1848-1850

En af de første frivillige der ved krigen begyndelse meldte sig til tjeneste ved den danske hær, var den norske Baron Leopold Løvenskjold. Efter kampen ved Slesvig, der endte med et danske nederlag, ilede han tilbage til Norge for at samle frivillige. Han vendte tilbage med 20 andre frivillige. I løbet af krigen meldte yderligere 114 nordmænd sig til den danske hær. Også fra Sverige var der en stærk sympati for Danmark og 260 frivillige tilsluttede sig den danske hær, samtidig med at penge blev samlet ind til de danske sårede.
En anmodning fra den danske Kong Frederik den 7. til Kong Oscar den 1. af Sverige om direkte støtte i kampen blev dog afvist, med mindre Jylland eller de danske øer blev angrebet. Dog blev et hjælpekorps bestående af regimenterne \"Elfsborg\", \"Skaraborg\", \"Svea Lifgarde og \"Andra Gardet\" under General Løwnhjelm udrustet sammen med 4 fregater og i løbet af juni måned ankom de til Fyn, hvor de blev modtaget af en begejstret civilbefolkning. Efter våbenhvilen i august 1848 forlod korpset igen Fyn. I sensommeren 1849 ankom endnu engang svensk norske tropper for at besætte Nordslesvig som en del af våbenhvilen imellem Danmark og oprørshæren. Tropperne bestod af \"det svenske Livgrenaderregiment\", en bataljon af \"Wärmlands Regiment\", et norsk Fodjægerkorps, et svensk Batteri, en Eskadron af de \"Skånske Husarer\" og en afdeling af de \"Norske ridende Jægere\". I juli 1850 overførtes de sidste svensk-Norske tropper til Fyn.
Efter krigen blev der iværksat en underskriftsindsamling til en takkeskrivelse til de svenske og norske frivillige der havde deltaget i krigen i 1848 og 1849. Den fik 44.049 underskrifter.
Foruden de norske frivillige der deltog, var en række højtstående officerer i den danske hær norsk født. Her kan nævnes General Olaf Rye, der faldt ved udbruddet ved Fredericia og Oberst Hans Helgesen, der blev berømt for forsvaret af Frederiksstad i 1850.