Indenfor de seneste tre år har jeg ofte oplevet at være flere måneder forud i min viden i forhold til dem, jeg typisk har handlet harddiske med, fordi jeg har læst de tests inde på denne side:
http://www.storagereview.com/De tester rigtig mange harddiske derinde, og de diske som de anvender som deres referencedisk på et givet tidspunkt, har jeg også oplevet har holdt stik her i DK med 3-6 måneders forsinkelse.
Eksempelvis var Western Digital først med at lave diskene med 8 MB cachehukommelse, jeg købte straks et par stykker efter at have læst den store test den gang. Og rigtignok var den disk rigtig højt placeret her i DK ca. fire fem måneder efter, hvis ikke den VAR allerhøjest rangeret blandt 7200 rpm-diskene.
Der er jo adskillige diske af generel god fabrikat.
Maxtor, WD, Seagate og Hitachi (før IBM). Og sikkert andre.
Men der er også andre ting at lytte til - og det er driftssikkerheden. For eksempel lavede IBM nogle fremragende diske, men på et tidspunkt var nogle af modellerne utroligt fejlbehæftede - jeg mener at det var helt op over 30%, der var fejlbehæftede. Det er jo ikke sjovt at have en af dem.
Du kan spørge i en af de større forretninger, hvordan det ser ud med fejl på de diske, du måtte blive interesseret i.
Jeg er så heldig at jeg nemt har adgang til at konferere med en af de allerstørste netbutikker i landet om fejlproblemer, når jeg handler. Det spørger jeg altid om: fejlfrekvensen på de ting jeg er ved at købe.
Endnu har jeg aldrig haft behov for at bytte noget som helst edb-udstyr, som jeg har købt pga. fejl. Men det har jo sikkert også samtidig lidt med held at gøre.
Jeg tror at Hitachi har fået rettet op på det nu, efter de har overtaget IBM's harddisk-division sidste år.
Jeg har aldrig haft vrøvl med nogle af mine diske fra IBM, WD eller Maxtor eller her til sidst de fire Hitachi-diske, jeg købte for et år siden.
Hithachi-diskene var på 120 GB.
Seagate har jeg aldrig haft endnu. Men de er givetvis lige så gode generelt.
Men alt i alt ville jeg studere
http://www.storagereview.com/ nøje, inden jeg ville købe. Det vil jeg anbefale dig. Og ikke en speciel disk!
Du lærer en masse om, hvad der er værd at være opmærksom på mht. harddiske ved at læse der. Der er fx ofte stor forskel på hvor meget larm to diske laver af samme type og fabrikat, men hvor den ene blot er større end den anden. Det hænger sammen med det faktum at der fx er to plader i den lille (og mest stille) eller tre plader som der er i den store af dem.
Søgehastigheden afhænger bl.a. også af - men selvfølgelig ikke kun - datatætheden på pladerne. Og der er ofte forskel fra to-plade- til tre-plade-diske, for bare nu at tage dem som eksempler.
Held og lykke.