Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 00:17 Der er 27 kommentarer og
1 løsning

Har brændt komponent af - tør jeg putte den over i en anden com?

Jeg sidder her med min bror og vi har et stort problem! Jeg har netop købt mig en ny com, og nogle af delene kom i dag og i går. For at installere WinXP puttede vi min brors RAM og grafikkort over i min computer og bootede Win. Vi tjekkede selvfølgelig at min computer var bagudcompatiable med min brors ting og satte indstillingerne derefter.

Nu har vi så puttet begge ting tilbage over i hans computer, og han startede den op som sædvanlig - og 5 sekunder efter slukkede vi den, da der lugtede kraftigt af brændt metal.

Efter at have luftet ud, prøvede vi os frem med at komme et komponent i af gangen, og vi fandt ud af at grafikkortet, der er et Sapphire Ati Radeon 9500 Pro, siger en meget underlig lyd når det kører. Det bliver ikke varmt på nogen mærkbar måde, og vi kan ikke rigtig finde ud af hvor lugten kommer fra, da den har sat sig på alt i computeren. Dog giver grafikkortet intet billede fra sig på skærmen, så vi mistænker det som synderen for hele balladen.

Ydermere, så virker de 2 dioder foran på maskinen ikke. Dioden, der indikerer at maskinen er startet, blinker hurtigt i 1 sekund når vi tænder og slukker for maskinen, og den anden diode er.. Bare død!

Vi kan se at bundkortet får strøm, da der er 2 dioder bagpå der indikerer trafik på netværket. De blinker lystigt, som om intet var hændt.

Nu kommer det store spørgsmål så, som vi håber I kan hjælpe os med: Tør vi sætte grafikkortet over i min computer, for at slå fast om det er kortet den er gal med eller ej?! Hvis ikke, har I så nogle ideer til hvordan vi ellers kan tjekke det?

Jeg skal måske lige sige lidt omkring de 2 computere.

Min brors:

RAM: VT 512 MB DDR PC2700
Bundkort: Asus P7JVL Deluxe - Mener jeg ?!
CPU: AMD Athlon 2400+ XP
Grafikkort: Sapphire Ati Radeon 9500 Pro - Omkring 1 år gammelt
Harddisk: 120 GB Maxtor Diamond 9 og en 15 GB ukendt mærke
Der er helt ny strømforsyning i, af mærket KingKong. Den er på 400W

Min computer:

Bundkort: ASRock K8S8X
CPU: AMD 64BIT 3200+
Harddisk: 120 GB Maxtor Diamond 9 SATA
Samme strømforsyning som min brors

Som sagt, vi satte indstillingerne efter min brors hardware, og der var ingen problemer på min computer. Det startede først da vi satte tingene tilbage.

Hvad gør vi?

-/BikerBirk - Med brormand på slæb
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 00:31 #1
Skulle måske skrive: Da vi kun have PSU og CPU i, kørte det fint! Dog undrede jeg mig over at den ingen biplyde gav fra sig?! Vi puttede RAM i, og det kørte også fint, også med harddisk og CD-ROM.. Men med grafikkortet.. Uf! Det lyder som om .. Blæseren er skæv eller sådan, selv der intet er at se når man sidder med kortet i hånden. Vi synes heller ikke det lugter brændt.. Kortet altså, men alligevel giver det intet signal på skærmen. Kan måske skyldes at der er noget galt med bundkortet ?!

Vi mangler hjælp! Men nu går vi i seng, så svarer igen i morgen.

-/BikerBirk og brormand
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 00:32 #2
Klokken er mange, det fremgår tydeligt. Have=havde, og ja, jeg snakker selvfølgelig om computeren i næste sætning.

Godnat!

-/BikerBirk
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 09:32 #3
Når den ikke bippede mens der ikke var ram i, tyder det på at bundkort eller cpu er brændt af. Men det var det så allerede inden du satte grafikkortet i.
Når den lugter brændt bør man kunne se hvad der er brændt af.
Hvis ikke du kan se noget der er brændt af, er mit bud at det er strømforsyningen der er brændt af, idet den er indkapslet og du kan derfor ikke se printet.

Om du tør sætte grafikkortet over er din beslutning.

Hvis ikke man kan se noget der er brændt af på selve grafikkortet ville jeg godt turde sætte det over i en anden pc.
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 11:57 #4
Tonnybrandt > Det hele er meget underligt! For vi kan intet se eller lugte på grafikkortet, og alligvel er det dét kort, der siger en meget mærkelig lyd!

Jeg kan godt høre, jeg bliver nødt til at finde frem til CPU'en. Det vil jeg så gøre om lidt. Jeg tror bare ikke, det er strømforsyningen. Den er helt ny! Men jeg må prøve at finde ud af det.

Nu går jeg ud og spiser, og så fatter jeg en skruetrækker og skiller hele lortet ad!

-/BikerBirk
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 12:07 #5
At den siger en mærkelig lyd er blot blæseren, som du også selv skriver.
Blot den drejer rundt kan kortet sagtens virke alligevel.
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 13:21 #6
Du havde ret, tonnybrandt. Kortet fungerer fint, så vi går nu videre til CPU'en, fra hvilken vi synes at kunne fornemme en svag form for lugt af brændt metal.

-/BikerBirk
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 13:29 #7
Mit umiddelbare bud er at cpu'en er brændt af fordi køleren måske ikke har været sat rigtigt på.
Det tager ekstremt kort tid at komme op i varmegrader for en AMD-cpu, hvis ikke der er en køler på, eller denne evt er monteret omvendt og derfor ikke har kontakt.
(Min kollega lavede præcis det nummer)
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 13:46 #8
Tonnybrandt >> Min brors computer er.. Omkring 1 år gammel, så det burde været sket meget før! Den har stået tændt uafbrudt til flere LAN's, så det skulle da være fandens at der ikke var sket noget der.

Men nu sidder jeg her, på min egen computer, der får assistance fra min brors grafikkort og hans RAM. Det hele kører upåklageligt, så vi kan godt udelukke de to ting.

Vi har fået pillet CPU'en ud af hans bunkort, og jeg vil PRØVE at beskrive den for jer (vi har ikke selv installeret den):
Der er ikke sket noget med nogle af PINS'ne, de er intakte og lige. Vender vi molevitten om, er der nogle ting der fanger mit øje. Først og fremmest er pasta'en løbet ud over den klods det skulle ligge på. Desuden synes jeg at kunne se en svag, sort streg lige over klodsen. Stregen er omkring en halv centimeter høj og 2 centimeter lang. Det ser ud som om den er "boblet op", og dog er den ikke fremtrædende sort. Jeg kan ikke se om den her "streg" altid har været der.

Og så står vi tilbage med bundkort og PSU. PSU'en er helt ny, og har fundet ud af at jeg skrev forkert i går. Det er en NortQ NQ 4001 på 400W. Den kører som en drøm i min egen computer, og gør den da også i min brors. Når vi tænder hans computer kommer der ingen lugt i dag, og vi kan se at den store 120MM køler i PSU'en kører som den skal.

Som sagt, så giver AC97 højtaleren ingen lyd fra sig, og dog er der nogle dioder på bundkortet der lyser. Men kan det være bundkortet ?!

Vi aner ikke hvad vi skal tro. Vi er igang med at nulstille BIOS på bundkortet og venter ellers på svar herinde. Lamperne foran på min brors computer er delvist kommet til at køre igen. Vi har dog ikke haft harddisk i siden i går, så vi ved ikke om lampen, der indikerer HDD aktivitet, duer, men det gør den anden i hvert fald.

Hvad er jeres råd?

-/BikerBirk og brormand
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 13:54 #9
Dette lyder ikke sundt:
"Desuden synes jeg at kunne se en svag, sort streg lige over klodsen. Stregen er omkring en halv centimeter høj og 2 centimeter lang"

Det lyder som om kernen er knækket eller brændt.
Jeres problem er at i ikke har et andet bundkort i kan teste cpu'en i og derfor kan i ikke være sikker på at den er gået. Kender i nogen der kan teste cpuen for jer ?
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:07 #10
Se, det var et 1.000 kroners spørgsmål!

Jeg kender sådan set 1 fra min klasse, som vidst nok har en AMD Athlon 1800+ som han har glocket til 2600+, så mon ikke jeg kan få ham til at teste den for mig. Hans far er sådan set manden der har installeret CPU'en dengang, så jeg vil da prøve at få fat i familien.

Er der noget andet jeg kan gøre, indtil jeg får testet CPU'en? Teste om bundkortet er røget ?

-/BikerBirk
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:12 #11
Har lige haft fat i ham. Desværre har han en AMD Barton! :S Så ingen hjælp der.. Han foreslog mig at sende til reperation, men det mener jeg vil koste lige så meget som en ny CPU. Jeg har desværre ingen garanti på skidtet.

Hvad så?!

-/BikerBirk
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:23 #12
Cpuen kan godt testes i et bundkort hvor der normalt sidder en Barton. FSB hastigheden skal blot forinden testen sættes ned til 133 istedet for 166.

Der er ingen måder du kan teste bundkortet på andet end ved at sætte en anden cpu i.
Sålænge der ikke er en cpu i, er det bare en printplade med nogle komponenter på.

Cpu'en skal testes først !
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:26 #13
Okay, men vi er stadig lige vidt, for han er på vej til LAN i Gladsaxe. Kan jeg sætte PSU'en til bundkortet og se om den siger nogle biplyde eller skal jeg lade være ?

-/BikerBirk
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:29 #14
Forresten.. Der er ingen risiko ved at teste CPU'en i et andet bundkort?

-/BikerBirk
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:30 #15
Det kan du godt, men den vil efter al sandsynlighed ikke sige noget, da der ikke er nogen cpu i til at "tage beslutninger".
Men du burde så heller ikke kunne brænde noget af ved at tilslutte psu'en
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:37 #16
Nej, det er så rigtigt nok. Men jeg er kommet i tanke om en anden klassekammerat, der har samme CPU som min bror. Hans bundkort står bare og venter på mig 10 km herfra, så jeg vil fatte pedalerne på min cykel og smutte ud til ham.

MEN: Er der nogen risiko ved at teste CPU'en i hans bundkort?

-/BikerBirk
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:39 #17
NEJ.
Er en cpu brændt af, vil den ikke kunne skade et OK bundkort. Den vil blot ikke virke.
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 14:44 #18
Godt! Så tager jeg ud til ham om 10 minutter. Jeg låner både CPU og bundkort af ham, så må jeg hjem og teste.

-/BikerBirk
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 18:12 #19
Nu sidder vi her med en AMD Athlon 2400+ XP og et dertilhørende bundkort. Vi tester nu først CPU'en i det andet bundkort, og ser hvad der sker.

-/BikerBirk
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 18:42 #20
Okay, CPU'en er ikke brændt af. Computeren startede fint op som den skulle, og i BIOS var den sat til en AMD Athlon 2400+ XP, lige som den skal være.

Er der en måde hvorved vi kan teste bundkortet, eller skal vi antage at det er synderen?
Kan vi prøve at putte tingene over i igen?

-/BikerBirk
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 18:53 #21
Det eneste du kan prøve er at sætte cpu'en tilbage igen og ellers samle bundkortet.
Du må kun have ram, grafikkort, cpu og cpukøler i. Pil lige batteriet ud af bundkortet og lad den være ude i 10-15 sekunder. Sæt det så i igen og start computeren og se hvad der sker.
(ovenstående skal selvfølgelig ske uden at netstikket er i)

Da cpu'en ikke var gået sker der ikke noget ved at prøve den i bundkortet igen. Hvis der ikke kommer skærmbillede på nu, vil jeg mene at bundkortet er færdigt.
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 18:55 #22
Okay. Vi har ellers resat BIOS med den jumper der er på bundkortet. Det har vi gjort i omkring 3 timer. Skal vi stadig pille batteriet ud ?

Vi skal lige spise, svarer snarest muligt.

-/BikerBirk
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 19:00 #23
Nej, ikke hvis du har resat med jumperen, så er det ikke nødvendigt.
(Det er blot meget nemmere at forklare det med batteriet end jumperen) *G*
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 21:12 #24
Okay, fair nok! :) Hehe.. Nå, nu prøver vi at smide dyret sammen, så ser vi hvad der sker.

-/BikerBirk
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
15. oktober 2004 - 21:52 #25
Ja, det er en realitet: Bundkortet er røget. Så nu starter rævejagten.. Men tonnybrandt, smid et svar. De point har du ærligt fortjent.

-/BikerBirk og brormand
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
15. oktober 2004 - 23:10 #26
Held og lykke med jagten og her er svaret :)
Avatar billede -bikerbirk- Nybegynder
16. oktober 2004 - 16:32 #27
Jagten var kort. Min bror købte min vens bundkort, det vi testede med. :) Tak for hjælpen!

-/BikerBirk og bror
Avatar billede tonnybrandt Nybegynder
16. oktober 2004 - 17:18 #28
Velbekomme og takker for point :)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester