11. juli 2004 - 20:34Der er
7 kommentarer og 1 løsning
Skærm. Flad eller alm??
Jeg har gået i noget tid og overvejet at købe en fladskærm. Jeg bruger MANGE timer dagligt foran min pc. Jeg bruger den ikke til spil. Men det jeg ville spørge om er bare hvilke erfaringer i har med at sidde foran en fladskærm så længe, er det bedre end en alm. eller?? Og så måske hvis der er nogen der kan fortælle hvad der er vigtigt at kigge efter når man køber den. Altså ud over opløsning og sådan. Jeg havde regnet med at bruge mellem 3 og 5000 på den, er det passende?? (det skal være enten en 17" eller 19")
Hvis man skal sidde foran en skærm i mange timer hver dag, er der følgende gode råd. Størrelse: Hvis man vælger en fladskærm, skal man sikre sig at bogstavstørrelsen er tilstrækkelig stor, derfor vil nogle synes at en 17" med 1280 X 1024 giver for små bogstaver, og man presser øjnene sammen for at kunne læse (ikke godt) Afstanden til skærmen hænger naturligt sammen med ovenstående. Hæve/sænkbar: Det har vist sig at for at undgå forkert brug af nakkemuskler, med deraf følgende gener/skader, skal skærmen kunne hæves/sænkes, så at man har en naturlig bøjning i nakken, uden at bruge muskler til hverken at holde hovedet oppe, eller trykke det ned. Typisk 15 graders vinkling i nakken, men det kan man selv mærke. Derfor skal skærmene helst kunne indstilles i højden så det passer med vinklen i nakken. Kvalitet. Det er vigtigt at købe en ordentlig kvalitet, for at skærmen skal være så skarp og behagelig at kigge på som muligt. Det er også vigtigt at indstille især kontrast og lysstyrke så det passer til omgivelserne, og brugerens øjne. Det vigtigeste for alle arbejdspladser er dog at man skifter arbejdstilling ofte. Man får ikke arbejdskader ved at sidde på en bestemt måde, men derimod at sidde i samme stilling hele tiden. Derfor er det godt med hæve/sænke bord, en bevægelig/indstillelig kvalitets kontorstol, en mus der passer til hånden, og et lignende keyboard, gode lysforhold, og en højdejusterbar kvalitetsskærm i den rigtige størrelse. Til dig ville jeg anbefale en Samsung 192T, hvis du har hæve/sænke bord, eller en 910T (eller 192T) hvis du har almindeligt bord. 192T har den fordel at den kan vippes helt bagover til liggende stilling, hvis du skulle have behov for at stå op og kigge ned på skærmen, især godt ved hæve/sænkbare borde.
Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.