Avatar billede ebz Nybegynder
07. juli 2004 - 10:35 Der er 9 kommentarer og
1 løsning

Råd til køb af farve laserprinter!

Hej Alle 

Jeg står og skal købe en farve laserprinter, og det er svært for hvad skal man købe? Der er mange mærker at vælge imellem, og de tilbyder den en smarte teknologi efter den anden. Prisen skal ikke være over 10.000 Kr. og helst omkring 8000,- Kr.

Jeg har følgende krav:
1) Adobe Postscript 3 emulering (er der nogen der ikke "kun" har emulering og hvad forskel gør det?)
2) Ethernet (Skal virke på både Mac OS X og PC win XP netværk)
3) Vigtigt at Grafik, farver og typografien er så godt som muligt til prisen.
4) Så meget RAM som muligt til prisen.
5) Farvetoner må ikke være dyrer end tilsvarende modeller, og de skal være til at få fat på.

Jeg har kigget rigtig meget på nettet på anmeldelser, priser, producent websider osv. Men jeg er stadig i vildrede.

Dog har jeg indkredset det til følgende modeller:
1) Epson AcuLaser C900N = 7.083 kr.
2) Epson AcuLaser C1900PS = 10.226 kr.
3) AcuLaser C4000PS = 8.903 Kr.
4) Minolta Konica magicolor 2350® = 7.475
5) Minolta Konica magicolor 3100 = 10.470
6) Lexmark C752Ldn = 10.669
Af disse er, Epson AcuLaser C900N, AcuLaser C4000PS, og Minolta Konica magicolor 2350, dem som kommer tættest på pris kvalitet.


Jeg savner råd og vejledning fra folk der evt. selv har en tilsvarende model eller kender til nogle historier. Hvad er vigtigt at have med i sådan en printer - ifølge dig?

Ja der er meget at tage stilling til....så please help!

ebz
Avatar billede lede Nybegynder
08. juli 2004 - 14:27 #1
Hej,
Epson bruger Minoltas "engine", så de er næsten ens.
Jeg ville vente til den nye Samsung CLP-550 kommer i august/september.
Duplex, Netværk, 128MB ram, PCL, PS3, osv. alt er med til en kanon pris.
Men inden ville jeg også kigge på en OKI C5400N
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=88395
Avatar billede ole_madsen Ekspert
11. juli 2004 - 21:43 #2
Af de nævnte modeller, kender jeg kun noget til Lexmark C752. Jeg har ikke haft den specifikke model mellem hænderne, men har arbejdet med søskendemodellerne C720 og C912.

720 er ikke noget at råbe hurra for, men den er meget billig.
C912 er den mest suveræne farveprinter jeg er løbet på. Det er så til gengæld A3 printer, og duer heller ikke til dit behov (er også over beløb :-).'

752´eren er det nyeste skud på stammen, og skulle være ret suveræn. Den kan i hvert fald alt hvad du spørger efter. Og så er det en ren 1200dpi printer.

Det ville selvfølgelig være rarest hvis nogen havde testet de specifikke modeller op imod hinanden - men der er så få farvelasere i omløb endnu, at du næppe finder nogen her på forumet.

Dine spørgsmål:

1. PS emulering er bare en måde at skrive, at printeren kan snakke PostScript. Det kan godt være det ikke er printerens "hovedsprog", men er fuldt fortolket.

2. De fleste printere i klassen har både Mac og PC drivere. Jeg kan ikke lige komme på nogen der ikke har.

3. Pyha - du kan hurtigt blive snydt af en dårlig/gammel driver. Ellers tror jeg alle modeller er OK hvad typografi, farve og grafikfortolknong at gøre - men en dårlig driver kan altså ødelægge det hele hurtigt. En opdateret driver løser ofte problemet, og det er selvfølgelig ikke printerens skyld - men meget svært at vurdere på forhånd.

4. RAM priserne er efterhånden også nede på printerne. En 600dpi farveprinter kører rimeligt med 32Mb ram. En 1200dpi printer skal helst op på 64Mb. Så kommer du i det mindste ikke til kort - men den sidste sjat ram op på 128Mb er rart. I flaskehalssituationer går det lidt hurtigere.

5. Foruden farvepatroner skal du også være opmærksom på de andre sliddele der optræder i en farvelaserprinter. For at nævne hele repatoiret; Image drum, Transfer belt, oil bottle, toner waste bottle, fuser cleaner. Og selvfølgelig hvis du printer nok, også fuseren (dimsen der brænder toneren fast) Sidstnævnte skiftes typisk med 80.000-150.000 siders interval. De nævnte dele optræder i forskellige laserprintere. Med forskellig teknologi har man kunnet skære visse af tingene væk i nogle modeller. Men kig dig godt for, for de koster også. Dimserne holder mellem 5000 og 20000 sider, og skal altså skiftes næsten lige så ofte som tonerpatronerne. Altså et kraftigt riv i økonomien, som de færreste er opmærksom på før købet. Du kan netop derfor være ude for at farvepatroner, der ser billige ud, tjenes ind på de øvrige sliddele.
Hvis du kigger dig godt for, skal du altså kigge efter printere med færrest muligt af nævnte dele, og længst holdbarhed.

Men som sagt - jeg kender faktisk ikke hverken Minolta eller Epsons lasersortiment (en lille smule til Minolta på kopimaskine siden). Jeg kan derfor ikke råde dig med nogen af modellerne, andet end Lexmark.

Jeg syntes bare jeg ville stikke nogle gode råd.

Lede-> Der er sørme hele tiden en ny model at vente på, hva´? ;-)
Avatar billede ebz Nybegynder
12. juli 2004 - 09:46 #3
Tak for svarene, og en specielt tak til Ole Madsen for det lange svar ;)
Jeg venter lige og ser om der kommer flere svar, og så skal i nok begge få point.

Har hørt at Epson Aculaser 1900PS skulle have True Postscript. Er ser nogen der har erfaring med den?
Har også kig på Lexmark 510N, tror dog ikke den har "true" psotscript. Jeg har dog lidt svært ved at finde ud af hvornår de har det ene og det andet postscript. Synes altid der står emulering/ simulering.
Avatar billede lede Nybegynder
12. juli 2004 - 11:03 #4
Hej Ole,
Ja, man må jo ofte vente på noget godt.
CLP-500 og CLP-500N fra Samsung er kommet, og er faldet i pris i dag til kr. 3.495,- og 3.995,- inkl. moms (vejledende), d.v.s. en farvelaser med duplex og netværkskort til kr. 4000,- inkl. moms !!!!!!!!, men desværre har den ikke PS, så derfor kan man vente.
Jeg kender ikke Lexmark C752, men lige som dig kun forgængeren, som jeg IKKE var imponeret over.
Epson og Minolta er udemærkede farvelasere, uden nogen specielt stærke eller svage områder, ej heller på driftsomkostningerne som ligger midt i feltet.
CLP-550 kommer med "True Postscript", men jeg ved ikke om der er kvalitetsforskel på en emulering, eller en såkaldt "true" ?, det kan du måske svare på Ole ?
Avatar billede ebz Nybegynder
12. juli 2004 - 11:56 #5
>>CLP-550 kommer med "True Postscript", men jeg ved ikke om der er kvalitetsforskel på en emulering, eller en såkaldt "true" ?, det kan du måske svare på Ole ?<<

Jeg har talt med flere forhandlere som alle siger at der er forskel, på "true" og emulering af postscript, på print kvaliteten. Men hvor stor forskel og hvor tit det opstår ved jeg ikke!

Har også læst godt om Samsungs printere, men ved ikke om de er "gode" nok til grafisk design, som jeg arbejder professionelt med.

Har læst gode anmeldelser af lexmark 510n, men den skulle være uden ægte postscript.
Avatar billede ole_madsen Ekspert
31. juli 2004 - 12:14 #6
Forskellen på ægte og emuleret sprog, kender jeg ikke direkte, men min logik siger mig, at det instruktionssæt der er indbygget i printeren, ikke direkte håndterer f.eks. postscript, når der skrives "emuleret". D.v.s at der et eller andet sted, enten i driveren, eller først i printeren, foregår en oversættelse fra ægte postscript, til "hvadprinterennuforstår" - f.eks. PCL.

Jeg gætter på oversættelsen sker i driveren, for jeg har da hørt om forbedringer ved opdatering af driveren.

I mellemtiden har jeg så i øvrigt været på ferie, og der har så været en rigtig god artikel i sidste nummer af Alt Om Data (nr. 8), hvor de forskellige aktuelle modeller er beskrevet. Her er det så HP 2550L og Lexmark 510 der høster "AOD Anbefaler" prisen. Lexmark primært ud fra en økonomisk betragtning, da den er billigst i drift, set på forbrugsstoffer.

Men for at runde ægte/emuleret postscript af, så tror jeg ikke det gør den helt store forskel. Hvad jeg har oplevet, har en driveropdatering altid givet en forskel, når jeg har oplevet problemer - uanset om det er ægte eller uægte.
Avatar billede ebz Nybegynder
01. august 2004 - 13:58 #7
tak igen for svar Ole  ;)

Hvordan er det nu man giver point, og kan man evt. give til flere. I skal da have lidt begge to  =)
Avatar billede ole_madsen Ekspert
01. august 2004 - 21:11 #8
Først og fremmest skal dem, du ønsker at give points, lægge et svar. Det gør jeg hermed.
Og da du er kommet til at afvise Ledes svar, skal han også lægge et nyt.

Først da vil du få muligheden for at fordele points på begge.

Hvordan man hæver pointsummen aner jeg desværre ikke - den mulighed har jeg aldrig selv brugt....

Og jeg synes da også 100 points står rigeligt mål med spørgsmålet....
Avatar billede ebz Nybegynder
02. august 2004 - 12:01 #9
ups ja undskyld Lede, jeg er kommet til at afvise dit svar og givet alle points til Ole. Sorry  =( Er lidt en klomrian i det her!

Men tusind tak for hjælpen!!
Avatar billede ole_madsen Ekspert
02. august 2004 - 23:16 #10
Ja og så er det jeg spørger Lede om han vil have del i points - for så opretter jeg selvfølgelig et nyt SPM og sender points videre - ret skal være ret C",)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester