Avatar billede mini-milo Nybegynder
11. marts 2005 - 18:48 Der er 3 kommentarer og
2 løsninger

politiske holdninger om fisk?

Jeg leder efter nogle sider hvor jeg kan finde noget om forsællige politiske partiers holdning til fisk og sundhed.

Nogle der kan hjælpe?

På forhånd tak.
Milo
Avatar billede salanti Nybegynder
11. marts 2005 - 19:04 #1
SF slås for havmiljøet    

Havene er ved at blive tømt for fisk. Fordi der fiskes for meget og for brutalt - og fordi havet bliver stadig mindre egnet for fisk! på grund af forurening. EU forsøger at regulere, men fiskerinationerne indgår gang på gang rådne kompromiser. Også Danmark. For fiskerne de sejler deres kuttere til København og laver ballade.

Fakta er, at der er for mange fiskere. Nogle af dem får støtte til ophugning. Men så må der sættes stop for nye fiskere - modsat i dag, hvor nye fiskerbåde kan få støtte.

Og så er der nogle fangstmetoder der skal forbydes. Bomtrawl ødelægger havbunden og mange slags fiskeyngel. Det er for dumt. Omvendt findes der skånsomme måder at fiske på - især i kystfiskeriet. SF vil fremme det miljøskånsomme kystfiskeri.

Fiskerne kæmper for deres særinteresser. På kort sigt, for det er kortsigtet at fiske havet tomt. Og det er helt uacceptabelt for os andre.

SF vil slås for havmiljøet. Vi vil føre fiskepolitik - ikke fiskeripolitik!
Avatar billede salanti Nybegynder
11. marts 2005 - 19:05 #2
- Fangede fisk skal spises, ikke smides i havet, som de bliver i dag. Den danske ordning medfører, at masser af fisk fanges og smides i havet og det er uacceptabelt, siger Enhedslistens fødevarepolitiske ordfører, Keld Albrechtsen, der i dag præsenterer et forslag til ny danske fiskeripolitik.

Havdage i stedet for fiskerikvoter, forpagtning af fiskeret, særlige zoner og udvikling af bæredygtigt fiskeri. Det er nogle af stikordene i et forslag til ny fiskeripolitik fra Enhedslisten.

- Jeg var i sidste uge på Færøerne med Folketingets fødevareudvalg. Her hørte vi om deres fiskeriordning, og den kan vi lære særdeles meget af, fortæller Keld Albrechtsen.

Enhedslistens forslag består af disse fire elementer:
1. Afskaffelse af fiskekvoter og forbud mod udsmidning af fisk.
2. Indførelse af havdage og bevarende foranstaltninger, herunder fredede yngleområder i havet og stop for redskaber der ødelægger havbunden.
3. Indførelse af zoner for kystfiskeri, kystnært fiskeri og havfiskeri.
4. Indførelse af en forpagtningsordning, hvor hvert enkelt skib forpagter en fiskeret (med et antal havdage) og betaler en forpagtningsafgift til staten, som giver nye penge til udvikling af bæredygtigt fiskeri.

- Den færøske ordning er en succes, men har samtidig vist, at omsættelige licenser – som f.eks. vores omsættelige sildekvoter – har dybt negative konsekvenser. Fiskeriet koncentreres på alt for få hænder. Det betyder, at nogle få får en stor kapitalgevinst, og at generationsskiftet vanskeliggøres. I stedet bør der indføres en forpagtningsordning, så gevinsten tilfalder fremtidens fiskeri og de kommende generationer,” siger Keld Albrechtsen.

Keld Albrechtsen slutter:
- Vi vil selvfølgelig ikke jage fiskere fra hus og hjem eller lægge Thyborøn og Nexø øde. Derfor vil vi bruge en del af forpagtningsafgifterne til at købe både ud af fiskerierhvervet.
- Med lidt fantasi er der masser af andre muligheder for at benytte skibene. Jeg kunne f.eks. forestille mig ”børnehave-skibe”, hvor institutionerne på skift kunne benytte dem til at give børnene en ordentlig fritidsoplevelse på havet – lidt lige som skovbørnehaver, siger Keld Albrechtsen.

Enhedslisten vil foreslå, at fødevareudvalget vedtager en beretning, der pålægger regeringen at udarbejde forslag om en ny dansk fiskeripolitik efter disse retningslinjer.
Avatar billede mini-milo Nybegynder
11. marts 2005 - 19:25 #3
Det er meget flot.. men jeg sku gern bruge et parti mere hvis der er nogle der kan hjælpe med dig?
Avatar billede salanti Nybegynder
11. marts 2005 - 19:51 #4
Torskedum politik

Af Martin Lidegaard, folketingsmedlem, fødevarepolitisk ordfører (R)

Der er for få fisk til for mange fiskere, og der bør skabes ny balance mellem de forskellige fiskerier, skriver Martin Lidegaard forud for en ny anbefaling fra nogle arbejdsgrupper.

I RELATIV ubemærkethed gennemgår dansk fiskeri i disse måneder sin mest alvorlige krise i nyere tid. Til skade for forbrugerne og til skade for flere tusinde fiskere, der er truet på deres brød. Alle er ofre for en fiskeripolitik, der har spillet fuldstændig fallit og nu må finde sin afslutning.

Sammen med EU har vi i Danmark fået skabt en ondartet regulering, der drukner fiskerne i kontrol og bureaukrati, mens tonsvis af fisk ryger tilbage i havet som dødt materiale - eller sælges sort i havnene. Denne vanvittige politik medfører, at ingen har noget overblik over, hvor mange fisk, der bliver fisket hvor, og hvordan bestandene egentlig har det. Og dog har danske politikere i almindelighed, og den nuværende regering i særdeleshed, lidt af en total berøringsangst for at foretage de nødvendige prioriteringer og dermed sikre et bæredygtigt dansk fiskeri.
Frit fiskeri for de små

På den baggrund foreslog Det Radikale Venstre i vinter at tænke dansk fiskeri helt forfra. Det lykkedes at få nedsat tre tekniske arbejdsgrupper, der nu afleverer deres anbefalinger i denne uge, og jeg tør godt spå en heftig politisk debat. For det er på tide at skabe en helt ny balance mellem de forskellige fiskerier. De små kystfiskere, der ikke har noget udsmid, fisker skånsomt og satser på de fisk, der er mest værd, må prioriteres højere end de store både, der har et stort udsmid, som ødelægger havbunden og som fisker mindre fisk. Dermed får vi mest økonomi, beskæftigelse og miljø ud af de fisk, der nu engang er. Tænk hvis vi politikere havde mod til f.eks. at sige: Alle både under 15 meter får licens til at fiske frit inden for 12 sømil, så længe de kun benytter skånsomme redskaber. Dermed kunne man afskaffe al bureaukrati og kontrol med omkring tre fjerdedele af fiskerne og alligevel have årsmængder tilbage til større både, der ikke kan undgå torsk som en mindre bifangst, men ellers har et fornuftigt fiskeri i de farvande, hvor kystfiskerne ikke kan nå ud.

Og ja, denne løsning ville betyde, at nogle mellemstore fiskere på kort sigt vil komme i klemme. Men så kunne vi jo vælge at koncentrere vores økonomiske støtte til netop denne gruppe, så de kunne lægge op uden at skulle gå fra hus og hjem - eller lægge om til et mere bæredygtigt fiskeri.

Det er tid til at sige tingene lige ud. Der er for få fisk til for mange fiskere. Sådan behøvede det ikke at være, hvis vi turde fordele fisken på den rigtige måde. Vi stikker blår i øjnene på både fiskerne, forbrugerne og vælgerne, hvis vi bilder dem ind, at vi bare kan fortsætte som hidtil.

Kommentar fra LLH

Det er et udmærket forslag selv om det bygger på en forkert påstand om ”der er for få fisk til for mange fiskere”. Der er ikke for mange fiskere, men der er for få fisk til det fiskeri der er blevet bygget op de seneste 15 år. Der kunne sagtens være dobbelt så mange fiskere beskæftiget i fiskeriet, hvis man satsede på arbejdspladser i stedet for at satse på offentlig støtte til bygning og modernisering af store fartøjer. Fartøjer som ikke har brug for fiskere, men for store mængder af fisk, for at kunne drive og tilbagebetale de mange mil kroner tilbage, som disse fartøjer koster. Med hvad deraf fulgte af ødelæggelser i havmiljøet og i fiskebestandene. 

Vi er enige om, at det mindre fiskeri skal have en ny regulering, en kystfiskerordning eller endnu bedre et frit fiskeri, under et sæt regler for hvilke redskaber der må anvendes. Og hvis et eventuelt frit fiskeri skal holdes inden for 12 sømil fra land, så må det også betyde at de store, holdes uden for de 12 sømil.

Mht. de store i fiskeriet skriver ML, at der bør være ”årsmængder tilbage til større både, der ikke kan undgå torsk som en mindre bifangst, men ellers har et fornuftigt fiskeri i de farvande, hvor kystfiskerne ikke kan nå ud”. Det er lidt svært at forstå, men hvis ML med ”fornuftigt” mener, at de store som bedriver et økologisk bæredygtigt fiskeri, skal have en regulering som tilgodeser deres behov, så vi også enige på det punkt.

ML vil tydeligvis et mere naturskånsomt og bæredygtigt fiskeri. Det vil vi også i Levende Hav, men det kræver meget store ændringer i fiskeflåden og i den måde vi fisker på. For mere end 50 % af det fiskeri som foregår i dag, kan simpelthen ikke fortsætte, under en troværdig fiskeripolitik.
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Computerworld tilbyder specialiserede kurser i database-management

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester