22. marts 2005 - 12:11Der er
17 kommentarer og 3 løsninger
Problemer med install af winxp
Jeg har lige købt ny computer, som blev monteret af shg.dk Der var dog det problem at når jeg slukkede computeren blev den stående ved skærmen "du kan nu slukke din computer" i stedet for at lukke helt ned automatisk.
Efter at have tjekket at det ikke var en indstilling i BIOS der skulle ændres fik jeg at vide at det var fordi shg.dk ikke havde installeret windows ordentligt, så jeg skulle starte forfra.
Jeg prøvede at boote med min windows CD for at lave en clean install. Jeg kunne dog ikke få computeren til at starte fra CDen (selvom CD-rom er sat til first boot). I stedet startede jeg så indtallationen inde fra Windows. Derefter genstartede den, men nu stopper den hver gang med fejlmeddelesen: *** STOP: 0x0000007B (0xF7C7A524,0xC0000034,0x00000000,0x00000000)
Dvs at jeg altså ikke kan få adgang til Windows mere.
Jeg tror til gengæld jeg har fundet ud af hvorfor jeg ikke kan boote med Windows CDen; den skriver "tryk på en tast for at starte fra CDen". Problemet er bare at den ikke registrerer når jeg trykker på en tast.
Derfor står jeg nu i en situation hvor jeg ikke rigtigt kan komme nogen vejne, så jeg ville blive lykkelig hvis nogen kunne hjælpe mig med at løse problemet.
Hmmm send det retur til SHG.. det er dem der har solgt dig det og hvis det ikke virker fra en start så er det bare at returnere det til dem og bede dem checkke det efter og få det til at virke...
Og hvis det så skyldes en forkert indstilling i BIOS eller er defekt medie, for han en regning, da det ikke er hardware relateret, men til spørger, årsagen til din maskine skrev : du kan nu slukke din computer, istedet for at lukke ned, er at den ikke er (var) installeret som en ACPI kompatilbel computer, dette kan skyldes at BIOS ikke står korrekt)
Hvis SHG har solgt maskinen pre-installeret med Windows XP er det lige meget om det er softwaremæssigt eller hardwaremæssigt problem så er det dem der står for at rette fejlen !
Hvilken slags diske sidder der i den ? (er det ATA eller SATA), med det link catbody lige har sendt kunne det nemt tyde på at du har en SATA disk, og ikke installerer driveren til denne under installationen, hviilket vil gøre du ikke kan installere Windows)
Mimi-me eftersom at han spørger om hjælp her,er det nok fordi han ikke vil undvære sin computer og, håber han selv kan klare problemet, så lad os istedet for forsøge at hjælpe med det, og ender det med at vi ikke kan komme videre, ja så må en RMA sag være på sin plads, men ikke allerede nu ;)
james_t_dk du har ret. det var fordi jeg har tilsluttet keyboardet som USB. efter at have ændret dette virkede det, så jeg kunne boote fra windows CDen.
Men... så er jeg rendt ind i det næste problem. Installationen siger nu at der ikke er fundet nogen harddiske på min computer og installationen derfor ikke kan fortsætte!?
Harddisken er en Seagate 120,0 GB - SATA150 - 7200/8192KB, Native Command Queuing (NCQ), Softsonic FDB! - Barracuda 7200.7
Jeg vil da helst hvis jeg selv kunne løse problemet så jeg ikke skulle undvære min computer i længere tid. Men hvis der ikke kan findes en løsning må jeg jo sende den tilbage til SHG
Jeps, dette skyldes sikkert at du vil installere windowa på en SATA disk, og det kan du ikke uden at have driveren til SATA controlleren, denne følger ofte med på en floppy disk, ellers må du ind på producenten af bundkortets side og hente driveren til dit bundkort.
Prøv evt. at gå på abits hjemmeside og hent en ny driver, når windows starter installation har du mulighed for at trykke f2, f6 eller f8 kan ikke lige huske hvilken det er, for at installere 3.parts drivere. Dette gør du og så beder den dig sætte en diskette i hvilket du så gør så skulle windows installationen finde din manglende driver.
Det er F6 du skal trykke på, den spørg om du vil installere en driver til RAID eller SCSI kort, og der trykker du på F6 og sætter din diskette i floppy drevet.
Nu virkede det. Og computeren slukker som den skal efter den lukker. Jeg tør slet ikke tænke på al den tid jeg kunne have sparet hvis SHG havde foretaget en ordentlig installation med det samme.
Der er vist sket meget siden jeg sidst rodede med hardware (DOS/windows9x tiden), men det er dejligt at man kan finde hjælp her på eksperten.
Tusinde tak for hjælpen james_t_dk, screem_brille og mini-me jeg vil gerne give jer allesammen points hvis det kan lade sig gøre?
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.