Avatar billede jensenoest Nybegynder
24. oktober 2004 - 15:06 Der er 7 kommentarer

hyletone i bærbar

Så fik jeg endelig købt en notebook, nemlig en GreenNote 8089P centrino. Det er en lækker lille notebook og jeg er meget glad for den, men den har nogle irriterende småting, som jeg vil forhøre mig om, inden jeg henvender mig til forhandleren.

Når jeg sidder og arbejder med notebooken, så er der en uregelmæssig svag hyletone inde fra maskinen. Den er ikke konstant, men sådan duuuut duut duuuut duuuut duuuut duuuuuuuut. Ved ikke om det er blæseren eller harddisken eller hva pokker det kan være. Tror ikke det er blæseren, for er den ikke kun tændt en gang imellem ? Og harddisken er den i bevægelse hele tiden ? Det er nemlig rimelig konstant, men som sagt med små ophold, hakkende hyletone.

Ind imellem er der en anden hyletone, som er højere og mere konstant. Det lyder som om der går en lille blæser igang. Men der er også en stor blæserlyd, som kun er aktiv, når jeg starter op og ind imellem, når jeg har haft den tændt længe. Tror ikke det kommer samme sted fra.

Det lyder måske som dumme spørgsmål, men jeg har sgu ikke forstand på teknikken i maskinen.

Nogle bud på, hvad det kan være ?
Avatar billede drot_bigear Nybegynder
24. oktober 2004 - 15:27 #1
jeg har en asus, som har lidt af det samme.. når den kun kører på batteriet, så "hyler" den også i små intervaller.. jeg er kommet frem til, at det må være harddisken, eller noget på bundkortet, som er skyld i det.. Men så snart strømforsyningen bliver sat i, så er det væk..
Avatar billede scb Praktikant
24. oktober 2004 - 15:31 #2
Jeg har en Dell der gør det samme.
Det er sansynligvis swich-mode strømforsyningen du kan høre, og der er nok ikke rigtigt noget at gøre ved det.
I min Dell er der 2 blæsere, som starter uafhængig af hinanden, alt efter belastning og varme.
-SCB
Avatar billede jensenoest Nybegynder
24. oktober 2004 - 15:42 #3
Jeg har lige haft fat i cd-rom manualen, hvor der er et billede over bunden på notebooken med anvisninger til, hvor de forskellige ting sidder. Og ifølge den tegning, så kommer den der mere konstante interval-hyletone fra CPU compartment'en, altså der hvor CPU'en er installeret. Der er nogle riller, altså et gitter, så man delvis kan se ind og da der ser det ud til, at der kører noget rundt. Kan det være en lille blæser, der sidder på CPU'en, for at køle lidt ned ?? For så tror jeg, det er den, der hyler.

Mht. den der voldsomme opstartssusen, så har jeg fundet ud af, at det vist nok er CD-romen. Den bliver jo også aktiveret, når jeg starter maskinen, fordi den altid tjekker boot fra cd-rommen. NÅr jeg sætter en cd i, så kommer samme larm nemlig, men det bliver jo ikke ved. Det er vist som det skal være. Det andet der, er til gengæld skide irriterende.

Men den der mere larmende hyletone, der kommer ind imellem, har jeg ikke fundet ud af, hvor kommer fra. Må lytte næste gang det går igang.
Avatar billede mortendalby Nybegynder
25. oktober 2004 - 14:49 #4
Det er næsten helt sikkert, at det er en usb indstilling. Gå ind i enhedshåndtering
--> usb-rodhub og vælg den første der hedder usb-rodhub --> gå til fanebladet strømstyring, og fjern fluebenet i "tillad computeren at......"

Håber at det kan hjælpe:-)

Morten
Avatar billede mortendalby Nybegynder
26. oktober 2004 - 14:24 #5
virker det?
Avatar billede jensenoest Nybegynder
26. oktober 2004 - 15:22 #6
til mortendalby:
Hvorfor skal jeg kun gøre det ved den første usb-rodhub ? Og giver det ikke problemer at sætte strømstyringen fra ? Jeg har fire usb-rodhub ialt, og så fire andre, hvor man ikke kan gøre det ved. Jeg har prøvet at gøre det ved alle fire usb-rodhub og det virker i hvert fald. Hyletonen er væk. Men jeg måtte genstarte notebooken, før det virkede.

Men nu har jeg prøvet at sætte strømstyring til ved de nederste tre igen, for at se om det stadig virker, for de sluger jo vist en del strøm sådan nogle usb-hub ?

Mht den anden mere voldsomme larm, der kommer kun en gang imellem, så er den der stadig og jeg er ret sikker på, at det er når blæseren går igang.

Kan du ikke lige skrive et svar, så jeg kan give dig nogle points.
Avatar billede mortendalby Nybegynder
26. oktober 2004 - 18:44 #7
Jeg er faktisk ikke klar over hvorfor det kun er den første man skal slå fra, men det virker ihvertfald. Det tager selvfølgelig lidt mere strøm, men det er vel til at leve med.

Godt at høre at det virker :-)

(jeg havde min bærbare til rep. i 14 dage uden, at de kunne finde ud af hvad hylelyden var..... ret surt)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester