Avatar billede tomb3 Nybegynder
01. april 2004 - 03:35 Der er 11 kommentarer og
1 løsning

Netcafé - hardware+software

Jeg går med planer om at starte en netcafé.
Har regnet lidt på priser af computerer, og vurderer at det optimale til opstart, ville være at leje disse. På den måde slipper jeg for startudgifter på fx. 150.000,-, og jeg har hele tiden det nyeste. Skal computerne skiftes ud, er det endnu en regning på 150.000,- såfrem de ikke lejes.

Kravet til computerne, er ikke det er de nyeste, da budgettet ikke er til det aller bedste fra starten.
Havde tænkt på ca. 2.4ghz, 256/512ddr, 40gb, FX5600/Radeon9600, 19".

Havde forestillet mig noget i retningen af 17-22 computere.
Til en pris af 100-200,-/mdr. Med en aftale hvor computerne kan skiftes ud, når der bliver brug for det.

Er det muligt nogen steder at leje computere?

Det næste problem bliver licenser. Har tænkt mig at kører XP Home på gamingcomputerne og Linux på serveren.
Hvor billigt kan jeg få 22 XP Home licenser for?
Har set: MS Windows XP Home Edition w/SP1a (Dansk) til 729,-
http://www.edbpriser.dk/Listprices.asp?ID=60845
Det er godt nok OEM. Er det nok jeg blot køber 1 mus, hvis jeg skal bruge 22stk Wnidows? Er det muligt at køber blot licenser og have 1 cd til en billigere pris? I så fald hvor?

Jeg skal også bruge et program til at styrer computerne. Det skal fungerer nogenlunde således:

Alle computere er låst. Bruger betaler for eksempelvis 2 timer, jeg låser en computer op. Brugeren har kun mulighed for at starte angivne programmer/spil. Efter de 2 timer er gået, låser computeren igen.

Hvilke programmer findes der af disse, nogen erfaringer herom? prisleje? Urls?

Hvem forhandler spil og andet software engros til en pris der kan betale sig fremfor at finde den billigste på edbpriser?

Gode(billige) hardware engrosforhandlere - urls?

Cola automat - Kan man få stillet sådan en til rådighed fra CocaCola gratis?

Cigaretter - hvordan er reglerne herom mht. skat, etc. Hvor købes disse?

Foodprodukter og drikke - hvor er det billigst? Kan man få en aftale med Tuborg/CocaCola, eller er Metro eller andet lige så billigt?

Beskyttet serverskab - Tænker på en stor metalboks der er boltet til gulvet, hvem forhandler sådanne?

Det var en del spørgsmål, men da jeg er i opstartsfasen, skal jeg have de væsentligste ting på plads, for at komme videre. Håber nogen vil være behjælpelige :)
Avatar billede fixxxer Nybegynder
01. april 2004 - 06:07 #1
Det lyder rigtig spændende, hvor havde du tænkt at starte op henne?

Jeg kan ikke sige så meget om alle dine spørgsmål, men jeg ved at mht. at låse computeren, findes der vist et bredt marked specielt til denne opgave. Skal programmet være meget specifikt (og naturligvis umuligt for brugeren at lukke ned), kan du søge hjælp hos en udvikler til at lave sådan et program på fx www.sharksforum.dk

Måske en kombination af forskellige programmer, men her er et bud
http://download.com.com/3000-2092-10250059.html?tag=lst-0-8
Det er dyrt, men måske kan du få en aftale i stand når du køber 22 licenser
Avatar billede drole Nybegynder
01. april 2004 - 07:46 #2
"Jeg skal også bruge et program til at styrer computerne. Det skal fungerer nogenlunde således:"
Dette program kender jeg ikke lige navnet på men du kan ringe... spille syndikatet på dette nummer de har sådan et program: 35831411


"Foodprodukter og drikke - hvor er det billigst?"
JEg foreslår du køber i metro eller i netto. De kan finansiere toast ford et der svare til: 1,- stykket. Cola automat har jeg ikke oplevet nogen netcafe have så jeg ikk det er muligt. Det med MS Windows XP Home Edition, der tror jeg nok at man kan kontakte Microsoft og bede om 21 andre "Serial Keys" når du allerrede har købt installerings cd'en......

Hvor har du tænkt dig at gøre det?
Hvad skal det koste i timen?
Avatar billede heine112 Nybegynder
01. april 2004 - 09:41 #3
Jeg kan i hvert fald konstruere softwaren til computerene - jeg har lavet en "beskyttet box". Du kan kontakte mig på heine112@hotmail.com.

/heine112
Avatar billede desperado Nybegynder
01. april 2004 - 09:51 #4
Cola automat kan man få sat op gratis tror jeg.
Mht til spil kan du kontakte cybercom på falkonner alle, de sælger brugte spil til en billig penge og man kan også sælge de spil man selv har købt.
Avatar billede beorn Nybegynder
01. april 2004 - 09:58 #5
mht til at leje maskiner, så tror jeg ikke du skal regne med at det bliver nemt. normalt ville man som virksomhed lease computere, men det er over en længere periode. at finde et firma som for små penge hele tiden vil sørge for at du har forholdsvis nye maskiner, tror jeg bliver svært. hvad skal de gøre med maskinerne bagefter? men hvis du er villig til at betale nok i leje selvfølgelig, så kan det nok godt lade sig gøre, men det kan ikke betale sig på lang sigt. prøv selv at sætte regnestykket op

10 pc'er af 9000kr = 90000
du lejer i to år før du skifter igen
200 x 24 x 10 = 48000
total = -42000
10 pc'er af 5000 (hvis du beholder software,skærme og lign) =50000
200 x 24 x 10 = 48000
total = -44000

hvis du finder nogen som vil leje ud til dig på de betingelser... så vil jeg gerne have det firmanavn :-D

en model ville nok være at du evt leaser alt det faste udstyr (skærme, servere, switches, router, software og lign) og så selv bygger computerne, så sparer du ihvertfald lidt per computer. og hvis du siger at du har en forældelses periode på 1 år, kan du stadig få noget for maskinerne når du sælger dem igen. ikke meget men lidt.
Avatar billede beorn Nybegynder
01. april 2004 - 09:59 #6
mht til spil er det nok billigst at gå direkte til den danske importør.
Avatar billede turaxis Nybegynder
01. april 2004 - 11:35 #7
Da jeg selv har haft en Netcafe, tror jeg godt jeg kan svarre på det meste du spørger om.

Din maskin pakke som du beskriver, vil godt kunne fungere i en netcafe, så det er ikke helt ved siden af. - dit regnestykke, og hvordan din kontrakt kommer til at se ud vil jeg ikke lige kunne svarre på om det kommer til at holde. - Gå evt. ind på www.dell.dk og chek ved dem hvad de tager for leasing, de har en beregnings formular, hvor man kan skrive det udstyr man vil have, og antallet af maskiner, samt hvor lang tid perioden skal køre over, og så beregner den ellers et beløb.

Derud over skal du regne med at de skal have en udbetalning, og resten af beløbet leaser er så en leasings del (hvor en del af dette beløb er fradrags berettiget, kontakt told -skat www.toldskat.dk for mere information), dertil kommer der renter (som du kan trække fra). - Hvor du med udbetalningen gør det at du laver en "egen indsætning" i firmaet, og firmaet betaler så den udbetalning, og når firmaet så har tjent penge kan du derefter lavet et "eget udtag" på det samme beløb som du lavede din indsætning på. - Det er 100% lovligt, og jo flere penge du kan give til udbetalning, jo mindre bliver leasings beløbet.

>Havde forestillet mig noget i retningen af 17-22 computere.
Jeg vil anbefale alt fra 20 pc´er og op efter hvis det skal være seriøst, og man skal kunne leve af det.

>Det næste problem bliver licenser. Har tænkt mig at kører XP Home
Man kan købe OEM licenser, ved godkendte MS forhandlere (måske er de godkendte dem du vil lease/leje fra). Man kan købe en OEM licens med f.eks. 20 licens numre, og så får man én cd og én manual.

- Leasing er en klar fordel, da største delen af leasings beløbet vil være fradrags berettiget for firmaer. - Hvor at leje, så er det penge lige ud af vinduet. - Tjek evt. op ved told -skat inden du går igang, der kan være mange penge at hente der.


>Jeg skal også bruge et program til at styrer computerne.
Til det findes der adskillige på markedet, dette hedder med et fint ord "Content Managment" systemer - til det kan jeg bl.a. nævne www.smartlaunch.net (som jeg selv brugte og www.SequelSite.dk - begge programmer kan alt det du efterspørger + meget mere. - Et content managment system kan også håndtere dit salg af varer, indkøbs lister m.m. (når dit lager er ved at være lille), samt hele dit regnskab, hvis du elles ønsker at bruge programmet til det.

>Hvem forhandler spil og andet software engros til en pris der kan betale sig fremfor at finde den billigste på edbpriser?
www.gamemail.dk - de har specialiseret sig i salg af spil til netop netcafeer - Du komer IKKE til at kunne købe direkte fra udviklerne/udgiverne. De sælger ikke direkte, da det er for lille et salg, de benytter sig af desideret spil forhandlere.

- Gamemail kan iøvrigt også være behjælpelig med noget reklame for de forskellige spil (plakater + standere m.m.) - Mit råd er at du med de fleste licenser, køber ca. 50% spil licenser, af de fleste spil som du vil køre med, dog med CS og måske Battlefield med 100% licenser. - Med det mener jeg at du med spil som f.eks. Warcraft 3, Diablo 2 og Colin McRae ralley godt bare kan nøjes med max 10 liceser (hvis du har 20 pc´er), da det ikke er alle på en gang der vil spille de spil, hvor imod at f.eks. CS i perioder er det alle der vil spille det. - Dette kan Gamemail også rådgive dig om. - Du kan få noget de kalder en "startpakke" som indeholder de sidst nye spil, samt de mest spillede spil, dette bliver baseret på andre netcafeers erfaring hvad der bliver spillet, så det vil du ikke gå helt galt i byen med.

>Cola automat - Kan man få stillet sådan en til rådighed fra CocaCola gratis?
Hvis du kan garantere et ret stort salg, af cola - så kommer de og sætter den op gratis ved dig. - Men du må prøve at regne på hvor meget cola du regner med at kunne sælge. (og de tager sig ret godt betalt, med en cola automat, via det salg du laver via den) - En større fortjeneste tror jeg du kan få ved at få sat et cola køleskab op, så er du heller ikke bundet af at det KUN er deres mærker du kan sælge.

Cigaretter - hvordan...
Du skal tænke en del over dette... Jeg valgte at holde min netcafe røgfri, og det var der ingen problemer med, jeg fik en del rygere "på besøg" aligevel, og ikke rygerne nød meget at de kunne være i et røgfrit miljø. - Det er jo faktisk således at de fleste rygere faktisk nyder at komme ind i et røgfrit område. - Derudover er der en medie gevinst ved en ikke ryger netcafe, da man så også nemmere får forældre overtalt til at deres børn kan få lov til at sidde på netcafeen.

Foodprodukter og drikke - hvor er det billigst?
Metro - få et metro kort, og køb ind ved dem. - Hvis du har tanke på at lave fast food, franske hotdogs m.m. skal du lige chekke med levnesmiddel kontrollen, og få det godkendt inden du starter, ellers kan du komme i seriøs klemme.

Hvis du vil lave toast eller andre såndan mindre ting så er det bare at gøre det... du kan evt. snakke med hattings, eller schulstad - de plejer at være meget behjælpelige med udstyr (toast maskiner m.m.) - Det er jo også muligt at de har et nyt produkte de gerne vil have lanceret, og at i kan få en aftale om dette, hvem ved ??
Avatar billede turaxis Nybegynder
01. april 2004 - 13:24 #8
Smartlaunch - jeg vil lige prøve at fortælle dig lidt om programmet.

Den består af 3 dele
Admin delen
Ansatte delen
Bruger delen

Admin
- Opretter priser (og ændrer priser) på varer og tidsforbrug
- Opretter forskellige typer af rabat ordninger. Medlems rabat, på tid og varer
- Opretter Ansatte (deres accounts)
- Stats på, spil, varer, samt hvornår cafeen mest bliver brugt.

Ansatte
- Opretter Bruger accounts
- Kan skrive faktura´er ud
- indkræver penge fra kunderne og styrer kiosk/vare salget.
- De ansatte vælger om kunden skal betale forud, eller efter brugen af pc´en

Brugere
- Dine kunder, som får hvert sit log-in + password
- Brugeren kan altid se sit resterende tidsforbrug, på en menu, når man har logget ind
- se stats over hvilke spil man har spillet mest.

Er der betalt forud, så vil systemet komme frem med en lille timer ved brugeren, at nu er der 5 min tilbage af tiden. - Hvis tiden ikke fornys inden de 5 min. bliver brugeren automatisk logget ud af systemet.

En anden fordel med programmet er at hvis brugerens pc´er går ned (fryser), så stopper tiden, og brugeren mister ikke sine penge. - Det sparer mange sure miner. Derud over, så hvis en bruger betaler for f.eks. 2 timer, men kun sidder der ½ time, så kan brugeren komme tilbage senere og spille de resterende 1½ time senere. - Det var noget der gav stor glæde bladt de brugere jeg havde.

Programmet kan meget mere, men har det interesse så kan det testes på www.smartlaunch.net - hvor du kan hente en demo (med 5 licenser mener jeg der medfølger, de kan have lavet det om siden jeg testede det). - sæt det op på et lokal netværk, og test programmet.
Avatar billede turaxis Nybegynder
01. april 2004 - 17:05 #9
OBS.

Følgende skal du lige chekke inden du starter din netcafe. - Som ikke har noget med hardware, eller software at gøre...

For ca. 5 år siden indførte Told -skat at Netcafeer hørte under kategorien Caféer, og dermed under et spise sted, det fik den konsekvens at der skal være x antal toiletter pr x antal pladser på caféen. - Samt at brand tilsynet blev skærpet, det er vigtigt at du lige kender til disse regler, når du skal til at se dig om efter lokaler til din netcafe. - Det ville jo være synd hvis du skal til at lukke det hele 14 dage efter du er startet fordi du ikke har disse ting iorden.

Da jeg ikke længere bor i danmark, så har jeg svært ved at følge med i hvad told -skat laver om af regler, og det kan da også være blevet ændret siden. - Men gør dig selv den tjeneste at undersøg det ved dem (og få reglerne på skrift, det er vigtigt, for så kan du altid ligge det på bordet bagefter, hvis de aligevel kan finde på at dukke op).
Avatar billede turaxis Nybegynder
02. april 2004 - 20:02 #10
Ups... glemte jeg at nævne at man (med smartlaunch) indtaster cd-keys på admin modulet - så hvis du har købt 50% licenser (f.eks. 10 licenser til 20 maskiner), så kan du have spillet installeret på alle 20 maskiner, men kun 10 stk. kan spille det på samme tid (altså det du har licenser til.)

- Og har man en akut situation, (f.eks. hvis en gruppe personer dukker op) så ringer man til sin lokale software pusher, og beder dem om at åbne X antal spil, og får licens numrerne på e-mail (eller på telefonen), så kan man jo hente spilene dagen efter. - Og kunderne vil være 100% glade
Avatar billede turaxis Nybegynder
03. april 2004 - 00:31 #11
Jeg har en del liggende endnu fra min gamle netcafe, som jeg gerne vil have solgt - en liste på det kan ses på http://217.25.243.87/til_salg.htm

Derudover har jeg en lang række spil (orig. naturligvis), som jeg også gerne sælger billigt, som p.t. ikke er med på listen.
Avatar billede coolstar Nybegynder
03. april 2004 - 18:50 #12
Jeg er evt. interesseret i noget med det her. hvor henne skal det være cafeen skal være ?
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester