastigheden på sideskiftene ændret snarest. Du har ret i det er for langtrukkent.

triple-x: Jeg forstår det heller ikke. Flash kan misbruges, det kan html også. Hvis modstanderne ellers gad sætte sig ind i programmets kunnen, tror jeg måske også holdningerne vil ændre sig i takt. Flash kan nogle ting, som html ikke kan m.h.t. vektorgrafik, lyde, video, animationer, og genrelt dynamisk indhold.
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
10. april 2005 - 20:12 #16
Nej, jeg synes også det er en meget ensidig kritik af Flash. Det er såmænd ikke Flash's skyld, når ting bliver designet/programmeret lidt uhensigtsmæssigt, men det er åbenbart stadig en del old-school-html-is-the-only-way folk, der ikke kan forstå...

Og tak for de pæne ord triple-x! Det er rart at høre du kan lide mine ting.

kgeee: Jeg kan se I nu har en tvunget skalering af selve browservinduet, hvilket jeg finder endnu mere irriterende og er et absolut no-go efter min mening. Jeg sidder med dual-monitors, så når et website overtager hele skærmarealet, er det 2560x1200 den hapser, uden at jeg har bedt den om det.

Mht. slutningen på baggrundsbilledet, så mener jeg ikke at I bare skal lave et endnu større eller noget i den stil, jeg har intet imod at se billedet slutte, men min pointe var derimod at I afslutter billedet grafisk pænere end blot et simpelt crop.
Avatar billede triple-x Nybegynder
10. april 2005 - 20:12 #17
kgee - er helt enig.

Men er ked af at sige at scrollbars stadig er i FF ( win)
Avatar billede kgeee Nybegynder
10. april 2005 - 20:19 #18
larsholmgaard- Ja, enig. Det var egentligt sat ind for at sikre folk får mest muligt at billedet på. Men der er mange der oponerer mod det. Så vi fjerner det snarest.

tripple-x: Underligt. Der er ellers et no scroll tag i framesettet. Hvis du gider, må du meget gerne tage et hurtigt kig i kildekoden...
Avatar billede triple-x Nybegynder
10. april 2005 - 20:26 #19
kgee -

smider lige koden her
    <frameset rows="817,*" border="0" frameborder="no" framespacing="0">
        <frame name="Hovedindhold" src="main.html" noresize scrolling="auto">

        <frame name="Bund" src="bund.html" noresize>
        <noframes>
Avatar billede kgeee Nybegynder
10. april 2005 - 20:31 #20
triple x- Tak for det. Jeg er desværre bange for det er et serverproblem, eller fordi siden stadig ligger i din cache. Vi har haft en del problemer med at teste siden, da den ISP-server der sidder på vores netværk har tingene liggende urimelig langt tid i dens cache. Har netop hentet filen fra serveren, og sakset følgende:

<frameset rows="1,817,*" border="0" frameborder="no" framespacing="0">
        <frame name="NoName" src="blank.html" noresize scrolling="no">
        <frame name="NoName" src="main.html" noresize scrolling="no">
        <frame name="NoName" src="bund.html" noresize scrolling="no">

Så det burde virke... Men prøv evt. senere, så burde den være i vinkel. Ellers prøv www.jahallo.com -så burde den læse siden ind på ny.
Avatar billede triple-x Nybegynder
10. april 2005 - 20:35 #21
Kgee - har haft sletttet min cache det virkede ikke, men .com virkede, nu ser jeg også de andre ændringer i har lavet. Som gør det langt bedre. Især den tekst der er på forsiden nu, som giver en indsigt i hvordan det fungere.

min karakter vil blive en 9-10 stykker
Avatar billede hyberpreprocessor Nybegynder
10. april 2005 - 20:44 #22
kgeee   

Jeg har intet imod preloadere, men i skulle overveje at lave en mere stilren en.
Og font-size: 70 pt; er måske lidt overdrevent til en preloader.

Det er meget nemmere at finde rundt nok, godt med den forklarende tekst.
Dejligt at scrollbarene er væk :)

Siden ligger på omkring et 9-10 tal nu :)

I har dog stadig et stort problem, at i vil aldrig blive optaget i søgemaskinerne, så jeres hjemmeside kan vel kun bruges til online portfolie/refferance liste.
Avatar billede kgeee Nybegynder
11. april 2005 - 02:22 #23
triple-x: Cool. Tak for din tid...

hyper...: Preloaderen var vist ment som et artistisk indslag. Vi har sat en mindre drastisk løsning på tegnebordet.
Jeg må indrømme det var noget af en brat stigning i karakteren, men det er da dejligt. Vi indsætter meta tags snarest. Vi har, som tidligere nævnt, haft lidt problemer omkring index filen og at se ændringer på siden efter den var uploadet. Så det er blevet udskudt lidt. Det har dog ikke været en højt prioriteret opgave, da vi drukner i mængden reklamebureauer på nettet, og nemt bliver tabt i mængden.

Et side spørgsmål til meta tags er, hvilke der er nødvendige? Jeg har læst lidt artikler, og det eneste der understøttes af de gængse crawlere, er vist description tag'et. Correct me if I'm wrong. Hvor er det mest hensigtmæssingt at ligge tag'et? Vi har en index-fil i roden, der indeholder en flash detector.  Den stiller videre til at frameset med 3 frames. En blank top, hovedindholdet, og en bund der fylder resten af skærmen ud, hvis man har flash installeret.
Avatar billede hyberpreprocessor Nybegynder
11. april 2005 - 02:29 #24
Flash + Frames = Glemt alting omkring søgemaskiner.

Søgemaskiner kan ikke læse indhold af flash, og indexeringen går i kage pga. frames.

META tags har ikke den store betydning, hvis du kigger i "IT -> Genneralt -> Søgemaskiner" finder du en stak artikler af bufferzone, som omhandler søgemaskine optimering, de er ret gode.
Avatar billede kgeee Nybegynder
11. april 2005 - 02:34 #25
Ja, det er et problem m.h.t. indeksering og flash. Alle tekster bliver loadet ind dynamisk fra en database. Så spørgsmålet er, om man ikke skal hive alle tekster ud af databasen, lægge dem ind på siden, og gøre tekstfarven hvid, så de falder i ét med baggrunden. Så burde søgemaskinerne kunne indeksere siden på et korrekt grundlag.

Jeg læser artiklerne igennem i morgen, tak for tippet.

Til alle der er kommet med kritik, gi' mig et svar, så jeg kan uddele velfortjente point.
Avatar billede triple-x Nybegynder
11. april 2005 - 07:48 #26
Du får lige et svar

Jeg vil ik anbefale du bruger metoden med hvid tekst på hvid baggrund, store søgemaskiner som google genemskuer dig og udelukker din side helt.

Nu er det jo også sådan at søgemaskiner ikke er den eneste vej til at blive kendt, som mange efterhånden idag tror.

Som reklamebureau er jeg ikke i tvivl om at i allerede har nogle helt andre markedsføringsveje i ærmet.

Held og lykke med siden.
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
11. april 2005 - 08:53 #27
Og her er også lige et svar. Jeg er helt enig med triple-x, verden går ikke under, fordi ens flashsiders indhold ikke bliver indexeret i søgemaskiner. Tænk anderledes.
Avatar billede hyberpreprocessor Nybegynder
11. april 2005 - 09:52 #28
Og et svar her :)
Avatar billede triple-x Nybegynder
11. april 2005 - 20:19 #29
mange tak for point, og held og lykke med siden fremover
Avatar billede larsholmgaard_dk Nybegynder
11. april 2005 - 20:21 #30
What he said ^^
Avatar billede triple-x Nybegynder
11. april 2005 - 20:25 #31
Lars - hehe sjovt vi er så enige altid :)
Avatar billede kgeee Nybegynder
11. april 2005 - 20:25 #32
Selv tak. Og mange tak for jeres kritik.
Avatar billede pulz4r Nybegynder
12. april 2005 - 22:38 #33
Ekstremt irreterene og fustrerene, med sådan et design...
Alt for småt etc.
Lav et HTML/CSS design i stedet for!

Flash er ikke beregnet til designs!
Avatar billede kgeee Nybegynder
13. april 2005 - 00:41 #34
pulz4r: tak for din kommentar. Vi kan dog ikke rigtig bruge den til noget. Du er nødt til at fortælle hvad der præcist skal gøres større. Teksten, menupunkterne, tegningerne? Hvad betyder "etc" i denne sammenhæng?
Som allerede forklaret én gang før, har vi valgt at bruge flash af flere forskellige grunde. Jeg vil foreslå dig at læse denne tråd igennem. Så vil du finde ud af hvorfor.

Derudover forstår jeg ikke din sidste bemærkning. "Flash er ikke beregnet til designs!". Du er velkommen til at forklare det nærmere. Igen, tak for din tid.
Avatar billede pulz4r Nybegynder
13. april 2005 - 08:29 #35
Jeg mener ikke Flash skal bruges til designs af flere grunde:
Flash sider tager Fu****g lang tid at loade, hvis de fylder lige så meget som en almendelig hjemmeside, og ikke alle har flash.
Ta' f.eks. min skoles computere? Dem kan vi ikke installere flash på? Jeg vil væde med der er flere i DK, der ikke kan installere flash på deres spand, og de ved sikkert heller ikke hvorfor de ikke kan.

Flash var jo stort set noget man begyndte at lave små sjove film i, senere blev det udvidet til små banner reklamer og toplogoer, og så fik nogle tumper den idé at lave et helt flash design... Flash kan bruges i et lille simpelt toplogo, men så er det sgu også rigeligt!

Og med hentydning til designet igen - det er bare designet der er for små... Ikke teksten, eller noget!
Avatar billede -mundi- Nybegynder
13. april 2005 - 08:45 #36
suk
Avatar billede dmcn Praktikant
13. april 2005 - 11:53 #37
pulz4r : Sandsynligheden for at Flash virker i en browser, er efterhånden større end sandsynligheden for at Javascript virker. ~98% af alle brugere har Flash-playeren installeret.
Avatar billede groggy Nybegynder
13. april 2005 - 13:14 #38
n0rmality > Det lyder interessant. Har du en kilde til det tal?
Avatar billede pulz4r Nybegynder
13. april 2005 - 13:56 #39
groogy > Det vil jeg også gerne spørge om!
Avatar billede triple-x Nybegynder
13. april 2005 - 14:31 #40
pulz4r - inden du nærmest sviner flash til synes jeg du skal undersøge lidt mere.

Det er til grin at sige at flash kun kan benyttes til små flash spil og topbannere, så har du ikke den fjerneste ide om hvad der ligger bag flash, og hvor stort et programmerings sprog "Action script" er.

Er ked at fortælle dig at vi lever i 2005 og ikke 1999 hvor det er ganske rigtigt, at flash ikke virkede på så mange computere.

Nu er skoler jo heller ikke ligefrem spørgers målgruppe, så det gør vel ikke så meget at folkeskoler gennerelt er langt bagud omkring IT.

Hvis spørgers målgruppe vurderes til at have flash installeret, er flash et super valg.
Avatar billede pulz4r Nybegynder
13. april 2005 - 14:35 #41
triple-x > Inden du nærmest sviner mig til, så vil jeg bare fortælle dig, at det er min mening? Og jeg ved en del af mine venner har samme mening om flash...
Avatar billede triple-x Nybegynder
13. april 2005 - 14:38 #42
jeg sviner dig ikke til, hvis du opfattede det sådan var det ikke meningen, men at sige at flash kun kan bruges til små spil og bannere, er næsten en direkte løgn.

Det skulle ikke opfattes som noget personligt overhovedet.
Avatar billede pulz4r Nybegynder
13. april 2005 - 15:11 #43
Jeg siger ikke det kun kan...
Jeg siger bare det var mere det, det var beregnet til dengang flash udkom, for mange år tilbage!
Avatar billede triple-x Nybegynder
13. april 2005 - 15:14 #44
ja det er måske rigtigt nok, men ting udvikler sig :)

Men lad os slutte denne disktution, da vi aldrig vil blive enige.
Avatar billede pulz4r Nybegynder
13. april 2005 - 15:30 #45
Mugeligvis ikke! ;)
Avatar billede dmcn Praktikant
13. april 2005 - 17:17 #46
Avatar billede groggy Nybegynder
13. april 2005 - 19:05 #47
n0rmality >> Takker. Så har jeg også mine argumenter sikret. :D
Avatar billede pulz4r Nybegynder
13. april 2005 - 19:45 #48
n0rmality > Tak... Jeg ville bare værer sikker på du vidste hvad du sagde... Ikke som så mange andre, der bare kæfter op! :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Vi tilbyder markedets bedste kurser inden for webudvikling

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester