Bredbåndsforbindelse fra Kr. 49.- pr. måned.
Inklusiv mulighed for 5 E-Mail adresser og
WebHotel på 10MB pr. husstand.
Ønsker Du ovennævnte etableret på dit eget
domænenavn, er det også en mulighed.
Sådan lyder vort tilbud til beboere i boligforeninger i
København og flere forstæder. Desuden arbejder vi
på, hurtigst muligt, at kunne give samme mulighed, for
de øvrige landsdele.
Fastlinie - en verden til forskel.
Tiden med modem.
Ikke noget med at skulle kalde op til en udbyder
for at \"surfe\" eller hente E-Mail. Ikke noget med
at blive smidt af, eller for den sags skyld, at skulle
vente til senere, fordi udbyderes modem puljer er
optaget.
Ikke noget med \"stress\" fordi tankerne falder på
den kommende telefonregning.
Fremtiden med fastlinie.
Bredbåndsforbindelse
(flere hundrede gange hurtigere end modem)
Fast pris
24-timers adgang til Internettet
Modtag E-Mail´s automatisk og straks
Hvorfor bredbånd?
Ja, har man først prøvet det, er der ingen vej tilbage.
Download tager kun en brøkdel af tiden.
Web-siderne springer frem i browseren
Multimedia får helt nye perspektiver. De første
danske TV stationer på Nettet har netop startet
en ny æra.
Med bredbåndsforbindelse er Du ikke længere
henvist til video i frimærke-størrelse, men Du
har nu mulighed for stort billede, i en kvalitet der
overgår VHS.
Hvorfor gå sammen?
Årsagen er den samme, som for TV, Varme,
Varmtvand og hvad de enkelte husstande tidligere
selv måtte drage omsorg for.
I dag er det naturligt og besparende med fælles
fjernvarme og fælles antenne. Ligeledes er der
store besparelser og forbedret ydelse ved fælles
Internet. Både med henblik på anlægsinvestering,
månedsydelse og den opnåelige hastighed.
11Mbit/s Trådløst
- en hurtigt etableret og sikker forbindelse.
Under forudsætning af, at der er frit udsyn mellem boligforeningen
og en af vore sendere, vil der typisk kunne etableres forbindelse
indenfor 8 dage.
Vi har gennem måneder og uden problemer leveret Internet
forbindelse via trådløst udstyr.
Ved eventuel fejl på sendeudstyr, er radiokæde udstyr nemt
at servicere og kan derfor udskiftes i løbet af 1 – 2 timer,
24 timer i døgnet, 365 dage af året.
Vi har fravalgt ADSL / SDSL / \"Rå kobber\"
Disse forbindelser, kan i øjeblikket kun opnå et maksimum
på 2 Mbit. For en enkelt husstand, vil det på nuværende
tidspunkt være tilstrækkeligt, men i boligforeninger, kan det
hurtigt vise sig at være for lidt.
Streaming af video, er nu stærkt på vej og en god billedkvalitet
i fuldskærms format, kræver 700Kbit – 1Mbit. Således kan
yderligere aktivitet, fra andre af ejendommens beboere, hurtigt
resultere i ”billedfrysning” ved video streaming. Dette er en af
årsagerne til, at vi har valgt en kraftigere teknologi, end ADSL/SDSL.
En anden faktor, er vores adgang til servicering. Ved kabelfejl,
f.eks. en fredag aften, ville vi være henvist til afhjælpning i den
efterfølgende uge, hvilket ville betyde, at boligforeningen ville
være afskåret for Internet adgang hele weekenden. Ved fejl på
radiokæde udstyr, har vi selv kontrol over hele forløbet og kan
derfor straks iværksætte opsætningen af erstatningsudstyr,
uanset tidspunkt på døgnet, uanset om fejlen måtte ske på en
helligdag.
Desuden er ADSL/SDSL forbindelser baseres på kobber af
lokal kvalitet, hvilket jo i sig selv udtrykker, at man ikke har
garanti, for at kunne få leveret 2 Mbit.
Afstanden har betydning ved disse forbindelser, ligesom
kobberets kvalitet har betydning, sidst og ikke mindst,
har det betydning, hvilke andre højhastighedsforbindelser
der fremføres i samme forsyningskabel.
Således kan kvaliteten være acceptabel når linien sættes
i drift, men senere vise sig uacceptabel, med nødvendig
nedsættelse af hastigheden, når andre forbindelser kommer
til, f.eks. i et 100 parts kabel.
Sidst og ikke mindst, er det ikke sikkert, at der er ledigt
”rå kobber” til den pågældende ejendom, hvilket først kan
afdækkes af Tele Danmark, efter en længere ventetid.
Fiber
Vi har også mulighed for at levere forbindelsen via fiberoptisk
tilslutning. I langt de fleste tilfælde er anlægsudgiften så
voldsom og leveringstiden så lang, at det ikke kan svare sig.
Der udlægges fiber som aldrig før, fra såvel danske, som
internationale operatører og det er vores forventning, at denne
mulighed først vil blive interessant i løbet af de næste år.
Afhængigt af behov og fiberadgang i lokalområdet, vil vi,
hvis fiber bliver at foretrække, kunne give tilbud på konvertering
af en allerede etableret radiokæde forbindelse.
Kabelføring i ejendom.
Fra vores krydsfelt og til de enkelte husstande, anbefaler vi at
der etableres en kablingstype, som giver mulighed for op til 1 Gbit,
hvilket betyder at der afhængigt af Switches, kan opnås lokal
hastighed på 10, 100 eller 1000 Mbit/s.
Anlægsudgiften til kabelføring, Switches mv., afholdes af
boligforening, lejer eller en kombination.
Vi har mulighed for at indgå en finansieringsordning,
hvor anlægsudgifterne til kabelføring mv., deles ud over
36 måneder.
Desuden har vi mulighed for at anvise elinstallatør.
Radioudstyr.
Kabelnettet.dk leverer og opsætter følgende i ejendommen:
Antenne, evt. antennemast.
Lucent 11Mbit radiobaseret sende/modtage udstyr (router).
Lan/Wan router.
Vægskab opsættes for placering af udstyr.
Ovennævnte, som bliver boligforeningens ejendom,
beregnes med Kr. 19.995.- + moms (Kr. 24.994.- inkl. moms).
Udstyret kan evt. tilbydes boligforeningen i en leasingordning,
hvor ydelsen ved 36 måneder, andrager ca. Kr. 650.- + moms
(Kr. 813.- inkl. moms) pr. måned.
Ved en boligforening, med 100 lejemål, vil udstyret således
andrage Kr. 200 (250.-), eller en månedlig leasingydelse på
Kr. 6,50 (Kr. 8,13) målt pr. lejemål.
For mindre boligforeninger, vil der ofte være mulighed for indgå
samarbejde med en eller flere naboforeninger, i samme ejendom.
Herved kan investeringen i radioudstyret minimeres.
Priser Boligblokke.
Abonnementsprisen er pr. måned Kr. 49,00 inkl. moms og
opkræves halvårligt forud.
Ovennævnte priser er pr. husstand og baseret på, at der på
etableringstidspunktet, er opnået en dækning i boligblokken
på 25% af samtlige husstande, eller derover.
Det forudsættes at vi er repræsenteret i lokalområdet.
Beboermøder, vi deltager gerne
Ønsker boligforeningen at afholde et beboermøde
om Bredbånds Internet, stiller vi gerne konsulenter
uforbindende og vederlagsfrit til rådighed.
Konsulenter som kan fortælle om mulighederne, om
kabling, samt besvare spørgsmål undervejs.
Antenneforeninger / Kabel TV
For antenneforeninger, ikke mindst i parcelhuskvarterer,
kan der som alternativ til ny kabling, være ide i at
få opgraderet antennesystemet, til et returvejssystem.
Således vil det være en mulighed, at tilslutte et
kabelmodem til den bestående Coax kabling, for
derigennem at få adgang til bredbåndsforbindelse.
IP-Telefoni / billedtelefoni
IP-Telefoni er på trapperne, hvilket jo også fremgår
af den tiltagende mængde artikler i pressen, hvor
der nu så småt også skrives om billedtelefoni.
Vi følger begge dele nøje og forventer i starten af det
nye kalenderår, at have et bud på IP-Telefoni, for
vore kabelnet brugere.
Portal samarbejde
I løbet af de næste par måneder, vil vi i samarbejde
med forskellige indholdsudbydere, etablere en Portal,
som vil tage udgangspunkt i at brugerne har en \"always-on\"
bredbåndsforbindelse, hvilket bl.a. giver mulighed for
Multimedie i høj kvalitet.
Således har vi netop indgået aftale med
www.mp3musik.dk,
som har noget spændende på vej, men det er kun starten.
Desuden håber vi at der blandt vore brugere,
vil være mange som har interesse for at få medtaget
et emne, som kan være en selvstændig del af portalen.
Ejendommen/Lejligheden stiger i værdi
Bor Du i ejer- eller andelslejlighed, kan Du være
sikker på, at din lejlighed, hvis det skulle blive
aktuelt, bliver lettere at sælge og højst sandsynligt til
en højere pris, hvis der er etableret bredbåndsadgang
i ejendommen.
Med venlig hilsen
Kabelnettet
Priserne i denne skrivelse er gældende pr. 10 december 2000,
erstatter tidligere udsendte og kan ændres uden forudgående varsel.
For kollegier og tilsvarende, udarbejdes særpriser.